Maria Malling Eriksen
Maria Malling Eriksen er uddannet cand.jur. i 2007 fra Syddansk Universitet og blev beskikket som advokat i 2010.
Erfaring
Maria har været ansat hos Focus Advokater siden 2005, hvor hun siden da har specialiseret sig inden for immaterialret samt virksomhedsoverdragelser (M&A).
Virksomhedsoverdragelser (M&A)
Hun har omfattende erfaring med køb og salg af virksomheder (M&A), herunder med strukturering af salgsprocesser (herunder fusionskontrol), due diligence samt forhandling, håndtering og udarbejdelse af transaktionsdokumenter (herunder overdragelsesaftaler, ejeraftaler mv.) og er generelt kommercielt orienteret i sin rådgivning. Hun har deltaget i såvel danske som udenlandske transaktioner, hvor hun har rådgivet både industrielle og finansielle kunder, det være sig fra mindre simple transaktioner til store komplekse teams-baserede transaktioner.
Immaterialret
Hun har omfattende erfaring med alle discipliner inden for immaterialret hvor hendes primære arbejdsområder er varemærker (herunder domænenavnskrænkelser), designrettigheder, ophavsret og produktefterligninger. Hun har bl.a. stor erfaring med registrering af de forskellige rettighedstyper samt med at føre forbudssager i tilfælde af krænkelser. Maria bistår både danske og udenlandske kunder med beskyttelse af og håndhævelse af immaterielle rettigheder, ligesom hun også håndterer varemærkeporteføljer, herunder overvågningsarbejde.
CV
- Advokat & Partner – Focus Advokater (2017 – )
- Advokat – Focus Advokater (2010 – 2017)
- Advokatfuldmægtig – Focus Advokater (2007 – 2010)
Undervisning
Maria Malling Eriksen har som ekstern lektor undervist i forskellige juridiske discipliner på jura-uddannelsen på Syddansk universitet siden 2009, herunder i fagene selskabsret og kreditsikring samt inden for immaterialret.
Netværk
Maria er medlem af JUCs faglige netværk for både selskabsret og immaterialret.
Tidligere opgaver inden for M&A
Af forskellige transaktioner, som Maria Malling Eriksen har været involveret i inden for den seneste tid, kan nævnes:
- Rådgiver for udenlandsk kapitalfond i forbindelse med dennes investering i solcellepark.
- Rådgiver for sælger i forbindelse med sælgers overdragelse af dennes betydelige produktion af reservedele til bilindustrien.
- Rådgiver for køber i forbindelse med købers overtagelse af større varemærkeportefølje registreret world wide.
- Rådgiver for sælger i forbindelse med sælgers overdragelse af sælgers virksomhed inden for specialprodukter relateret til elektriker-faget. Salget skete til en kapitalfond.
- Rådgiver for sælger i forbindelse med sælgers overdragelse af sælgers produktion af tekstil-løsninger til møbelindustrien/tekstilindustrien. Salget skete til en større udenlandsk aktør.
- Rådgiver for køber i forbindelse med købers overtagelse af en entreprenørvirksomhed, som var særlig specialiseret inden for gravearbejder.
- Rådgivning af diverse vækstvirksomheder om funding.
- Rådgivning om strategisk opkøb inden for automobilbranchen.
- Rådgivning relateret til køb og salg af forskellige læge- og tandlægepraksisser og tilsvarende erhverv.
Tidligere opgaver inden for immaterialret
- Rådgiver for køber i forbindelse med købers overtagelse af større varemærkeportefølje registreret world wide.
- Håndtering af større portefølje af registrerede designs for møbelvirksomhed, som bl.a. indebærer løbende registreringer af nye møbelprodukter samt løbende overvågning heraf.
- Rådgivning om og deltagelse i forbudssag for landsdækkende køkkenkæde vedr. krænkelse af et af deres design-køkkener.
- Løbende vurdering af og bistand med registrering af varemærker.
- Rådgivning om IPR-strategi til kunde vedr. reservedele til bilbranchen, dvs. strategi om hvorledes kunden bedst beskytter deres immaterielle rettigheder og undgår krænkelser.
- Rådgivning og førelse af forbudssag om kopiering af smykke.
- Løbende rådgivning om rammerne for brug af (dvs. offentliggørelse) af ophavsretligt beskyttede fotos på sociale medier og hjemmesider.
- Førelse af forbudssag mod indehaver af større antal ”kopi-hjemmesider”.
- Rådgivning om konkurrenters brug af kundens logo/varemærke som google-adwords.