Det kan kort om sagen BS-33797/2019-HJR oplyses, at ”tys-tys-kilden” tilbage i 2008-2009 overgav nogle kreditkortoplysninger om diverse kendisser til ugebladet Se og Hør. Tys-tys-kilden blev betalt af Se og Hør for at skaffe kreditkortoplysninger om de kendte. Dette førte til en straffesag – som er blevet kaldt Danmarks største medieskandale – hvor bl.a. udgiver, chefredaktør og tys-tys-kilden blev straffet – sidstnævnte med ubetinget fængsel i 1,5 år.
Det kan kort om sagen
BS-33797/2019-HJR oplyses, at ”tys-tys-kilden” tilbage i 2008-2009 overgav nogle kreditkortoplysninger om diverse kendisser til ugebladet Se og Hør. Tys-tys-kilden blev betalt af Se og Hør for at skaffe kreditkortoplysninger om de kendte. Dette førte til en straffesag – som er blevet kaldt Danmarks største medieskandale – hvor bl.a. udgiver, chefredaktør og tys-tys-kilden blev straffet – sidstnævnte med ubetinget fængsel i 1,5 år.
Herefter fandt nogle af de berørte kendisser, at udgiveren af Se og Hør, chefredaktøren(e) for Se og Hør samt kilden til kreditkortoplysningerne skulle betale dem en godtgørelse for tort. Dette førte til en række sagsanlæg. I disse sagsanlæg repræsenterer TVC Advokatfirma tys-tys-kilden.
En af sagerne er efter at have været blevet ført ved Retten i Lyngby, Østre Landsret og senest Højesteret nu blevet endeligt afgjort. En række øvrige sager er sat i bero på afgørelsen i denne sag.
Sagens hovedperson var en folketingspolitiker, som tilbage i 2008 stod i forhold til en kendt studievært. Da parret i foråret 2008 var sammen i Berlin, tippede en dansk turist Se og Hør herom. Den danske turist fotograferede parret, mens de spadserede rundt i Berlin. Se og Hørs journalist fandt frem til, at politikeren var i Berlin i anledning af et møde i NATO. Et tjek af mødelister i NATO viste, at politikeren ikke havde skrevet sig ind til møderne. Se og Hør fik fra politikerens kolleger oplyst, at denne person ikke hele tiden havde været til stede til møderne i NATO.
Ifølge vidneforklaringen fra Se og Hørs journalist, havde Se og Hør herefter det fulde materiale til at skrive historien om politikeren og studieværtens tur til Berlin. I forbindelse med at artiklen var ved at blive færdiggjort, tikkede der en sms ind fra tys-tys-kilden om, at folketingspolitikeren havde anvendt sit kreditkort på en bar i Berlin. Dette fik journalisten til at tilføje en passus i artiklen herom.
Artiklen førte til, at politikeren i 2008 klagede til Pressenævnet, men Pressenævnet fandt ikke anledning til at kritisere Se og Hør i sagen.
I 2014 blev politikeren opmærksom på, at hans kreditkortoplysninger på et tidspunkt var blevet hacket og videregivet til Se og Hør. Politikeren stævnede herefter som nævnt udgiveren af Se og Hør, chefredaktøren for Se og Hør og tys-tys-kilden. Sagen blev anlagt ved Retten i Lyngby, hvor politikeren rejste et krav på godtgørelse for tort, jf. erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, på 250.000 kr. Ved behandlingen af sagen ved Retten i Lyngby blev det lagt til grund, at politikerens kreditkortoplysninger var blevet hacket og videregivet 5-6 gange til Se og Hør.
Kreditkortoplysningerne førte ikke til flere artikler om politikeren end artiklen om turen til Berlin, hvor kreditkortoplysningen havde ført til en sætning. Politikeren fandt tillige, at krænkelsen bl.a. bestod i den ”overvågning” af hans kreditkortoplysninger, som tys-tys-kilden i samarbejde med Se og Hør havde iværksat.
Retten i Lyngby fandt med en meget udførlig begrundelse frem til, at det passerede ikke kunne begrunde et krav på tort, og at politikeren således ikke havde noget krav, og alle de sagsøgte blev frifundet.
Politikeren ankede sagen til Østre Landsret, idet han dog nedsatte påstanden til 125.000 kr. Under forberedelsen af sagen kom det frem, at der sandsynligvis var blevet videregivet 10-11 kreditkortoplysninger om politikeren i en periode på godt et år. Disse var sendt pr. sms til 1-2 journalister. Transaktionerne vedrørte bl.a. betaling på hoteller og i restauranter, bestilling af rejsebilletter og køb i stormagasiner – der var dermed tale om dagligdagsbetalinger.
Samtidig kom det frem, at politikerens navn sammen med navne på andre kendisser havde stået på en liste, som var blevet udvekslet enkelte gange mellem journalister ved Se og Hør og tys-tys-kilden.
Østre landsret frifandt også samtlige indstævnte med den begrundelse, at der ikke forelå tort, jf. erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1.
Med Procesbevillingsnævnets tilladelse indbragte politikeren sagen for Højesteret, idet påstanden for Højesteret var nedsat til 75.000 kr. Højesteret fandt, at politikeren under de anførte samlede omstændigheder havde været udsat for grove retsstridige krænkelser af sit privatliv i form af overvågning af sine kreditkorttransaktioner – og dermed i en vis udstrækning af sin færden.
Spørgsmålet var herefter, om disse krænkelser havde påført ham en tort. Anvendelsesområdet for erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, fremgår bl.a. af forarbejderne til loven. I disse forarbejder anføres bl.a., at tort forudsætter en uagtsom krænkelse af en vis grovhed, og at krænkelsen skal angå den pågældendes selv- og æresfølelse, dvs. vedkommendes opfattelse af eget værd og omdømme.
Krænkelserne i sagen bestod i, at politikeren i en periode havde stået på en liste, som kilden sendte til Se og Hør med navne på en række offentligt kendte personer, at kilden i et antal tilfælde havde skaffet sig adgang til oplysninger om politikerens kreditkorttransaktioner og videregivet oplysningerne til Se og Hør, og at Se og Hør havde anvendt en af disse oplysninger i en artikel. Oplysningerne om de pågældende transaktioner afslørede ikke personfølsomme forhold.
Højesteret fandt, at disse krænkelser efter deres karakter og omfang ikke var egnede til at påvirke politikerens selv- og æresfølelse. Som følge heraf tiltrådte Højesteret, at politikeren ikke var berettiget til godtgørelse for tort efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1.
Det er vores opfattelse, at dommen er udtryk for, at et offer for en strafbar overtrædelse ikke automatisk har et berettiget godtgørelseskrav for tort mod gerningsmanden. Tortgodtgørelse kræver, at der er sket en retsstridig krænkelse, der er egnet til at påvirke selv- og æresfølelsen. Der skal således ligge en ydmygelse, der er nedværdigende for personens eget værd og omdømme.
Højesteret fandt netop ikke, at dette var tilfældet i denne sag, hvor der ikke forelå personfølsomme oplysninger, og hvor oplysningerne ikke var anvendt i særlig vid udstrækning og ikke i en sammenhæng, som var egnet til at krænke politikerens selvværd, hvorfor politikeren ikke havde lidt tort.
Sagen blev for Retten i Lyngby og Østre Landsret ført af advokat Natascha Navne og for Højesteret ført af advokat Anders Ørgaard.
-medium.jpg)
