Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Østre Landsret: Fogedretten kan ikke kræve ny retsafgift som betingelse for omberammelse af betalingspåkrav

Østre Landsret: Fogedretten kan ikke kræve ny retsafgift som betingelse for omberammelse af betalingspåkrav
TVC Advokatfirma logo
Østre Landsret har i en principiel kendelse af 15. august 2025 fastslået, at Fogedretten ikke kan betinge omberammelse af en sag af, at rekvirenten betaler en ny retsafgift, når der allerede er indbetalt retsafgift ved indlevering af betalingspåkrav, og sagen genfremsættes inden for 12 måneder. Kendelsen har væsentlig betydning for retstilstanden, da der herved er skabt klarhed i en praksis, der hidtil har været behandlet uensartet blandt landets fogedretter.

Sagens forløb ved Fogedretten i København 

Sagen tog sin begyndelse, da TVC på vegne af en klient indleverede betalingspåkrav til Fogedretten i København, som dog afviste at behandle sagen med henvisning til, at skyldner havde afgivet insolvenserklæring. På trods af afvisningen blev betalingspåkravet påtegnet med bemærkning om, at skyldner ikke rettidigt havde fremsat indsigelser i medfør af retsplejelovens § 477 e, stk. 2.


På baggrund af påtegningen blev sagen efter udløbet af den såkaldte fredningsperiode jf. retsplejelovens § 490, stk. 2, genfremsendt til Fogedretten i København med anmodning om omberammelse og forkyndelse. I den forbindelse krævede Fogedretten, at rekvirenten betalte en ny retsafgift, uagtet at der allerede var indbetalt retsafgift ved rekvirentens indlevering af betalingspåkravet, og uagtet, at den allerede indbetalte retsafgift ikke var blevet tilbagebetalt.


Det blev over for Fogedretten i København gjort gældende, at Fogedretten i København ikke havde lovhjemmel til at opkræve dobbelt retsafgift vedrørende det samme krav, når der inden for 12 måneder fremsættes anmodning om omberammelse i medfør af retsafgiftslovens § 13, stk. 2 og stk. 6. 


Fogedretten fastholdt imidlertid kravet om fornyet retsafgift og afviste på den baggrund sagen, hvorefter sagen blev påkæret til Østre Landsret.  


Det blev over for Østre Landsret gjort gældende, at det fremgår af retsafgiftslovens § 13, stk. 2 og stk. 6 modsætningsvis, at der ikke skal betales retsafgift, når der inden for 12 måneder fra afgiftspligtens indtræden – hvilket vil sige ved indlevering af betalingspåkravet til Fogedretten – fremsættes anmodning om omberammelse af sagen. I nærværende sag blev anmodningen om omberammelse fremsat inden for 12-måneders fristen, hvorfor det blev gjort gældende, at der ikke var hjemmel til at betinge omberammelsen, af at der blev indbetalt en ny retsafgift. 


Østre Landsret har nu på skriftligt grundlag truffet afgørelse i sagen, og med denne afgørelse har landsretten besvaret et principielt spørgsmål om retsstillingen vedrørende retsafgiftslovens § 13, stk. 2 og stk. 6, som har en afgørende betydning for både fogedretternes sagsbehandling og de økonomiske konsekvenser for rekvirenter, der ønsker at forfølge deres krav via Fogedretten.

 

Østre Landsrets bemærkninger 

Østre Landsret afsagde kendelse i kæresagen den 15. august 2025, hvor det blev fastslået, at Fogedretten i København ikke kunne betinge omberammelsen af, at der blev indbetalt en ny retsafgift ved anmodningen om omberammelse af sagen.


Landsretten lagde vægt på, at retsafgiftslovens § 13, stk. 6, kun hjemler opkrævning af ny afgift, hvis en ny anmodning fremsættes mere end 12 måneder efter, at afgiftspligten er indtrådt. Da den oprindelige retsafgift ikke var blevet tilbagebetalt, og den nye anmodning blev fremsat inden for 12-måneders fristen, fandt landsretten, at der ikke var grundlag for at opkræve ny retsafgift.


Landsretten henviste desuden til bemærkningerne i lovforslaget til retsafgiftsloven, hvor det fremgår, at den allerede indbetalte retsafgift skal dække alle fornyede fogedforretninger inden for 12 måneder. Det blev også fremhævet, at Retsplejerådet har foreslået, at retsafgiften skal tilbagebetales til rekvirenten, hvis Fogedretten afviser sagen på grund af insolvens eller konkurs – hvilket ikke var sket i denne sag.


Med kendelsen har Østre Landsret dermed slået fast, at rekvirenter ikke skal betale dobbelt retsafgift, når rekvirenten fremsætter anmodning om omberammelse inden for 12 måneder, og den oprindelige afgift ikke er blevet refunderet af Fogedretten.


Vores bemærkninger til afgørelsen 

Østre Landsrets kendelse i sagen udgør en væsentlig og principiel afklaring af retsstillingen vedrørende retsafgiftslovens § 13, stk. 2 og stk. 6. Kendelsen retter således den hidtidige praksis hos flere fogedretter, hvor rekvirenter blev pålagt at betale fornyet retsafgift ved fremsættelse af anmodningen om omberammelse – selv i tilfælde, hvor den oprindelige afgift ikke var blevet tilbagebetalt, og sagen blev genfremsat inden for 12-måneders fristen. 


Det er vores vurdering, at kendelsen vil få afgørende betydning for den fremtidige behandling af betalingspåkrav ved fogedretterne i tilfælde, hvor sager afvises med henvisning til skyldners insolvens, og rekvirenten ønsker sagen omberammet uden betaling af fornyet retsafgift.


TVC Advokatfirmas inkassoafdeling

TVC Advokatfirma varetager en lang række inkassosager for såvel store, mellemstore og mindre klienter på tværs af brancher og har således stor erfaring med inddrivelse af fordringer. Har din virksomhed behov for juridisk bistand i forbindelse med inkasso, er du velkommen til at rette henvendelse på [email protected]


TVC Advokatfirmas inkassoafdeling behandler mere end 1.400 inkassosager om året og ledes af Johnny H. Madsen, mens Inge Lise Elkjær og Mariane Devantier er ansvarlig for at administrere og håndtere inkassosagerne.  

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte mig.

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

TVC Advokatfirma logo

Hos TVC Advokatfirma er du sikret stærkt specialiserede jurister, der er opdaterede på den nyeste juridiske viden inden for deres speciale. Dermed er det altid en kompetent sparringspartner, der rådgiver om den konkrete udfordring.

Aarhus
Søren Frichs Vej 42A
8230 Åbyhøj
70 11 08 01
København
Nimbusparken 24, 2
2000 Frederiksberg
Roskilde
Københavnsvej 69, 1
4000 Roskilde
Artikler, der kunne være relevante for dig
Højesterets dom sænker grænsen for erhvervsevnetabserstatning – betydning for forsikringsbranchen
Højesterets dom sænker grænsen for erhvervsevnetabserstatning – betydning for forsikringsbranchen
05/05/2026
Forsikringsret og erstatningsret, Retssager og voldgift, Ansættelsesret og arbejdsret
Det er vigtigt med fri bevægelighed på advokatydelser i EU
Det er vigtigt med fri bevægelighed på advokatydelser i EU
11/05/2026
Øvrige, Retssager og voldgift, Branchenyheder
Ny voldgiftskendelse illustrerer udfordringerne ved at få medhold i erstatningskrav over for projekterende rådgivere
Ny voldgiftskendelse illustrerer udfordringerne ved at få medhold i erstatningskrav over for projekterende rådgivere
18/05/2026
Entrepriseret og fast ejendom, Retssager og voldgift
Tinglysningsafgift: Virksomhed i storkundeordningen frifundet for straf
Tinglysningsafgift: Virksomhed i storkundeordningen frifundet for straf
26/05/2026
Skatte- og afgiftsret, Strafferet, Retssager og voldgift, Entrepriseret og fast ejendom, Øvrige
Højesteret hjemviser sag om erhvervsevnetab til Ankestyrelsen
Højesteret hjemviser sag om erhvervsevnetab til Ankestyrelsen
21/05/2026
Ansættelsesret og arbejdsret, Forsikringsret og erstatningsret, Retssager og voldgift
Højesteret: Arbejdsgiver ikke erstatningsansvarlig for psykisk arbejdsskade
Højesteret: Arbejdsgiver ikke erstatningsansvarlig for psykisk arbejdsskade
02/06/2026
Ansættelsesret og arbejdsret, Forsikringsret og erstatningsret, Retssager og voldgift
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted