Baggrunden for en fælles national udbudsplatform
Ved den seneste ændring af udbudsloven i juni 2022 blev der lagt op til, at der skulle udvikles og indføres et fælles obligatorisk udbudssystem. Erhvervsministeren fik hjemmel til at fastsætte regler om, hvordan elektroniske udbud skulle gennemføres, herunder regler om brug af en bestemt elektronisk løsning til afgivelse af tilbud.
Ifølge lovbemærkningerne var formålet med et fælles obligatorisk udbudssystem at gøre det lettere for SMV’er at deltage i offentlige udbud. Det var forudsat, at en nærmere regulering af en elektronisk løsning i forbindelse med afgivelse af tilbud kunne medvirke til at sikre, at der skete færre fejl i tilbud, hvilket kunne styrke tilbudsgivernes incitament til at deltage i udbud og dermed positivt påvirke konkurrencen.
Ændringen blev imidlertid mødt af en del kritik, idet et sådant fælles obligatorisk udbudssystem bl.a. ville betyde, at både ordregivere og tilbudsgivere skulle sætte sig ind i et nyt system, og at det herefter ikke ville være muligt at bruge allerede eksisterende udbudssystemer.
For kompleks og for dyr løsning
Erhvervsministeren har i en orientering til Folketingets Erhvervsudvalg den 26. juni redegjort for status for arbejdet med etableringen af et sådan fælles obligatorisk udbudssystem kaldet ’MitUdbud’.
Erhvervsministeren oplyste i orienteringen, at Statens IT-råd har risikovurderet MitUdbud, og at rådets anbefaling er, at løsningen genbesøges, fordi det samlet set har vist sig, at en statslig udbudsplatform er for kompleks og risikofyldt at udvikle, og at udviklingen af en sådan løsning ikke kan afholdes inden for den afsatte bevilling.
I stedet lægges der op til, at Erhvervsstyrelsen udvikler en såkaldt fleksibel, komponentbaseret løsning, hvor der udvikles moduler, som udbydere af udbudssystemer integrerer til. I første omgang er der lagt op til udviklingen af et ESPD-modul, som – ifølge erhvervsministeren – vil bidrage til større genkendelighed og dermed nemmere anvendelse for især SMV’er.
Bech-Bruuns kommentar
Forslaget om indførelsen af en ny fælles obligatorisk udbudsplatform mødte allerede modstand, da ændringen af udbudsloven blev sendt i høring i foråret 2022.
I flere høringssvar blev det således påpeget, at mange ordregivere allerede havde deres egne specialudviklede udbudssystemer, og at etableringen af en anden obligatorisk platform derfor ville forhøje transaktionsomkostningerne for disse ordregivere og tilbudsgivere, idet de i så fald skulle til at anvende et helt nyt system.
Derudover består der allerede et marked for elektroniske udbudsplatforme, der ville blive sat ud af spillet ved en obligatorisk statslig udbudsplatform, uanset at de eksisterende platforme løbende udvikles og i stigende grad giver mulighed for integration med andre it-løsninger, fx kontraktstyringsværktøjer eller andre systemer, der understøtter digitalisering for både offentlige ordregivere og leverandører.
Det er positivt, at planerne om den fælles obligatoriske udbudsplatform opgives. I lyset af de eksisterende og potentielle nye, private løsninger giver det dog anledning til undren, at der fortsat ses behov for brug af statslige midler til udvikling af it-moduler på området.
Erhvervsministerens orientering indeholder ikke mange detaljer om den påtænkte fleksible komponentbaserede løsning og efterlader os derfor med en række ubesvarede spørgsmål. Vi ved bl.a. ikke, om der vil være tale om obligatoriske integrationer, eller om det er valgfrit, hvorvidt ESPD-løsningen og andre moduler, som måtte blive udviklet, skal integreres i udbudsplatformene.
Du kan læse hele Erhvervsministerens orientering her.
Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.
