Marcus Gangdal

Som iværksætter er dine forretningshemmeligheder kernen i din virksomheds konkurrencemæssige fordel. Fra kundelister til innovative produktudviklinger – disse værdifulde informationer kræver omhyggelig håndtering og beskyttelse for at undgå udnyttelse af uvedkommende.

Når iværksættere vælger selskabsform, er det afgørende at overveje, hvilken struktur der bedst understøtter deres mål og samtidig reducerer risici. Ofte anbefales det at drive ...

Iværksætteri indebærer en række udfordringer, hvoraf valget af den rette selskabsform er en af de første vigtige beslutninger, som iværksættere står overfor. Dette valg har betydelige konsekvenser for ansvar, skatteforhold og den daglige drift af virksomheden. I denne artikel vil jeg gennemgå de mest almindelige selskabsformer, der anvendes af iværksættere i Danmark og giver indsigt i de vigtigste overvejelser, du bør tage med i dine beslutninger.

Et billede af en genkendelig person udgør en personoplysning. Derfor skal du være opmærksom, hvis du offentliggør billeder, hvor en eller flere personer er identificerbare. Handler du i udelukkende privat henseende, vil deling af billeder af genkendelige personer ikke være omfattet af de databeskyttelsesretlige regler. Det vil det til gengæld i situationer der ikke er rent personlige eller familiemæssige, fx hvis man handler som myndighed, privat virksomhed, forening eller lignende, i så fald er man dataansvarlig.

Samtykke benyttes i vidt omfang til behandling af personoplysninger.I maj 2021 opdaterede Datatilsynet sin vejledning om samtykke.Samtykke er et af flere ligestillede retlige grundlag, som en dataansvarlig ...

Hvad er et databrud?Der følger af Databeskyttelsesforordningen en generel forpligtelse for alle dataansvarlige til at anmelde brud på persondatasikkerheden til Datatilsynet inden for 72 timer ...

CPR-nummer er en almindelig personoplysning i Persondataforordningens forstand. Der er i Danmark vedtaget særregler om behandling af CPR-nummer i Databeskyttelsesloven, som trådte i kraft samtidig med Persondataforordningen.

Whistleblower-direktivet, officielt kendt som “Directive (EU) 2019/1937 of the European Parliament and of the Council of 23 October 2019 on the protection of persons who report breaches of Union law“, repræsenterer et vigtigt skridt i retning af at beskytte og fremme whistlebloweres rettigheder og integritet i hele EU.

En whistleblower spiller en vigtig rolle i at afsløre uregelmæssigheder og ulovlig adfærd i organisationer og samfund. Whistleblowerloven giver whistleblowere en beskyttelse, og whistleblowerordninger er et afgørende redskab, der giver en struktureret måde for whistleblowere at rapportere problemer på. Her besvarer vi 10 typiske spørgsmål om whistleblowers og whistleblowerordninger:

Datatilsynet fører tilsyn med, om reglerne om databeskyttelse bliver overholdt. Hvert år melder de ud, hvilke områder de særligt vil fokusere på i deres tilsynsaktiviteter. Datatilsynet har netop meldt ud, at de i 2022 bl.a. vil rette fokus mod forsyningsselskabers håndtering af anmodninger om indsigt og sletning.

Datatilsynet har i 2021 fokus på bl.a. behandling af personoplysninger om hjemmesidebesøgende (cookies). Dette sker formentligt fordi virksomheder længe har stået overfor et valg mellem en lovlig cookieløsning og en effektiv cookieløsning. I denne artikel vil vi derfor kort opridse nogle af de løsninger, som vi ved ikke er lovlige, og nogle, der potentielt vil blive underkendt i fremtiden.

Grundet coronavirussen (COVID-19) arbejder rigtigt mange hjemmefra, men man må huske på, at de persondataretlige regler også gælder andre steder end på arbejdspladsen. I dette oplæg vil vi komme med nogle tips til at beskytte personoplysninger fra hjemmearbejdspladsen.

Det engelske datatilsyn ICO har nu udstedt deres første bøde efter Databeskyttelsesforordningens regler. Bøden blev udstedt til apotekskæden Doorstep Dispensaree Ltd og lød på 275.000 britiske pund, svarende til 2,4 millioner danske kroner.