Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har den 4. februar 2026 fremsat et lovforslag, der har til formål at forenkle reglerne for solcelleanlæg ved kommunale og regionale forbrugssteder og samplacerede energilageranlæg. Det foreslås, at kommuner og regioner skal kunne producere, forbruge og lagre elektricitet fra solcelleanlæg på bygninger ved kommunale eller regionale forbrugssteder og samplacerede energilageranlæg uden krav om selskabsudskillelse og uden at skulle indberette og modregne økonomiske besparelser herfra.
Lovforslaget udspringer af den politiske aftale om udbygning af sol og vind på land, som et bredt flertal i Folketinget indgik den 10. oktober 2025. Som led heri blev det aftalt, at der skulle igangsættes en række tiltag for at forbedre rammevilkårene for opsætning af vindmøller og solceller på land. Et af disse tiltag er denne regelforenkling, der skal reducere visse administrative og økonomiske barrierer, som kommuner og regioner møder ved opsætning af solceller på offentlige bygninger.
Ophævelse af krav om selskabsudskillelse
Efter den gældende elforsyningslov skal kommuner og regioner som udgangspunkt varetage egenproduktion af elektricitet i selskaber med begrænset ansvar. Det er dog muligt for både kommuner og regioner at søge dispensation fra kravet om selskabsmæssig udskillelse for elproduktion ved solcelleanlæg til eget forbrug hos Energistyrelsen.
Hvis lovforslaget vedtages, vil kommuner og regioner fremover kunne producere, forbruge og lagre elektricitet fra solcelleanlæg, der er opsat med henblik på at dække elforbruget ved et kommunalt eller regionalt forbrugssted, på bygninger ejet eller lejet af kommunen eller regionen, uden at disse aktiviteter skal udskilles i et særskilt selskab. Denne mulighed er dog begrænset til solcelleanlæg, der er placeret på eller integreret i kommunale eller regionale bygninger, og som via en intern elektricitetsforbindelse leverer strøm til et kommunalt eller regionalt forbrugssted. Kravet om selskabsmæssig udskillelse vil fortsat gælde for solcelleanlæg, der ikke er placeret på bygninger (f.eks. solcelleanlæg på stativer på terræn), og anlæg, der er tilsluttet det kollektive elforsyningsnet direkte og derfor ikke leverer elektricitet til et kommunalt eller regionalt forbrugssted.
Med lovforslaget åbnes der desuden op for, at kommuner og regioner kan etablere samplacerede energilageranlæg tilknyttet solcelleanlægget uden krav om selskabsmæssig udskillelse. Denne mulighed gælder kun energilageranlæg, der er placeret ved et kommunalt eller regionalt forbrugssted, og som via en intern elektricitetsforbindelse er forbundet med et solcelleanlæg, og som er funktionelt knyttet til dette. Energilageranlægget, eksempelvis et batterianlæg, skal således være etableret med henblik på at optimere egetforbrug. Kravet om selskabsmæssig udskillelse vil fortsat gælde energilageranlæg, der ikke er forbundet til et solcelleanlæg med en intern forbindelse (f.eks. batterianlæg, der er forbundet til vindmøller, eller egentlige "stand alone" batterianlæg knyttet direkte til elnettet). Det samme gælder energilageranlæg, der ikke kan anses for funktionelt knyttet et solcelleanlæg, eksempelvis hvis energilageranlæggets kapacitet ikke står i et rimeligt forhold med solcelleanlægget. Hvis energilageranlægget opfylder kravene for undtagelse fra selskabsmæssig udskillelse, kan kommunen eller regionen også kunne anvende energilageranlægget til lagring og salg af elektricitet leveret fra det kollektive net og til levering af systemydelser gennem en elhandelsvirksomhed.
Hvis lovforslaget vedtages - og kravet om selskabsmæssig udskillelse ophæves som angivet ovenfor - vil kommuner og regioner fremover også kunne opnå fritagelse for elafgiften på direkte forbrug af egenproduceret elektricitet fra solcelleanlæg placeret på kommunale og regionale bygninger. Baggrunden er, at fritagelse for elafgiften forudsætter, at den samme juridiske enhed både producerer elektriciteten, ejer anlægget og forbruger elektriciteten. Under de nuværende regler - hvor der gælder krav om selskabsmæssig udskillelse - kan kommuner og regioner derfor ikke opnå fritagelse fra elafgiften, medmindre de har fået dispensation fra kravet om selskabsmæssig udskillelse, fordi der ikke er juridisk identitet mellem producent, ejer og forbruger.
Ophør af krav om kommunal modregning
Efter de gældende regler om kommunal modregning skal kommuner i dag indberette økonomiske fordele ved egenproduktion af elektricitet fra solcelleanlæg. Det omfatter besparelser på elafgift, tariffer og elpriser, fratrukket udgifter forbundet med anskaffelse og drift. Det opgjorte beløb modregnes herefter i kommunernes statslige bloktilskud.
Hvis lovforslaget vedtages, vil kommunernes eventuelle økonomiske fordele ved produktion, forbrug og lagring af elektricitet fra solcelleanlæg placeret på bygninger ved kommunale forbrugssteder og samplacerede energilageranlæg, der er funktionelt tilknyttet solcelleanlægget, samt salg af eventuelt overskydende egenproduceret elektricitet, ikke længere skulle indgå i kommunernes indberetninger til Forsyningstilsynet. Disse økonomiske fordele vil dermed ikke blive individuelt modregnet i det statslige bloktilskud. Det samme vil gælde solcelleanlæg, hvor der er meddelt dispensation fra kravet om selskabsudskillelse. Undtagelsen fra kommunal modregning vil gælde fra den 1. januar 2026, forudsat at indberetningerne skal foretages efter lovforslagets forventede ikrafttrædelse den 1. maj 2026.
Indførsel af midlertidig ordning for selskabsnedlukning
Elforsyningslovens regler om indberetning og kommunal modregning finder som udgangspunkt også anvendelse ved overførsel af eventuelle restaktiver til kommunen i forbindelse med lukning af et kommunalt solcelleselskab.
Hvis lovforslaget vedtages, indføres en midlertidig ordning, som giver kommunale selskaber, der er oprettet med henblik på at varetage produktion af elektricitet fra solcelleanlæg på kommunale bygninger, mulighed for at blive nedlukket uden krav om kommunal modregning. Formålet er at sikre, at de kommuner, der allerede har etableret sådanne selskaber, ikke stilles ringere end de kommuner, som fremover kan placere solcelleanlæg direkte i kommunens regi uden selskabsudskillelse.
Den midlertidige ordning vil omfatte selskaber oprettet i perioden fra og med 1. januar 2020 til og med 1. maj 2026, og som hovedsageligt har haft til formål at varetage produktion af elektricitet fra solcelleanlæg på kommunale bygninger. Disse selskaber vil kunne nedlukkes uden krav om at eventuelle økonomiske gevinster modregnes i bloktilskuddet frem til og med den 1. januar 2029. Efter denne dato vil de generelle regler om kommunal modregning igen finde anvendelse.
Ikrafttræden
Lovændringen træder efter planen i kraft den 1. maj 2026 og vil gælde både eksisterende og fremtidige anlæg.
Vi følger lovforslaget og står til rådighed, hvis I ønsker rådgivning eller har spørgsmål.
Lovforslaget som fremsat kan tilgås her.
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
Denne artikel er udgivet efter aftale med Kromann Reumert. Den er oprindeligt udgivet her.
Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.
