Regeringens lovprogram 2021/2022 i ansættelses- og arbejdsretligt perspektiv

Ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd, forskelsbehandlingsloven m.fl.

Formålet med lovforslaget er at ændre blandt andet diskriminationslovgivningen og styrke beskyttelsen af LGBTI-personer mod forskelsbehandling, hadforbrydelser og hadefulde ytringer. Med lovforslaget indsættes et eksplicit forbud mod forskelsbehandling på baggrund af kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika i lov om ligestilling af kvinder og mænd og i forskelsbehandlingsloven.

Lovforslaget blev fremsat den 6. oktober 2021. Vi vil behandle det nærmere indhold af lovforslaget særskilt.

Ændring af barselsloven

Lovforslagets formål er at tilskynde til en mere lige fordeling af orlov og omsorgsforpligtelse mellem mænd og kvinder for at styrke ligestillingen på arbejdsmarkedet. Med forslaget øremærkes forældreorlov med barselsdagpenge til hver forælder.

Lovforslaget gennemfører dele af direktiv 2019/1158 om balance mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner (orlovsdirektivet). Direktivet giver hver forælder ret til fire måneders forældreorlov, hvoraf to måneder ikke kan overføres fra den ene forælder til den anden.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og Dansk Arbejdsgiverforeningen (DA) indgik den 13. september 2021 en aftale om en ny model for barsel og forældreorlov, som blandt andet indebærer, at hver forælder får øremærket 11 ugers orlov. Vi følger naturligvis med i, om lovforslaget implementerer denne model.

Lovforslaget forventes fremsat i december 2021.

Opfølgning på arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe vedrørende sårbare arbejdstagere

Formålet med lovforslaget er at følge op på arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe vedrørende sårbare arbejdstagere. I sin endelige rapport fra september 2021 anbefaler arbejdsgruppen en række tiltag, der skal sikre ordentlige boligforhold og en styrket indsats mod falske selvstændige. Derudover foreslår arbejdsgruppen et tættere myndighedssamarbejde omkring social dumping, samt regulering som giver bedre muligheder for at retsforfølge bagmænd, der udnytter andre til at arbejde under åbenlyst urimelige vilkår.

Lovforslaget forventes fremsat i januar 2022.

Ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Formålet med lovforslaget er at styrke den nuværende lovgivning, så den i højere grad understøtter en mere lige kønssammensætning i private og offentlige institutioner og i virksomheders ledelse og bestyrelser. Forslaget indebærer, at der fremadrettet også skal opstilles måltal for kønssammensætningen i ledelsen, hvis der ikke er en ligelig kønssammensætning. Derudover udvides målgruppen for loven med offentlige myndigheder m.v. uden en bestyrelse samt de største kommunale § 60-fællesskaber.

Lovforslaget forventes fremsat i januar 2022.

Ændring af selskabsloven, årsregnskabsloven m.fl.

Formålet med lovforslaget er at sikre, at de største danske virksomheder fremover arbejder hen imod en mere lige kønsfordeling på mindst 40/60 af kvinder og mænd. Med lovforslaget skærpes kravene til måltal og politikker for det underrepræsenterede køn. Derudover øges kravene til transparens i de største danske virksomheder.

Lovforslaget forventes fremsat i januar 2022.

Ændring af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. og lov om lønmodtageres ret til fravær af særlige familiemæssige årsager

Formålet med lovforslaget er at tilskynde til en mere lige fordeling af orlov og omsorgsforpligtelse mellem mænd og kvinder for at styrke ligestillingen på arbejdsmarkedet. Lovforslaget giver lønmodtagere ret til omsorgsorlov på fem dage pr. år. Samtidig sikrer lovforslaget lønmodtagerne ansættelsesretlig beskyttelse i forbindelse med afholdelsen af orlov.

Lovforslaget gennemfører dele af direktiv 2019/1158 om balance mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner (orlovsdirektivet).

Lovforslaget forventes fremsat i februar 2022.

Ændring af lov om arbejdsmiljø

Formålet med lovforslaget er at indføre regler til forbedret beskyttelse af arbejdsmiljørepræsentanter mod afskedigelse og anden forringelse af dennes forhold på samme måde som tillidsmænd. Blandt andet også i situationer, hvor der ikke er en overenskomst, der kan danne grundlag for beskyttelse efter de eksisterende regler i arbejdsmiljølovens § 10, stk. 2.

Lovforslaget giver desuden mulighed for offentliggørelse af virksomhedernes arbejdsmiljø via en faktabaseret visning af resultatet af Arbejdstilsynets tilsyn. Formålet med tiltaget er at understøtte arbejdsmiljøindsatsen og virksomhedernes forebyggende arbejdsmiljøarbejde samt at skabe en øget gennemsigtighed i Arbejdstilsynets virksomhed.

Lovforslaget forventes fremsat i februar 2022.

Lovgivning som følge af implementering af arbejdsvilkårsdirektivet

Formålet med lovforslaget er at forbedre lønmodtageres arbejdsvilkår ved at fremme en mere gennemsigtig og forudsigelig ansættelse.

Lovforslaget implementerer direktiv 2019/1152 om gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår for arbejdstagere i Den Europæiske Union (arbejdsvilkårsdirektivet). Arbejdsvilkårsdirektivet giver visse minimumsrettigheder til alle arbejdstagere i EU og indeholder blandt andet regler om ansættelsesbeviser, maksimal varighed af prøvetid og ret til sideløbende ansættelse.

Lovforslaget forventes fremsat i februar 2022.

Ændring af lov om arbejdsskadesikring m.v.

Formålet med lovforslaget er at lette adgangen til fuld erstatning for medarbejdere, der har været udsat for vold på arbejdspladsen. Lovforslaget fokuserer særligt på medarbejdere, der har været udsat for vold af en person, som de er ansat til at drage omsorg for.

Lovforslaget forventes fremsat i februar 2022.

Kromann Reumert bemærker

Vi følger lovforslagenes udvikling og holder dig orienteret om deres nærmere indhold.

Læs regeringens fulde lovprogram for 2021/2022.