Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Ledige stillinger Domme
Tilmeld nyhedsservice Om Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
ARTIKEL

Sanktioner fra EU udelukker russiske virksomheder fra udbud

Som konsekvens af krigen i Ukraine har EU vedtaget en række sanktionspakker – herunder den 5. sanktionspakke, der blandt andet begrænser russiske virksomheders mulighed for at deltage i udbud og udførelse af offentlige kontrakter. Det indebærer, at ordregivere og tilbudsgivere samt leverandører skal være opmærksomme på russiske virksomheders deltagelse såvel direkte som indirekte i både kommende udbud som i allerede indgåede offentlige kontrakter.

Udgivet af


Den 5. sanktionspakkes betydning for tildeling af offentlige kontrakter


Sanktionerne (vedtaget af EU den 8.4.2022) betyder blandt andet, at ordregivere i EU ikke må tildele offentlige kontrakter eller koncessionskontrakter til:


  • Russiske statsborgere, virksomheder eller andre juridiske personer, som er etableret i Rusland.
  • Ikke-russiske virksomheder, som (direkte eller indirekte) ejes med mere end 50 % af en russisk statsborger eller virksomhed.
  • Ikke-russiske virksomheder, som handler på vegne af en russisk statsborger eller virksomhed.
  • Russiske underleverandører og støttende enheder er også omfattet af sanktionerne, hvis deres bidrag udgør 10 % eller mere af kontraktens værdi.

 

Den 5. sanktionspakkes betydning for igangværende offentlige kontrakter

Samtidig medfører sanktionerne, at de ovenstående personer og virksomheder ikke må deltage i gennemførelsen af igangværende offentlige kontrakter.


Dette gælder for alle kontrakter, der er indgået efter sanktionspakkens vedtagelse – det vil sige fra den 9.4.2022. For kontrakter, som er indgået inden den 9.4.2022, træder forbuddet først i kraft den 10.10.2022.


Sanktionerne omfatter alle offentlige kontrakter, som overstiger tærskelværdierne i udbudsloven, forsyningsvirksomhedsdirektivet, forsvars- og sikkerhedsdirektivet eller koncessionsdirektivet. Det gælder også, selvom kontrakten er omfattet af en konkret undtagelse til udbudspligt.


Visse kontrakter kan fortsat tildeles og gennemføres, men kun hvis den enkelte medlemsstat udsteder en specifik tilladelse hertil.


Hvad skal den offentlige udbyder gøre?

Som ordregivere er man forpligtet til at undersøge, om en tilbudsgiver er omfattet af sanktioner forud for en eventuel tildelingsbeslutning. For at sikre, at russiskejede virksomheder ikke tildeles en offentlig kontrakt, må ordregiveren derfor klarlægge hele den vindende tilbudsgivers ejerstruktur.


Det er i mange tilfælde ikke ligetil at konstatere, om en virksomhed er etableret i Rusland. Og det er omend endnu mere vanskeligt at dokumentere, om en virksomhed er ejet af en eller flere russiske statsborgere eller virksomheder – eller om en ikke-russisk virksomhed handler på vegne af en russisk statsborger eller virksomhed. Men ordregiver er forpligtet til at foretage undersøgelserne.


Ordregivere skal også forholde sig til, om sanktionerne rammer leverandører eller underleverandører på igangværende kontrakter, idet disse kontrakter i givet fald skal suspenderes eller bringes til ophør.


Sanktionerne omfatter også fra 10.10.2022 kontrakter, der er indgået før 9.4.2022. Det er derfor nødvendigt at gennemføre en kontrol af alle eksisterende kontrakter, der kan være omfattet af sanktionerne (kontrakter der overstiger tærskelværdierne i udbudsloven eller direktiverne nævnt ovenfor).


For tilbudsgivere og leverandører bør det tillige undersøges, om der anvendes underleverandører, som er etableret i Rusland eller har russiske ejere – og i givet fald om der skal ske udskiftning af disse.

 

Focus Advokater bemærker

Alle offentlige ordregivere pålægges at gennemføre en kontrol af alle eksisterende kontrakter, der kan være omfattet af sanktionerne (over tærskelværdierne), hvilket kan være omfattende samt svært at detektere, herunder i tilstrækkelig grad. Focus Advokater har erfaring med at gennemføre ovenstående undersøgelser og kan være behjælpelig med at gennemføre de nødvendige og tilstrækkelige undersøgelser.

Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte mig.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

Andet indhold, der kunne være relevant for dig

Kommissionens Tech Sovereignty-pakke kan ændre spillereglerne for offentlige cloud- og AI-udbud
Kommissionens Tech Sovereignty-pakke kan ændre spillereglerne for offentlige cloud- og AI-udbud
09/09/2026
Udbudsret, IT-ret
Tilbudsgivers uopfordrede meddelelse om manglende kravopfyldelse var bindende
Tilbudsgivers uopfordrede meddelelse om manglende kravopfyldelse var bindende
16/09/2026
Udbudsret
Fra tre direktiver til én forordning: Hvad betyder det for dansk udbudsret?
Fra tre direktiver til én forordning: Hvad betyder det for dansk udbudsret?
18/09/2026
Udbudsret, EU-ret
IPI og forslaget til Public Procurement Act – hvordan kan samspillet ændre adgangen til offentlige kontrakter?
IPI og forslaget til Public Procurement Act – hvordan kan samspillet ændre adgangen til offentlige kontrakter?
18/09/2026
Udbudsret, Kontraktret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted