Anita Marie Sørensen

Kunstig intelligens er på kort tid blevet en del af mange virksomheders og myndigheders digitale værktøjskasse. AI anvendes blandt andet til sagsbehandling, analyse, dokumenthåndtering og beslutningsstøtte.

Forsvarsindkøb bevæger sig i disse år i en tydelig retning. Opgaverne bliver større, mere komplekse og ofte så omfattende, at de kræver flere leverandører i spil samtidig. Det har ført til en klar praksis: ordregiver opfordrer i stigende grad virksomheder til at gå sammen om at byde på opgaverne. Det er i udgangspunktet logisk. Men det ændrer ikke på de konkurrenceretlige rammer.

Europa opruster, og presset for at anskaffe militært udstyr hurtigt og strategisk vokser. Samtidig arbejder EU på at gøre reglerne for forsvarsindkøb mere fleksible uden at slippe konkurrencen og gennemsigtigheden. Det kan få stor betydning for både danske ordregivere og leverandører i et marked, hvor jura, sikkerhedspolitik og industristrategi smelter stadig tættere samme

Siden august 2021 har offentlige ordregivere skullet forholde sig til en ny bekendtgørelse om minimumsmål for offentlige indkøb af renere køretøjer til vejtransport.

I udbud er det almindeligt at stille krav om, at ansøgere eller tilbudsgivere dokumenterer deres tekniske og faglige formåen via referencer. Men hvad sker der, når en tilbudsgiver støtter sig på referencer, der er udført af en konkursramt virksomhed?