Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Seksuel orientering må ikke være årsag til at nægte at indgå eller forlænge en kontrakt

Bech-Bruun
19/01/2023
Seksuel orientering må ikke være årsag til at nægte at indgå eller forlænge en kontrakt
Bech-Bruun logo
Ny afgørelse: EU-Domstolen har i sin afgørelse (C-356/21) af 12. januar 2023 slået fast, at det var i strid med direktiv 2000/78/EF om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv, at en offentligejet virksomhed ikke ønskede at indgå nye kontrakter med en selvstændig erhvervsdrivende på baggrund af, at denne havde offentliggjort en musikvideo på YouTube med det formål at fremme tolerance over for par af samme køn.

Sagen kort

Den selvstændige erhvervsdrivende havde siden 2010 haft et samarbejde med den offentligt ejede virksomhed, der drev landsdækkende offentlig tv-kanal i Polen, om at udføre arbejde for virksomhedens redaktion, hvor han lavede audiovisuelt materiale samt redigerede trailere og indslag til programmerne for en virksomhed. Virksomheden havde den polske stat som eneaktionær. Samarbejdet var baseret på en række kontrakter om konkret arbejde, som den selvstændig erhvervsdrivende indgik med virksomheden inden for rammerne af sin selvstændige økonomiske aktivitet.


I december 2017 offentliggjorde den selvstændige erhvervsdrivende og dennes partner en musikvideo, som havde til formål at fremme tolerancen i forhold til ægteskab indgået mellem to personer af samme køn. Kort efter blev den selvstændige erhvervsdrivendes meddelt, at hans ugentlige vagttjeneste på kanalen var blevet aflyst. Der blev efterfølgende ikke indgået en ny kontrakt mellem den selvstændige erhvervsdrivende om levering af ydelser til tv-kanalen.


Efter polsk ret finder forbuddet mod forskelsbehandling pga. seksuel orientering ikke anvendelse på friheden til at vælge en medkontrahent, forudsat at valget ikke sker på grund af køn, race, etnisk oprindelse eller nationalitet.


Sagen blev anlagt ved domstolene i Polen. Retten i første instans i Warszawa forelagde herefter et præjudicielt spørgsmål for EU-domstolen, om den i hovedsagen omhandlede situation er omfattet af anvendelsesområdets direktiv om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (beskæftigelsesdirektivet). Den fremlæggende ret ønskede tillige oplyst, hvorvidt direktivet er til hinder for en national lovgivning, som på grundlag af de kontraherende parters frie valg udelukker afslaget på grundlag af den seksuelle orientering fra beskyttelsen mod forskelsbehandling af en person, der er selvstændig erhvervsdrivende.


EU-Domstolens afgørelse

EU-Domstolen fastslog, at direktivet om ligebehandling skal fortolkes vidt og omfatter adgang til enhver erhvervsmæssig aktivitet og tilføjede, at direktivet søger at fjerne alle diskriminerende hindringer for adgang til levebrød og for evnen til at bidrage til samfundet gennem arbejde af hensyn til sociale og offentlige interesser, uanset i hvilken retlig form det er givet.


Aktiviteter, der består i levering af varer eller tjenesteydelser til en eller flere modtagere, var efter EU-domstolens opfattelse i udgangspunktet ikke omfattet af direktivets anvendelsesområde. Erhvervsmæssig virksomhed, der er omfattet af anvendelsesområdet, skal derfor være reel og udøves i forbindelse med et retsforhold præget af en vis grad af stabilitet for at være omfattet. Eftersom sagsøgeren, der drev selvstændig erhvervsvirksomhed, udførte arbejdet personligt og udelukkende var til gavn for én og samme virksomhed, og som helt eller delvist gav adgang til underhold, var den selvstændige erhvervsdrivende ifølge EU-domstolen omfattet af direktivets anvendelsesområde.


Tilsvarende fandt Domstolen, at begrebet ”ansættelses- og arbejdsvilkår, herunder afskedigelser og løn” i direktivets forstand også skal fortolkes i bred forstand, så det omfatter de vilkår, der gælder for enhver form for beskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed, uanset den juridiske form, hvori den udøves.


Domstolen konkluderede på den baggrund, at beslutningen om ikke at forlænge kontrakten på grund af den selvstændige erhvervsdrivendes seksuelle orientering falder under beskæftigelsesdirektivets anvendelsesområde.


EU-domstolen anførte i sin afgørelse, at den polske lovgivning ganske vist forfulgte et legitimt formål om beskyttelse af andres rettigheder og friheder som omhandlet i samme artikel 2, stk. 5.


EU-domstolen vurderede imidlertid, at den nationale bestemmelse, der giver virksomheder ret til at nægte forlængelse af en kontrakt grundet retten til at vælge sine egne medkontrahenter, ikke var nødvendig for at beskytte andres rettigheder og friheder i et demokratisk samfund i overensstemmelse nævnt i artikel 2, stk. 5.


Slutteligt fandt Domstolen, at ved at acceptere at en virksomhed kan nægte indgåelse eller forlængelse af kontrakter med en person på baggrund af dennes seksuelle orientering, ville man fratage direktivets dets effektive virkning, som er at hindre forbud mod enhver form for forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv.


Bech-Bruuns kommentarer

Det følger af EU-domstolens afgørelse, at ikke alene ansættelsesforhold, men også udøvelse af et selvstændigt erhverv, er omfattet af beskæftigelsesdirektivets anvendelsesområde, i det omfang arbejdet udføres på en personlig måde og er præget af en vis grad af stabilitet inden for et retsforhold.


EU-domstolens nylige afgørelse lægger sig i forlængelse af Domstolens afgørelse af 2. juni 2022 ((C-587/20), som vi tidligere har skrevet om. I den sag fandt Domstolen, at en fagforenings love om, at kandidater til posten som formand i en forbundssektor ikke måtte være fyldt 60 år på valgdagen, var i strid med beskæftigelsesdirektivets forbud mod diskrimination på grund af alder.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Bliv klogere på whistleblowerloven, herunder hvilke virksomheder, der har pligt til at etablere en whistleblowerordning.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Opsigelse få dage efter forældreorlov var diskrimination
Opsigelse få dage efter forældreorlov var diskrimination
24/03/2025
Ansættelses- og arbejdsret
Generaladvokaten: Manglende meddelelse om kollektive afskedigelser til den relevante myndighed medfører, at opsigelserne ikke har fået virkning
Generaladvokaten: Manglende meddelelse om kollektive afskedigelser til den relevante myndighed medfører, at opsigelserne ikke har fået virkning
31/03/2025
Ansættelses- og arbejdsret
Medarbejder havde ret til bonus trods opsigelse
Medarbejder havde ret til bonus trods opsigelse
02/04/2025
Ansættelses- og arbejdsret
Højesteret: Ingen lønmodtagerstatus for forælder, der fungerede som støtteperson for voksen søn
Højesteret: Ingen lønmodtagerstatus for forælder, der fungerede som støtteperson for voksen søn
10/04/2025
Ansættelses- og arbejdsret
Direktør med flere kontrakter fik kun ret til løn og bonus fra én kontrakt
Direktør med flere kontrakter fik kun ret til løn og bonus fra én kontrakt
10/04/2025
Ansættelses- og arbejdsret
Virksomheder skal informere myndighederne om masseafskedigelser, før de gælder
Virksomheder skal informere myndighederne om masseafskedigelser, før de gælder
15/04/2025
Ansættelses- og arbejdsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2025 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted