Overblik
Ændringsforslaget til udbudsloven har givet anledning til overraskende megen aktivitet. Det oprindelige forslag til udbudsloven, som blev behandlet i 2015, gav blot anledning til 10 spørgsmål under Folketingets behandling af forslagets 199 paragraffer. Det ændringsforslag, der nu er fremsat, og som er langt mindre omfangsrigt, har indtil videre givet anledning til hele 62 spørgsmål.
Herudover er der kommet henvendelser fra blandt andre Dansk Industri (DI), Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og Dansk Arbejdsgiverforening (DA). Disse henvendelser omhandler særligt lovforslagets indførelse af oplæringsklausuler i visse offentlige kontrakter. Den 2. juni 2022 havde både FH og DI desuden foretræde for Erhvervsudvalget, hvor de fremførte deres indvendinger.
Indtil videre har Erhvervsministeren været meget lidt lydhør over for de fremførte ønsker eller foreslåede ændringer. Erhvervsministeren har dog den 3. juni foreslået, at den nuværende § 7 i tilbudsloven, hvorefter tilbudsgivere har ret til at overvære åbningen af tilbuddene, fastholdes, og dermed ikke som oprindeligt foreslået ophæves.
Forslaget blev andenbehandlet den 7. juni ,og forventes ifølge tidsplanen vedtaget ved tredjebehandlingen den 9. juni. De fleste af ændringerne træder i kraft allerede 1. juli 2022.
Et par highlights fra de mange spørgsmål er:
Udelukkelsesgrunde: Tilbudsgivere fra skattely og tilbudsgiveres alvorlige forsømmelser
Med lovforslaget foreslås det, at der indføres en obligatorisk udelukkelsesgrund, hvorefter tilbudsgivere skal udelukkes, hvis de er etableret i et land på EU-listen over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner, og det pågældende land ikke har tiltrådt GPA-aftalen eller en anden frihandelsaftale, der forpligter Danmark. Den pågældende EU-liste omfatter alene ni oversøiske, eksotiske og små lande:
Det har foranlediget et spørgsmål om, hvilken betydning den foreslåede obligatoriske udelukkelsesgrund reelt vil få. Erhvervsministeren måtte hertil erkende, at der ikke i nogen offentlige udbud siden 2015 har været en vindende tilbudsgiver etableret i et land på EU's liste over ikke-samarbejdsvillige jurisdiktioner (spm. 36). Så ændringen får nok ingen reel betydning.
Erhvervsministeren tilkendegav dog, at han er i dialog med Europa-Kommissionen om, hvorvidt det inden for EUF-traktaten er muligt at udvide udelukkelsesgrunden til at omfatte virksomheder etableret i EU/EØS, men som ultimativt er ejet af et selskab eller en person fra et land på EU's skattelyliste (spm. 37, 38 og 40).
Der har herudover været en del spørgsmål om den foreslåede obligatoriske udelukkelsesgrund, hvorefter en tilbudsgiver, som "i forbindelse med udøvelsen af sit erhverv har begået alvorlige forsømmelser, der sår tvivl om ansøgerens eller tilbudsgiverens integritet" skal udelukkes fra et udbud. Udelukkelsesgrunden har hidtil været frivillig at anvende for ordregivere, men hvis lovforslaget vedtages, bliver den obligatorisk. Erhvervsministeren har tilkendegivet, at han anser det for uproblematisk at gøre udelukkelsesgrunden obligatorisk, også allerede fra den 1. juli 2022 (spm. 30), da udelukkelsesgrunden ikke er ny, men blot ændres fra at være frivillig til at blive obligatorisk. Udelukkelsesgrundens indhold og det skøn, ordregiverne skal foretage, er derfor blot det, som ordregiverne har været bekendt med siden udbudslovens ikrafttræden den 1. januar 2016 (spm. 10, 11, 25). Vi oplever, at der i praksis er mange ordregivere, der ikke har anvendt den frivillige udelukkelsesgrund. For dem vil der derfor blive behov for at sætte sig nærmere ind i udelukkelsesgrundens anvendelse og det dermed forbundne skøn.
Oplæringsklausuler
Lovforsalget indebærer, at offentlige ordregivere fremover skal indføre krav om anvendelse af "personer under oplæring" i visse kontrakter. Den nærmere konkretisering af, hvilke kontrakter der omfattes af oplæringskravet, skal fastsættes i en bekendtgørelse. Udkast hertil er sendt i høring sideløbende med lovbehandlingen. I bekendtgørelsen fastsættes det, hvilke bygge- og anlægskontrakter og hvilke tjenesteydelseskontrakter der omfattes af oplæringskravet.
Blandt andre DI, DA og FH kritiserer den brede formulering "under oplæring", som også kan rumme "uformelle" uddannelser fra andre lande. De tre organisationer ønsker, at kravet indsnævres, således at alene godkendte uddannelser, hvor praktik-, elev- eller lærlingeforhold indgår som en del af uddannelsen, vil opfylde kravet om oplæringsklausuler. Erhvervsministeren har oplyst (spm. 12 og spm. 14), at definitionen af personer under oplæring er udformet for at sikre, at alle virksomheder – uanset hvilket EU-medlemsland de er etableret i – har lige muligheder for at leve op til kravet. Ministeren har også bekræftet (spm. 15), at studerende på videregående uddannelser kan være omfattet af begrebet "under oplæring". Hvad der forstås ved personer under oplæring er nærmere beskrevet i bemærkningerne til lovforslaget, hvoraf fremgår:
"Med personer under oplæring menes personer under uddannelse inden for uddannelser, der er godkendt af myndigheder eller arbejdsmarkedets parter, og hvor praktik-, elev eller lærlingeforhold indgår som del af uddannelsen, eller personer under anden oplæring."
Foruden selve indholdet af kravet har der også været spørgsmål til, om ikrafttrædelsen af kravet om oplæringsklausuler burde udskydes. Dette har Erhvervsministeren afvist flere gange (spm. 16 og spm. 54), da ministeren mener, at tilbudsgiverne har tilstrækkelig tid til at forberede sig, da en oplæringsklausul først vil være inkluderet i udbud, der offentliggøres efter 1. juli, og herefter vil der være en længere udbudsproces, før den vindende tilbudsgiver skal opfylde kravet.
Et elektronisk udbudssystem
Langt størstedelen af spørgsmålene under behandlingen af lovforslaget angår hensigtsmæssigheden af, at staten vil etablere et obligatorisk elektronisk udbudssystem.
Erhvervsministeren har tilkendegivet, at en nærmere afdækning af den konkrete model for anvendelsen af en bestemt elektronisk udbudsløsning først vil blive fastlagt efter vedtagelsen af lovforslaget (spm. 4, 18 og 48), og hvis afdækningen viser, at der skal arbejdes videre med udviklingen af en fælles IT-løsning, vil projektet blive forelagt Statens it-råd (spm. 21 og 51).
Det er videre blevet tilkendegivet, at formålet med at lave én elektronisk løsning, som skal anvendes af alle danske ordregivere, er at mindske omkostningerne for særligt SMV'er, og at løsningen skal kunne integreres med offentlige registre, så datagenbrug tillades, og så det på sigt bliver nemmere for tilbudsgivere at udfylde ESPD'et (spm. 2, 18, 23 og 47). Erhvervsministeren har desuden oplyst, at modellerne i Irland, Holland og Norge har været undersøgt, ligesom man har undersøgt, hvordan disse nationer har indarbejdet nationale, elektroniske udbudssystemer (spm. 19, 24 og 47).
Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.
-medium.jpg)
