I en nu afsluttet domstolssag havde Skattestyrelsen og Landsskatteretten fundet, at en hovedanpartshaver var skattepligtig af en række indsætninger vedrørende selskabet på sin personlige bankkonto. Skatteministeriet tog imidlertid bekræftende til genmæle under sagen ved byretten, hvorved hovedanpartshaveren opnåede beløbsmæssigt fuldt medhold.
I en nyere afsluttet domstolssag (BS-62936/2023-KOL) opnåede skatteyder medhold i det forhold, at der ikke var grundlag for en dobbeltbeskatning af i alt ca. 300.000 kr. vedrørende indkomstårene 2015 og 2016.
Sagen ved Skattestyrelsen
I sagen havde Skattestyrelsen varslet forhøjelser af hovedanpartshaverens skatteansættelser for 2015 og 2016 med i alt ca. 300.000 kr. De varslede forhøjelser var dels med henvisning til nogle hævninger, registreret på en mellemregningskonto med hovedanpartshaverens selskab, dels med henvisning til en række indsætninger vedrørende anpartsselskabet på hovedanpartsselskabets personlige bankkonto.
Skattestyrelsen anså samtlige forhold – dvs. også indsætningerne på den personlige bankkonto, som ikke var behandlet som et lån i selskabet – for omfattet af ligningslovens § 16 E om aktionærlån, og fandt videre at beskatningen skulle ske som lønbeskatning i henhold til statsskattelovens § 4 og personskattelovens § 3, stk. 1.
Hovedanpartshaveren og dennes revisor gjorde i en indsigelse overfor Skattestyrelsen gældende, at der allerede var sket en lønindberetning for 2016 af samme ca. 300.000 kr., som Skattestyrelsen varslede beskatning af i 2015 og 2016. Alternativt anmodede hovedanpartshaveren og revisoren om, at Skattestyrelsen skulle foretage nedsættelse af skatteansættelsen for indkomståret 2016 med det tidligere lønindberettede beløb, hvis Skattestyrelsen agtede at fastholde den varslede beskatning af samme forhold fordelt på 2015 og 2016, idet der ellers ville blive tale om en dobbeltbeskatning af samme forhold som allerede tidligere lønindberettet.
Skattestyrelsen traf derefter afgørelse om fastholdelse af den varslede beskatning og anerkendte ikke, at der var grundlag for at nedsætte hovedanpartshaverens tidligere lønindberetning for indkomståret 2016.
Skattesagen ved Landsskatteretten
Hovedanpartshaveren påklagede og videreførte skattesagen ved Landsskatteretten og fastholdt samme synspunkter som overfor Skattestyrelsen.
Landsskatteretten opretholdt beskatningen, men således, at indsætningerne vedrørende selskabet på hovedanpartshaverens personlige bankkonto ikke skulle anses for omfattet af ligningslovens § 16 E, idet disse ikke var behandlet som lån i selskabet. Indsætningerne på bankkontoen skulle ifølge Landsskatteretten blot beskattes direkte som løn fra selskabet efter statsskattelovens § 4.
Hvad angår den tidligere lønindberetning, fandt Landsskatteretten ikke, at denne kunne tillægges nogen betydning i forhold til beskatningen af hævningerne omfattet af ligningslovens § 16 E, og i forhold til indsætningerne på bankkontoen i 2015 og 2016 fandt Landsskatteretten ikke, at der var beløbsmæssig sammenhæng over til den tidligere lønindberetning.
Skatteministeriet tog bekræftende til genmæle ved byretten
Landsskatterettens afgørelse blev efterfølgende indbragt for byretten.
Efter en vis skriftveksling ved byretten anerkendte Skatteministeriet, at den tidligere lønindberetning for indkomståret 2016 faktisk angik samme forhold, som hovedanpartshaveren ved Skattestyrelsens og Landsskatterettens afgørelser var blevet beskattet af i indkomstårene 2015 og 2016. Skatteministeriet anerkendte således, at der var tale om dobbeltbeskatning.
Derefter opstod der en tvist om betydningen af korrekt periodisering af beskatningen for henholdsvis indkomstårene 2015 og 2016, idet den fulde beskatning ved den tidligere lønindberetning var henført udelukkende til indkomståret 2016. Efter yderligere skriftveksling derom, anerkendte Skatteministeriet, at der allerede i indsigelsen over for Skattestyrelsen var anmodet om genoptagelse af indkomståret 2016, for det tilfælde at Skattestyrelsen fastholdt den varslede beskatning fordelt på 2015 og 2016. Der var således fremsat rettidig genoptagelsesanmodning for indkomståret 2016, hvorfor den tidligere foretagne lønindberetning for 2016 kunne behandles under sagen ved byretten.
Skattesagen blev derefter løst ved, at Skatteministeriet tog bekræftende til genmæle overfor en påstand om, at hovedanpartshaverens skatteansættelse for indkomståret 2016 skulle nedsættes, med det fulde beløb, der tidligere var lønindberettet for 2016, hvorved den skete dobbeltbeskatning i sagen blev ophævet. Derved opnåede hovedanpartshaveren beløbsmæssigt fuldt medhold i sagen.
Dommen ses ikke offentliggjort og bliver det givetvis ikke, hvorved resultatet blot forbliver en del af den ikke-offentliggjorte praksis, som kun udvalgte har adgang til
Bekræftende til genmæle
Vi har i flere tidligere nyheder (i alt tre nyheder af henholdsvis den 7.7.2021, 9.9.2022 og 18.4.2024) omtalt den situation, hvor der tages bekræftende til genmæle, herunder også i forbindelse med omtalen af dommen offentliggjort som SKM2022.387.BR.
Ovennævnte er endnu et eksempel, og det bemærkes, at parterne også kan tage bekræftende til genmæle på en sådan vis, at der aldrig bliver afsagt en dom, hvorfor sådanne sager som udgangspunkt heller ikke bliver offentliggjort.
Den overfor omtalte dom bliver, som allerede anført, formentlig ikke offentliggjort af Skattestyrelsen eller Skatteministeriet, idet den er ganske kortfattet, henset til den måde sagen blev løst på, ved at Skatteministeriet tog bekræftende til genmæle.
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.
