Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Virksomhed gav medarbejder pip

IUNO
20/06/2023
Virksomhed gav medarbejder pip
IUNO logo
En medarbejder havde været ansat som Project Assistant hos en teknologivirksomhed i 28 år. Hun var generelt blevet evalueret godt igennem årene, men det sidste år vendte evalueringerne. Efter en Performance Improvement Plan (PIP) og en skriftlig advarsel blev hun opsagt. På trods af bestræbelserne havde virksomheden ikke håndteret opsigelsen korrekt, og hun fik en godtgørelse.

En Project Assistant havde været ansat hos en teknologivirksomhed i 28 år. Generelt var medarbejderen blevet evalueret godt af virksomheden, men det ændrede sig. Hun fik til et møde i foråret at vide, at hendes adfærd var begyndt at halte.


Lidt over en måned efter igangsatte virksomheden en Performance Improvement Plan for medarbejderen omkring, hvad hun skulle ændre. Her stod der også, at der skulle følges op på planen cirka månedligt af to omgange, hvor det sidste møde var lige inden medarbejderens sommerferie.


Virksomheden dokumenterede ikke, at møderne var blevet holdt. Til gengæld fik medarbejderen en skriftlig advarsel på datoen, hvor det sidste møde angiveligt var blevet holdt. Advarslen henviste til de samme forhold som før, og de planlagde et nyt opfølgningsmøde i slutningen af august.


Medarbejderen gik kort tid efter på sommerferie, og da hun kom tilbage, blev opfølgningsmødet holdt. Omkring to uger senere blev hun opsagt.

Lang snor til lang anciennitet

Der var samarbejdsvanskeligheder på tidspunktet, hvor medarbejderen fik den skriftlige advarsel. Omvendt havde medarbejderen forsøgt at rette op på sin opførsel og på opfølgningsmødet fået at vide, at hun var på rette vej. Adfærden var heller ikke blevet værre i perioden efter mødet og inden opsigelsen. Opsigelsen var derfor ikke rimelig.


I lyset af hendes lange anciennitet på 28 år, og den kommende sommerferie burde hun have fået længere tid til at rette op. Hun burde også have fået nærmere forklaring af, hvad hun skulle rette op på. Dommeren mente ikke, at samarbejdsvanskelighederne var alvorlige nok på opsigelsestidspunktet.


Virksomheden havde heller ikke undersøgt, om medarbejderen kunne omplaceres. På tidspunktet var der endda en ledig stilling, som medarbejderen kunne omplaceres til. Det kunne måske have løst samarbejdsvanskelighederne.

IUNO mener

Når virksomheder opsiger medarbejdere, der har været ansat i over 25 år, kan det betyde strengere krav. Det kan være nødvendigt at bevise, om virksomheden i stedet kan undvære en anden medarbejder, eller om medarbejderen kan omplaceres til en anden stilling.


IUNO anbefaler, at virksomheder giver skriftlige advarsler til de medarbejdere, de gerne vil opsige. Det er vigtigt, at advarsler er klare og præcise omkring, hvad virksomheden er utilfreds med, og hvad medarbejderen skal gøre for at rette op. Det er også vigtigt, at medarbejderen får tid til at forbedre sig. Omvendt må virksomheden ikke give medarbejderen for lang tid, så indtrykket er, at det går i den rette retning. Vi har tidligere skrevet om performance management her.


[Afskedigelsesnævnets kendelse af 1. maj 2023 i sag 20221030]

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Bliv klogere på whistleblowerloven, herunder hvilke virksomheder, der har pligt til at etablere en whistleblowerordning.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Diskrimination på skoleskemaet
Diskrimination på skoleskemaet
20/08/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Kunstig intelligens på arbejdspladsen – nye regler fra EU trådt i kraft
Kunstig intelligens på arbejdspladsen – nye regler fra EU trådt i kraft
26/08/2024
Persondata, Ansættelses- og arbejdsret, Øvrige
Den illoyale vagt
Den illoyale vagt
03/09/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Nej til erstatning for ulykke under fest, som virksomhed havde betalt til
Nej til erstatning for ulykke under fest, som virksomhed havde betalt til
05/09/2024
Ansættelses- og arbejdsret, Forsikring og erstatning
Dobbelt diskrimination af deltidsplejere
Dobbelt diskrimination af deltidsplejere
09/09/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Højesteretsdom vedr. løn under suspension i forbindelse med bortvisning af kommunal medarbejder
Højesteretsdom vedr. løn under suspension i forbindelse med bortvisning af kommunal medarbejder
13/09/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted