Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Bortvisning på baggrund af Facebook-opslag var uberettiget

Focus Advokater
20/06/2017
Bortvisning på baggrund af Facebook-opslag var uberettiget
Sagen drejer sig om en sygehusportør, der blev afskediget og bortvist fra sin arbejdsplads umiddelbart efter at have skrevet følgende udtalelse på en Facebook-side om sin arbejdsplads:

”Fantastisk!!!!! så er der måske noget der fungerer i koncernservice. Jeg er portør på […] sygehus og fra mit synspunkt fungerer INTET hverken i rengøringen eller i portørcentralen, alt er sparet ned og alle farer rundt som en flok skide høns i en hønsegård og ved ikke hvad de skal. Chefer og ledere på niveau 3 og 4 tager ikke ansvar for en skid, men kaster alt over på de almindelige ansatte og det hele sejler. Alt dette har jeg ca. 45 mands opbakning til. Ud fra hvad jeg oplever personligt så lider patienterne også under dette koncern-cirkus, dette i form af ventetider og manglende rengøring FY FOR HELVEDE… PS jeg er skide ligeglad med hvad for en samtale i kalder mig ind til næste gang, men jeg håber på bedre kaffe end den jeg fik sidst."

Portøren havde i øvrigt tidligere i 2014 fået en advarsel fra sin arbejdsplads for at fremsætte udokumenterede påstande om arbejdspladsen.

Spørgsmålet, om bortvisningen var berettiget, blev indbragt af portørens fagforening ved faglig voldgift.

I den konkrete situation kom den faglige voldgift frem til, at bortvisningen var uberettiget, og at portøren derfor havde krav på erstatning svarende til løn i opsigelsesperioden.

I afgørelsen blev der lagt vægt på flere forhold. Dels, at der i sagen var blevet fremlagt en trivselsundersøgelse fra arbejdspladsen, der illustrerede, at portørens udtalelser ikke havde været helt grundløse, og dels hensynet til offentligt ansattes ytringsfrihed. Med udgangspunkt i den i sagen fremlagte trivselsundersøgelse, der havde vist, at der var en udbredt frustration blandt portørerne over arbejdsforholdene, blev det lagt til grund, at den bortviste portør havde haft et rimeligt grundlag for at udtale sig kritisk. Det blev samtidig vurderet, at udtalelsen – på trods af, at der formentlig var overdrivelser – var lovlig.

Det næste spørgsmål var så, om tonen og sprogbrugen i opslaget var i en urimelig grov form. På trods af brug af termer som ”en flok skide høns” og ”FY FOR HELVEDE” vurderede den faglige voldgift, at dette ikke var så urimelig groft, at det berettigede til en bortvisning – også selvom medarbejderen tidligere havde fået en advarsel.


FOCUS' bemærkninger


Helt generelt skal en arbejdsgiver være opmærksom på, at der gælder skærpede krav for borvisning af medarbejdere, da det er mere byrdefuldt for medarbejderen end en afskedigelse. En bortvisning medfører, at ansættelsesforholdet ophører øjeblikkeligt, hvilket betyder, at den bortviste medarbejder også mister retten til løn i en opsigelsesperiode, dette selv i situationer hvor den ansatte har udtalt sig kritisk om virksomheden på de sociale medier.



 




Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Bliv klogere på whistleblowerloven, herunder hvilke virksomheder, der har pligt til at etablere en whistleblowerordning.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Regeringens lovprogram 2024/2025
Regeringens lovprogram 2024/2025
14/11/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Dom om opsigelse efter 120-dages-reglen
Dom om opsigelse efter 120-dages-reglen
19/11/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Ingen forskelsbehandling ombord på flyveren
Ingen forskelsbehandling ombord på flyveren
18/11/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Lovforslag om kønsfordeling i visse børsnoterede selskaber er nu 1. behandlet
Lovforslag om kønsfordeling i visse børsnoterede selskaber er nu 1. behandlet
27/11/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Knap 170.000 kr. til medarbejder efter seksuel chikane
Knap 170.000 kr. til medarbejder efter seksuel chikane
12/12/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Kønsbalanceloven er nu vedtaget
Kønsbalanceloven er nu vedtaget
19/12/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du at udgive materiale?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted