Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen fremsætter i dag Danmarks første udbudslov. Den ny udbudslov skaber et samlet og overskueligt sæt af regler for det offentliges udbud af opgaver. Udbudsloven gør samtidig reglerne for udbud mere enkle og fleksible til gavn for det offentlige og de virksomheder, der ønsker at være med i konkurrencen om offentlige opgaver.
Den nye lov betyder bl.a., at:
- Annonceringspligten for mindre indkøb af varer og tjenesteydelser afskaffes
- Der bliver enklere dokumentationskrav for virksomhederne
- Der gives større fleksibilitet til at bruge dialog og forhandling
I den ny udbudslov er der endvidere et særligt fokus på små og mellemstore virksomheder. I fremtiden skal det offentlige opdele store kontrakter eller forklare, hvorfor det ikke er sket. Målet er flere mindre udbud, som de små virksomheder kan byde ind på.
Læs mere
her.
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice
her →