Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Ledige stillinger Domme
Tilmeld nyhedsservice Om Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
ARTIKEL

Transportør var ansvarlig for temperaturskade på et parti sushirejer

Udgivet af
Transportøren APL indgik en aftale med det danske selskab Planet Pride om transport af flere partier af sushirejer. Rejerne skulle fragtes fra Vietnam til København i en kølecontainer ved -20 grader under hele transporten.
APL sørgede selv for transporten fra Vietnam til Hamborg og indgik en aftale med under-transportøren Unifeeder om udførelse af den sidste del af søtransporten fra Hamborg til København.


Transporten fra Hamborg til København


Containerskibet sejlede fra Hamborg den 21. oktober 2014. Under sejladsen natten mellem den 21. og 22. oktober 2014 kom containerskibet ud i hårdt vejr, og containerens kølesystem blev beskadiget som følge af vandindtrængning.

I København blev der foretaget en besigtigelse af rejerne. Af besigtigelsesrapporten fremgik bl.a. at rejerne var stuvet meget højt i containeren og over advarselslinjen, og det blev konkluderet, at adskillige af kartonerne med rejer havde højere temperaturer end de an-befalede minus 18-20 grader. De højere temperaturer indebar en kortere holdbarhed af rejerne, og rejernes værdi var derfor forringet. Planet Pride modtog efterfølgende omkring 310.000 kr. fra sin vareforsikrer Codan Forsikring A/S for værdiforringelsen.


Sø- og Handelsrettens afgørelse


Sø- og Handelsretten skulle tage stilling til, hvem af parterne der skulle bære risikoen for værdiforringelsen af rejerne. Retten fandt, at rejernes værdi var blevet forringet som følge af de højere temperaturer uanset, at fødevaremyndighederne frigav rejerne til konsum. Retten udtalte, at det ikke var godtgjort, at de for høje temperaturer skyldtes forkert stuvning, og at der ikke var oplyst andre årsager til de højere temperaturer end kølecontainerens strømsvigt. Det hårde vejr kunne heller ikke anses for at være uforventeligt eller væsentligt værre end varslet. APL var derfor som kontraherende transportør erstatningsansvarlig over for Codan.

I det indbyrdes forhold mellem APL og Unifeeder afgjorde Sø- og Handelsretten, at Unifeeder skulle friholde APL for Codans krav på erstatning og sagsomkostninger, da skaden skete undervejs fra Hamborg til København, hvor rejerne var i Unifeeders varetægt.


Bech-Bruuns kommentar


Sø- og Handelsrettens afgørelse illustrerer, at transportøren hæfter for sin undertransportørs fejl og forsømmelser direkte over for medkontrahenten, men i det indbyrdes forhold mellem transportøren og undertransportøren skal undertransportøren bære ansvaret. Det er også relevant at notere sig, at hårdt vejr ikke kan fritage en transportør for ansvar, når vejret ikke er uforventeligt eller væsentligt værre end varslet.






Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

Andet indhold, der kunne være relevant for dig

Introduktion til forsikringer i energientrepriser
Introduktion til forsikringer i energientrepriser
22/06/2026
Energiret og forsyningsret, Entrepriseret og fast ejendom, Forsikringsret og erstatningsret
Kan man kræve erstatning for intern tid?
Kan man kræve erstatning for intern tid?
24/08/2026
IT-ret, Forsikringsret og erstatningsret
Byggesagsadministratorens ansvar, når finansieringen går galt
Byggesagsadministratorens ansvar, når finansieringen går galt
25/08/2026
Entrepriseret og fast ejendom, Forsikringsret og erstatningsret
Vestre Landsret: Arbejdsgiver erstatningsansvarlig efter medarbejder fik låget fra en kummefryser i hovedet
Vestre Landsret: Arbejdsgiver erstatningsansvarlig efter medarbejder fik låget fra en kummefryser i hovedet
26/08/2026
Ansættelsesret og arbejdsret, Forsikringsret og erstatningsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted