Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Udbud af 3 GW havvind: Regeringen justerer rammerne efter markedsdialog

Kromann Reumert
13/11/2025
Udbud af 3 GW havvind: Regeringen justerer rammerne efter markedsdialog
Kromann Reumert logo
Den 7. november 2025 meddelte Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, at der foretages justeringer i den politiske aftale om rammerne for udbuddet af 3 GW havvind. Justeringerne, som vurderes nødvendige for at sikre et attraktivt udbud og tiltrække bydere, omfatter blandt andet ændringer i loftet for statsstøtte, en udskydelse af bud- og etableringsfrister samt reducering af minimumskapaciteten.

I december 2024 stod det klart, at ingen aktører havde valgt at byde på det statslige udbud af seks gigawatt havvind fordelt på seks havvindmølleparker. Udbuddet blev gennemført uden statsstøtte, med periodisk koncessionsbetaling til staten for brugsretten til havarealet og et vilkår om 20 procent statsligt medejerskab.


Efter en markedsdialog mellem relevante aktører og Energistyrelsen om årsagerne til den manglende interesse, vedtog en bred politisk koalition den 19. maj 2025 en aftale om rammerne for et genudbud af tre ud af de oprindelige seks gigawatt havvind. Formålet er at tilpasse udbudsrammerne til de aktuelle markedsforhold for havvind. De genudbudte projekter omfatter Hesselø i det indre danske farvand samt Nordsøen Midt og Nordsøen Syd i Nordsøen.  


Den 7. november 2025 offentliggjorde Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet et dokument med et overblik over de planlagte justeringer i aftalen fra maj 2025. Justeringerne offentliggøres forud for fremlæggelsen af de endelige udbudsvilkår og har til formål at øge sandsynligheden for, at der indgives bud, og at etableringen af parkerne realiseres.


Justeringer i udbudsrammerne:

Fordeling af støtteloftet mellem parkerne: Loftet for statsstøtten på DKK 55,2 mia., som staten forventes at blive underlagt, fastholdes, men fordelingen af loftet imellem de tre parker justeres. Loftet for Nordsøen Midt hæves med DKK 8,2 mia. - fra DKK 11,4 mia. til DKK 19,6 mia. Loftet for Nordsøen Syd sænkes fra DKK 16,4 mia. til DKK 8,2 mia. Loftet for Hesselø forbliver uændret på DKK 27,4 mia. Alle beløb er angivet i 2025-priser og inkluderer moms.  


Udskydelse af bud- og etableringsfrist for Nordsøen Syd: Budfristen udskydes med ét år - fra efteråret 2027 til efteråret 2028. Fristen for etablering af minimumskapaciteten udskydes tilsvarende - fra 2033 til 2034. Fristerne for Nordsøen Midt og Hesselø forbliver uændrede - henholdsvis 2026 (budfrist) og 2032 (etableringsfrist). Det forventes fortsat at være muligt at etablere parkerne før fristen, hvis leverandørkæderne tillader det, og opstilleren opnår de nødvendige tilladelser samt aftale om nettilslutning med Energinet. Med forlængelsen af budfristen øges sandsynligheden for, at markedsforholdene for Nordsøen Syd forbedres, inden budrunden afsluttes.  


Ændring af minimumskapacitet for Hesselø: Minimumskapaciteten nedjusteres fra 1 GW til 0,8 GW. Der gives fortsat mulighed for begrænset overplantning med en samlet kapacitet på op til 1,2 GW. Ved at reducere minimumskapaciteten og samtidig fastholde støtteloftet har staten imødekommet markedsaktørernes bekymringer om projektets økonomi.


Med de nye vilkår forudsættes det, at etablering af 2,8 GW havvind potentielt støttes med op til DKK 55,2 mia., hvilket svarer til cirka DKK 19,7 mia. per gigawatt.


Der er på nuværende tidspunkt ikke noget, der tyder på, at øvrige vilkår vil blive justeret forud for åbning af udbuddet. Det vil sige, at der fortsat forventes tildeling af støtte gennem en tosidet CfD-støtteordning (Contracts-for-Difference) med en varighed på 20 år, hvor staten ved indgåelse af en differencekontrakt med opstilleren garanterer opstilleren en aftalt mindstepris for elektriciteten. Mindsteprisen fastsættes som det vindende bud på det konkrete projekt. Udbuddets vinder er den byder, som afgiver et bud med den laveste mindstepris pr. mulig produceret kilowatttime. En støtteperiode på 20 år reducerer usikkerheden omkring projektets indtægter ved at fastlåse en stabil og forudsigelig pris over projektets levetid. Det er med til at styrke projektets rentabilitet gennem stabile cashflow-prognoser og giver långiverne øget sikkerhed for tilbagebetaling.


At støtteordningen er tosidet betyder, at staten betaler et variabelt støttetillæg pr. mulig produceret kilowatttime, hvis strømpriserne er under den aftalte mindstepris. Omvendt skal opstilleren betale et beløb til staten i de perioder, hvor strømprisen overstiger mindsteprisen. Med en opjustering af støtteloftet reduceres opstillerens risiko, hvilket kan påvirke den mindstepris, som byderne kan tilbyde.


Overvejelser omkring usikkerheder i udbuddet

Den foreslåede støtteordning er blevet mødt med en del kritik og rejser et statsstøtteretligt spørgsmål om forenelighed med EU's regler om statsstøtte. Ved at støtte havvind gennem en CfD-model opstår spørgsmålet om, hvorvidt en langsigtet, teknologispecifik støtte til havvind potentielt kan forvride konkurrencen til ugunst for støttefrie teknologier som landvind og sol. Nogle udviklere har allerede gjort dette gældende overfor Europa-Kommissionen Det noteres i den politiske aftale, at støttemodellen vil skulle statsstøttegodkendes af Europa-Kommissionen.


En anden usikkerhed i udbuddet vedrører spørgsmålet om sikring af tilstrækkelig kapacitet i elnettet og opstillerens opnåelse af de nødvendige tilladelser. Ifølge den politiske aftale "forberedes nettilslutningsmulighed på minimum 1 GW", men det er ikke klart, hvordan det konkret vil blive udmøntet i de endelige udbudsvilkår. Potentielle bydere bør navnlig interessere sig for, hvorvidt de endelige udbudsvilkår kommer til at indeholde en nettilslutningsaftale og i så fald udformningen af etableringsplanen for nettilslutningen, som tilbydes. I den forbindelse bliver det relevant at se nærmere på udformningen af vilkårene for allokeringen af risikoen mellem Energistyrelsen og opstilleren for forsinkelser i udbygning eller forstærkning af det bagvedliggende net.


Vores rådgivning

Den endelige udmøntning af de aftalte udbudsrammer sker gennem Energistyrelsens konkrete udbudsbetingelser.


Vi følger genudbuddet tæt, og vores specialister står til rådighed med rådgivning om de nærmere vilkår, når udbudsmaterialet for de tre havvindsprojekter offentliggøres.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.

Denne artikel er udgivet efter aftale med Kromann Reumert. Den er oprindeligt udgivet her.

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

Kromann Reumert logo
København
Sundkrogsgade 5
2100 København Ø
70 12 12 11
Aarhus
Kalkværksvej 16
8000 Aarhus C
London
65 St. Paul's Churchyard
London EC4M 8AB
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Biodiversitet i udbud. Er grøn det nye sort?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Biodiversitet i udbud. Er grøn det nye sort?
Biodiversitet ligger højt på den politiske agenda og kommer i fremtiden til at blive en større del af offentlige udbud. Hvor meget fylder biodiversitet i dag og på længere sigt? Det kommer vi ind på i denne episode, som er relevant for bøde offentlige ordregivere og private tilbudsgivere.
Kan du påvirke udbudsmaterialet fra det offentlige?
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Kan du påvirke udbudsmaterialet fra det offentlige?
Kan man som privat tilbudsgiver påvirke udbudsmaterialet fra det offentlige? Det kommer Anja Piening, specialist i udbudsret, nærmere ind på her.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Marts måneds hovedbrud – Når ordregiveren ved mere end kontrakten tillader
Marts måneds hovedbrud – Når ordregiveren ved mere end kontrakten tillader
07/04/2026
Udbudsret, Kontraktret
Den nye EU-forordning om screening af udenlandske investeringer: Hvad er nyt, og hvad betyder det for Danmark?
Den nye EU-forordning om screening af udenlandske investeringer: Hvad er nyt, og hvad betyder det for Danmark?
30/04/2026
EU-ret, Udbudsret
April månedens hovedbrud: Når forsvaret vil have samarbejde – men konkurrencereglerne siger noget andet
April månedens hovedbrud: Når forsvaret vil have samarbejde – men konkurrencereglerne siger noget andet
04/05/2026
Udbudsret
Revisionen af udbudsdirektiverne: Et nødvendigt opgør med kompleksitet?
Revisionen af udbudsdirektiverne: Et nødvendigt opgør med kompleksitet?
26/05/2026
EU-ret, Udbudsret
Nu kan du få din egen ladestander – men det er ikke uden ansvar
Nu kan du få din egen ladestander – men det er ikke uden ansvar
26/05/2026
Lejeret, Entrepriseret og fast ejendom, Energiret og forsyningsret
Maj måneds hovedbrud: Må du kræve PFAS-frie produkter i dine udbud – og hvordan sikrer du, at dine krav holder?
Maj måneds hovedbrud: Må du kræve PFAS-frie produkter i dine udbud – og hvordan sikrer du, at dine krav holder?
02/06/2026
Udbudsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted