Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Ledige stillinger Domme
Tilmeld nyhedsservice Om Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
ARTIKEL

Virksomhedstestamente – Har du lagt en plan for din virksomhed, hvis du skulle komme ud for en ulykke?

Udgivet af
Delacour

Mange virksomheder har ikke en plan for, hvad der skal ske, ved ejerlederens pludselige sygdom eller død. Ejerlederen er ofte den eneste, som har et fuldstændigt overblik over virksomheden, og ved ejerlederens dødsfald eller alvorlige sygdom kan virksomheden lammes. Et virksomhedstestamente kan være med til at sikre, at virksomheden trygt kan fortsætte efter ejerlederens ulykke.  


Et virksomhedstestamente er en plan, som kan være med til at sikre virksomhedens overlevelse. Virksomhedstestamentet sikrer, at der tages hånd om virksomhedens fortsatte drift fra dag ét og det kan afklare en lang række spørgsmål, som ellers ville opstå efter ejerlederens død, blandt andet:

  • Hvem skal fortsætte driften af virksomheden

    • Skal en ledende medarbejder varetage den daglige ledelse i en periode eller skal en arving indtræde i ejerlederens sted.



  • Hvad er selskabets fremtidige strategi

    • Skal driften fortsætte eller skal der ske et kontrolleret salg af virksomheden




Ejerlederen har ofte mange informationer og strategier i hovedet, men får dem sjældent skrevet ned eller videreformidlet. I forbindelse med ejerlederens død eller sygdom kan de mange vigtige informationer derved gå tabt. Et virksomhedstestamente giver ejerlederen mulighed for at skrive sine informationer og ideer ned, så disse kan videreføres af andre efterfølgende.

Virksomhedstestamentet skaber tryghed for de efterladte, så de ikke skal træffe store beslutninger om virksomhedens fremtid i en - i forvejen - svær situation. Det skaber desuden tryghed for virksomhedens medarbejdere, kunder og leverandører, at disse parter ved, at der fortsat ligger en plan for virksomheden.

Selv hvis ulykken ikke indtræder, kan virksomhedstestamentet være med til at styrke virksomheden. I forbindelse med udarbejdelsen af virksomhedstestamentet vil virksomhedens strategi, forretningsplan, økonomi mv. blive gennemgået. Denne gennemgang kan være med til at udvikle og skabe fornyet fokus for virksomheden.

Et virksomhedstestamente er ikke et juridisk bindende dokument. Virksomhedstestamentet kan dog angive en lang række instruktioner og retningslinjer for, hvad der skal ske med virksomheden. Det kan give et klart billede af, hvilke ønsker ejerlederen har for virksomhedens fremtid. På denne måde kan ejerlederen, trods ulykken, være med til at præge virksomhedens fremtidige udvikling.



 




Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

Andet indhold, der kunne være relevant for dig

Virksomhedstestamente® – 5 juridiske forhold du som ejerleder bør have styr på
Virksomhedstestamente® – 5 juridiske forhold du som ejerleder bør have styr på
05/05/2026
Selskabsret, Familieret og arveret, Kontraktret, Compliance
Medarbejderejevirksomhed – en ny model for kollektivt generationsskifte
Medarbejderejevirksomhed – en ny model for kollektivt generationsskifte
27/05/2026
M&A, Selskabsret, Skatte- og afgiftsret
EU Inc. – Kom tættere på EU's foreslåede nye selskabsform
EU Inc. – Kom tættere på EU's foreslåede nye selskabsform
05/06/2026
Selskabsret, EU-ret, M&A
Den største risiko for 80 % af alle virksomheder er ofte usynlig
Den største risiko for 80 % af alle virksomheder er ofte usynlig
18/06/2026
Kontraktret, Selskabsret, Øvrige, Finansieringsret og bankret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted