Spiludbyder frifundet for erstatnings­krav

Erstatningskravet var baseret på et synspunkt om, at spiludbyderen vidste eller burde vide, at spilleren led af psykiske problemer, og at spiludbyderen derfor burde have stoppet spillerens adgang til spil.

Højesteret fandt, at spiludbyderen fuldt ud havde overholdt lovgivningen i forhold til, hvornår en spiller skal begrænses i sin adgang til spil. Højesteret udtalte derfor:

”På den anførte baggrund finder Højesteret, at det klare udgangspunkt må være,
at en spiludbyder, som har overholdt de pligter, der er fastsat i spillelovgivningen
til beskyttelse af spillerne, ikke har handlet ansvarspådragende efter dansk
rets almindelige erstatningsregler ved ikke at begrænse spillet for eller udelukke
en spiller, som ikke selv har anmodet om begrænsning eller udelukkelse.”

Højesteret fandt endvidere, at der ikke var konkrete omstændigheder, der kunne føre til en fravigelse af dette udgangspunkt.

Læs Højesterets dom her