Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Ledige stillinger Domme
Tilmeld nyhedsservice Om Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
ARTIKEL

Nye retningslinjer for prismarkedsføring er nu offentliggjort

Forbrugerombudsmanden har i dag udsendt de reviderede retningslinjer for prismarkedsføring.

Udgivet af

Retningslinjerne er blevet opdateret for at afspejle den nye § 9a i prismærkningsbekendtgørelsen, som ændrer nugældende regler for angivelse af normalpriser i forbindelse med prisnedsættelser. Den nye bestemmelse samt de reviderede retningslinjer er gældende fra d. 28. maj 2022.


Den nye § 9a i prismærkningsbekendtgørelsen er baseret på artikel 6a i EU direktiv 98/6 om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med angivelse af priser på forbrugsvarer. Prismærkningsbekendtgørelsen indeholder i dag ingen lignende bestemmelser, da retningslinjerne hidtil har baseret sig på det generelle vildledningsforbud i markedsføringslovens §§ 5 og 6.


De mest markante ændringer, som du fremadrettet bør kende:


  • En vares normalpris skal have været gældende i mindst 30 dage (mod tidligere 6 uger), også kaldet "referenceperioden", før der må markedsføres et besparelsesudsagn. Er der tale om varer, som må forventes at blive forringet eller forældet hurtigt (eks. dagligvarer), er referenceperioden 14 dage.
  • Den nedsatte pris må være gældende i 10 dage (førhen 2 uger), mens varer der forældes hurtigt må være nedsat i 5 dage. Perioden kan forlænges, men aldrig til mere end halvdelen af referenceperioden.
  • Information om den tidligere pris skal fremgå.
  • Det er ikke længere muligt at køre kortvarige kampagner uden at overholde kravet om en referenceperiode på 30 dage, da kortvarige kampagner ikke er særligt undtaget. Det betyder også, at kortvarige kampagner vil have indvirkning på normalprisen, uagtet at kampagnen for eksempel vedrører samtlige produkter.
  • § 9a i prismærkningsbekendtgørelsen får et bredt anvendelsesområde, hvorfor flere indirekte udsagn om prisnedsættelser (såsom "Black Friday") vil blive "fanget" som værende besparelsesudsagn.
  • Særlige regler for brug af betegnelser såsom "gratis" gælder, såfremt forbrugeren skal udlevere personoplysninger.

Se de nye retningslinjer.

Får de nye regler betydning for dig?
For en lang række virksomheder vil den nye bestemmelse samt de nye retningslinjer for prismarkedsføring betyde en ændret praksis i den måde, der prismarkedsføres på. Vil du vide herom, eller har du brug for hjælp til implementeringen heraf, er du velkommen til at kontakte os.

Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte mig.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

Andet indhold, der kunne være relevant for dig

Investorfradrag for private investorer: Investeringer i unoterede selskaber
Investorfradrag for private investorer: Investeringer i unoterede selskaber
21/09/2026
Selskabsret, Øvrige, Finansieringsret og bankret
Nye regler om grøn markedsføring fra den 27. september 2026 – det skal virksomheder vide
Nye regler om grøn markedsføring fra den 27. september 2026 – det skal virksomheder vide
22/09/2026
E-handelsret og markedsføringsret
15-årsgrænse for sociale medier: Hvem skal kontrollere alderen – og med hvilke persondata?
15-årsgrænse for sociale medier: Hvem skal kontrollere alderen – og med hvilke persondata?
23/09/2026
Persondataret, Compliance, Øvrige
Pokergevinster førte til skattesag om over 10 mio. kr. – skatteyder fik sagen genoptaget og nedsat indkomsten
Pokergevinster førte til skattesag om over 10 mio. kr. – skatteyder fik sagen genoptaget og nedsat indkomsten
25/09/2026
Skatte- og afgiftsret, Øvrige
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted