Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Opsagt uden saglig grund – arbejdsmanglen var selvskabt

Littler Denmark
21/10/2025
Opsagt uden saglig grund – arbejdsmanglen var selvskabt
Littler Denmark logo
Afskedigelsesnævnets kendelse af 22. september 2025

Opsigelse efter sygefravær skabte konflikt

Afskedigelsesnævnet har behandlet en sag, hvor en kliniksekretær blev opsagt kort efter at være vendt tilbage fra sygefravær. Afskedigelsesnævnet lagde til grund, at sygemeldingen havde sammenhæng med et møde, som kort forinden sygemeldingen var gennemført mellem medarbejderen og arbejdsgiveren.


Arbejdsgiveren angav som begrundelse for opsigelsen omstrukturering samt personalemæssig overkapacitet. Det væsentlige forhold i sagen var, at arbejdsgiveren i kliniksekretærens fravær havde ansat en ny sekretær i en stilling, som i væsentligt omfang overlappede med kliniksekretærens hidtidige arbejdsopgaver.


Opsigelsen blev meddelt på kliniksekretærens første arbejdsdag efter sygefraværet, hvor hun netop var blevet budt velkommen tilbage af både kolleger og ledelse. Senere samme dag blev hun kaldt ind til en samtale og opsagt. Den følgende dag modtog hun en skriftlig advarsel som følge af hendes reaktion til samtalen, der ifølge arbejdsgiveren havde skabt uro blandt kollegerne.


Afskedigelsesnævnet vurdering – arbejdsgiveren skabte arbejdsmangel

Afskedigelsesnævnet fandt, at arbejdsgiveren ikke havde dokumenteret et reelt behov for personalereduktion. Nævnet tillagde det vægt, at den påberåbte overkapacitet alene var en følge af, at arbejdsgiveren under kliniksekretærens fravær selv havde valgt at ansætte en ny sekretær.


Afskedigelsesnævnet fastslog, at arbejdsgiveren allerede på tidspunktet for ansættelsen af den nye sekretær burde have været opmærksom på behovet for en eventuel reduktion af personale, og at arbejdsgiveren dermed selv havde skabt den situation, som senere blev anvendt som begrundelse for opsigelsen (selvskabt arbejdsmangel).


Derudover lagde afskedigelsesnævnet vægt på, at opsigelsen blev begrundet både med kliniksekretærens sygefravær og hendes sociale adfærd. Da sygefraværet kunne henføres til en konkret hændelse på arbejdspladsen samt til den generelle omgangstone, blev dette anset for en skærpende omstændighed.


Konsekvensen for arbejdsgiveren

Afskedigelsesnævnet fastslog, at opsigelsen var urimelig og ikke sagligt begrundet, jf. § 6, stk. 2, litra e, i Hovedaftalen mellem Dansk Tandlægeforening og HK/Service. Arbejdsgiveren blev derfor pålagt at betale en godtgørelse på 125.000 kr.


Littler bemærker

Afgørelsen viser, at en arbejdsgiver ikke kan skabe en overkapacitet ved selv at ansætte nyt personale under en medarbejders sygefravær og efterfølgende bruge dette som begrundelse for opsigelse. Når sygdommen desuden kan henføres til forhold på arbejdspladsen, vil en opsigelse blive vurderet særligt kritisk.


Littler anbefaler, at arbejdsgivere nøje bør vurdere behovet for nyansættelser under medarbejderes fravær og sikre, at eventuelle efterfølgende opsigelser hviler på et klart og dokumenterbart sagligt grundlag.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.

Denne artikel er udgivet efter aftale med Littler Denmark. Den er oprindeligt udgivet her.

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

Littler Denmark logo

Littler | Denmark kontoret er en del af det globale Littler. Littler er det største advokatfirma i verden, der udelukkende beskæftiger sig med at repræsentere ledelsen i sager om arbejds- og ansættelsesret.

Med kontorer i 28 lande giver mere end 1.800 arbejds- og ansættelsesadvokater firmaets kunder repræsentation og daglig rådgivning om stort set alle områder inden for arbejds- og ansættelsesret.

Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Bliv klogere på whistleblowerloven, herunder hvilke virksomheder, der har pligt til at etablere en whistleblowerordning.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Højesterets dom sænker grænsen for erhvervsevnetabserstatning – betydning for forsikringsbranchen
Højesterets dom sænker grænsen for erhvervsevnetabserstatning – betydning for forsikringsbranchen
05/05/2026
Forsikringsret og erstatningsret, Retssager og voldgift, Ansættelsesret og arbejdsret
Overvågning af medarbejdere – fokusområde for Datatilsynet i 2026
Overvågning af medarbejdere – fokusområde for Datatilsynet i 2026
12/05/2026
Persondataret, Ansættelsesret og arbejdsret, Compliance, IT-ret
Højesteret hjemviser sag om erhvervsevnetab til Ankestyrelsen
Højesteret hjemviser sag om erhvervsevnetab til Ankestyrelsen
21/05/2026
Ansættelsesret og arbejdsret, Forsikringsret og erstatningsret, Retssager og voldgift
Højesteret: Skoles krav om håndtryk var ikke nødvendigt
Højesteret: Skoles krav om håndtryk var ikke nødvendigt
26/05/2026
Ansættelsesret og arbejdsret
Højesteret: Arbejdsgiver ikke erstatningsansvarlig for psykisk arbejdsskade
Højesteret: Arbejdsgiver ikke erstatningsansvarlig for psykisk arbejdsskade
02/06/2026
Ansættelsesret og arbejdsret, Forsikringsret og erstatningsret, Retssager og voldgift
Konsulenten – Selvstændig eller lønmodtager
Konsulenten – Selvstændig eller lønmodtager
02/06/2026
Ansættelsesret og arbejdsret, Skatte- og afgiftsret, Kontraktret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted