Simon Haugaard

Klagenævnet for Udbud (herefter ”Klagenævnet”) har i en kendelse af 15. september 2026 fastslået, at Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (herefter "FMI") lovligt kunne foretage en direkte tildeling af en rammeaftale om natbriller uden forudgående udbud. Kendelsen giver et sjældent indblik i, hvor langt militærfaglige sikkerhedshensyn og en dok-trin om udstyrsgenkendelighed kan strække undtagelsesbestemmelsen i forsvars- og sik-kerhedsdirektivets artikel 28.

En tilbudsgiver angav tilbudte timepriser for en række medarbejderkategorier til kun 1 kr., da denne type medarbejdere af tilbudsgiver ikke blev tiltænkt anvendelse til løsning af opgaven. Anvendelsen var dog forudsat i udbudsmaterialet, hvorfor ordregiver afviste tilbuddet.

En ordregiver inddrog en særlig rabatmodel i sin tilbudsevaluering, men fremgangsmåden for evalueringen var uklart beskrevet i udbudsmaterialet, hvilket førte til kritik fra klagenævnet. Eva-lueringen blev derfor kendt i strid med udbudsretlige principper.

Ordregivers skøn over rammeaftales værdi blev tilsidesat, da den ikke, på behørig vis, inddrog aftalens prisreguleringsmulighed. Det ændrede ikke herpå, at de konkret indkomne priser viste, at kontraktværdien faktisk var under tærskelværdien.

Iden første offentliggjorte kendelse efter sommerferien kridter Klagenævnet for Udbud tydeligt grænserne op for udstrækningen af undersøgelsespligten for den obligatoriske udelukkelsesgrund i udbudslovens § 136, nr. 4 angående alvorlige forsømmelser, der sår tvivl om aktørens integritet.

Klagenævnet for Udbud offentliggjorde den 16. maj 2024 en kendelse omhandlende et begrænset udbud. En ordregiver havde erklæret samtlige indkomne tilbud for ukonditionsmæssige og var derefter overgået til udbud med forhandling, jf. udbudslovens § 61, stk. 1, nr. 2, for dernæst at tildele delaftaler på baggrund heraf. Betingelserne for anvendelsen af bestemmelsen var, ifølge klagenævnet, imidlertid ikke opfyldt. På trods af dette havde klagenævnet ikke mulighed for at erklære de tildelte aftaler for uden virkning.

Den 14. maj 2024 offentliggjorde Klagenævnet for Udbud en kendelse, hvor en midlertidig rammeaftale indgået uden forudgående offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse blev underkendt, da forholdet om at en delaftale i den oprindelige rammeaftale havde nået sin maksimale omsætningsværdi før forventet ikke kunne anses som uforudsigeligt.

Efter klagenævnets praksis har ordregivere et vidt skøn ved den kvalitative vurdering af tilbud. Klagenævnet afholder sig derfor fra at tilsidesætte skønsmæssige vurderinger, medmindre skønnet er usagligt, hviler på et objektivt forkert grundlag, eller hvis ordregiveren åbenbart har overskredet den vide grænse for skønnet. Denne kendelse er et sjældent eksempel på en sådan tilsidesættelse.

Sagen angår Region Midtjyllands direkte tildeling af aftaler om levering af Covid-19 antigentests i perioden 15. februar 2021 – 22. december 2021, og om hvorvidt betingelserne for anvendelsen af denne særlige procedureform var opfyldt.