Pusletaske til babyudstyr var en ulovlig ”nærgående efterligning”

Sø- og Handelsretten har den 18. september 2015 fastslået, at virksomheden, Baby Dans produktion, markedsføring og udbud af folde-ud-pusletasker var i strid med HTS Besafes pusletaske, der nød beskyttelse efter markedsføringsloven.

Produkter, der ikke nyder beskyttelse efter særlovgivningen (ophavsretsloven, designloven, patentloven mv.) kan nyde en minimumsbeskyttelse imod efterligninger i henhold til markedsføringsloven. En forudsætning for efterligningsbeskyttelse i markedsføringsloven er dog, at det produkt, der efterlignes, har et vist særpræg, og at der foreligger en vis selvstændig indsats bag produktet.

Retspraksis har derfor fastslået, at hvis et produkts udformning udelukkende er funktionsbestemt, da vil et produkt ikke kunne beskyttes imod produktefterligninger. I sager, der vedrører funktionsbestemte produkter, må der derfor nødvendigvis foretages en vurdering af produktets særpræg. Kun hvis produktet har tilstrækkeligt særpræg, vil det nyde beskyttelse.

I denne sag var der tale om en særlig pusletaske, hvis funktion var at kunne foldes ud til et puslebord og samtidig tjene som en skuldertaske med lommer til babyudstyr. Pusletasken var designet af Ida Ising og var markedsført i 2011 første gang under betegnelsen “Blackbird”.

Ida Isings rettigheder til Ida Ising-pusletasken blev efter det oplyste overdraget til HTS Besafe i 2014, som herefter ejede alle rettighederne til tasken. Blackbird-tasken blev intensivt markedsført og solgt i Danmark og udlandet siden lanceringen i 2011 som et populært, banebrydende og moderigtigt pusletaskeprodukt på markedet.

Ultimo 2014 anlagde HTS Besafe sag mod Baby Dan i anledning af Baby Dans lancering af en pusletaske, som HTS Besafe mente var en ulovlig efterligning af Blackbird.



HTS gjorde under sagen gældende, at Blackbird-pusletasken havde tilstrækkeligt særpræg til at nyde beskyttelse i henhold til markedsføringsloven imod ulovlige efterligninger. Heroverfor gjorde Baby Dan gældende, at Blackbird-pusletasken i høj grad har en udformning, der er teknisk betinget og således er udformet med henblik på at imødekomme den funktion, som tasken er tiltænkt.

På baggrund heraf gjorde Baby Dan gældende, at Blackbird-pusletasken slet ikke er beskyttet efter markedsføringsloven, og at Baby Dans pusletaske følgelig ikke var en ulovlig efterligning.  Baby Dan anførte endvidere, at Blackbird-pusletasken reelt set blot er en sædvanlig videreudvikling af et allerede kendt design og derfor heller ikke har den fornødne nyhedsværdi til at nyde beskyttelse efter markedsføringsloven.

Sø- og Handelsrettens afgørelse
Sø- og Handelsretten fandt, at folde-ud-pusletasker har været almindeligt kendt siden 1970'erne, men at Blackbird-pusletasken på trods heraf er udtryk for ”en selvstændig designindsats”, hvor designeren har ”foretaget en række designmæssige valg, som ikke er funktionelt begrundet” med den følge, at Blackbird-pusletasken har et sådant særpræg og er udtryk for en sådan selvstændig indsats, at den er omfattet af den beskyttelse mod produktefterligninger, der følger af markedsføringsloven.

Sø- og Handelsretten fandt herefter, at Baby Dans pusletaske var blevet frembragt med kendskab til Blackbird-pusletasken, og Retten lagde herefter vægt på, at Baby Dans pusletaske ud fra en helhedsvurdering gav samme overordnede indtryk som Blackbird-pusletasken og var udtryk for en tilstræbt og illoyal efterligning af Blackbird-pusletasken, der samlet set fremstod som en ”så nærgående efterligning af Blackbird-pusletasken, at det indebærer en overtrædelse af markedsføringsloven”.

LETT bemærker
I dommen fastslår Sø- og Handelsretten, at et funktionsbestemt produkt har tilstrækkeligt særpræg og nyder beskyttelse efter markedsføringsloven. Det afgørende i denne vurdering er, at designeren ikke udelukkende har været bundet af taskens funktioner i udformningen, men at der har været rum for designeren til at tilføre produktet et individuelt designpræg, hvorved produktet er kommet til at adskille sig fra andre eksisterende og allerede kendte produkter på markedet.

Dommen synes dog at være en lempelse af praksis i sager om produktkrænkelser efter markedsføringsloven. Sædvanligvis skal der meget til at statuere krænkelse, når en sag vedrører et funktionsbestemt produkt, og sædvanligvis plejer domstolene at kræve, at et produkt kun er en krænkelse i henhold til markedsføringsloven, hvis der er tale om en slavisk kopi, eller hvad der kan sidestilles hermed.

I nærværende sag var der ikke tale om en slavisk kopi, men derimod en ”nærgående efterligning”, og Sø- og Handelsretten bemærkede da også en række forskelle ved produkterne, herunder stoftype, lommer, lynlås mv. Dommen statuerer imidlertid, at hvis et produkt fremstår som en tilstræbt og illoyal efterligning af et beskyttet produkt, der har særpræg, da er efterligningen ulovlig.

---