Ansættelsesretligt grundkursus
Regeringen og en række politiske partier er blevet enige om en ny model for hjemmearbejde, så reglerne bliver mere tidssvarende i takt med, at medarbejdere i højere grad arbejder fra forskellige steder. Den nye model betyder, at der sker ændringer i de særlige krav, som gælder for skærmarbejde.
Der gælder i dag en række særlige krav til virksomheders indretning af arbejdspladsen, når medarbejdere arbejder foran en skærm regelmæssigt i en betydelig del af arbejdstiden. Reglerne betyder blandt andet, at virksomheder skal opfylde krav til tastatur, mus, arbejdsbord- og stol. Det gælder også, når medarbejderne arbejder hjemmefra regelmæssigt mindst én dag om ugen.
Nu vil den nye model give mere fleksibilitet, så de særlige krav for skærmarbejde først gælder, når arbejdstiden i gennemsnit svarer til mere end to dage om ugen, beregnet over en måned. Det skal gøre det lettere for virksomheder at indføre mere frie og fleksible arbejdsmønstre. De nye regler vil både gælde for hjemmearbejdspladsen, faste og skiftende arbejdssteder.
De nye regler forventes at træde i kraft i slutningen af april 2022.
Vi har tidligere skrevet om reglerne for hjemmearbejdspladsen her.
[Politisk aftale om nye regler for hjemmearbejde af 3. februar 2022]
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.
Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.