Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Ledige stillinger Domme
Tilmeld nyhedsservice Om Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
ARTIKEL

Ny vejledning om kønskvoter i danske virksomheder

Udgivet af


Regeringen har netop lavet en ny vejledning, som lemper reglerne for kønssammensætningen i landets bestyrelser. Den nye vejledning kommer efter kritik fra IUNO, som i Børsen har påpeget, at virksomhederne er bundet af kvoter, fordi de er tvunget til hele tiden at fastsætte nye måltal for kønsfordelingen i bestyrelserne, indtil de når en ligelig kønsfordeling på 60/40. Den nye vejledning bliver formentlig offentliggjort i denne uge.

IUNO har skrevet et indlæg i Børsen, som har sat gang i debatten om, hvorvidt danske virksomheder er bundet af kønskvoter i bestyrelserne. Ja desværre, mener IUNO.

Selskabsloven foreskriver, at bestyrelsen i statsejede og børsnoterede selskaber samt kapitalselskaber af en vis størrelse skal opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen. Bestyrelsen skal samtidig opstille en tidshorisont for måltallet.

Når virksomhederne opnår deres måltal, skal de opstille nye måltal, som ifølge Erhvervsstyrelsen vejledning skal være højere end de tidligere måltal. Virksomhederne slipper først for at fremsætte måltal, når de opnår en ligelig kønsfordeling i bestyrelserne på 60/40. Det vil i princippet sige, at de er bundet af kønskvoter.

Tag for eksempel en mandsdomineret branche som slagteribranchen. Her er det vanskeligt at opnå en ligelig kønsfordeling, men ikke desto mindre er slagterierne forpligtet til hele tiden at fastsætte ambitiøse måltal, hvad end måltallene er realistiske eller ej.

Professor og dr.jur. ved Københavns Universitet, Jesper Lau Hansen, er enig i, at loven ligner ”kønskvoter ad bagvejen”. I et debatindlæg i Børsen opfordrer han derfor minister Ellen Trane Nørby til at svare på, om ”loven om måltal virkelig skal forstås som en tvang til at realisere kønskvoter, ja eller nej?”

Det samme mener Børsens leder, som opfordrer ministeren til at tage stilling til kritikken: ”Ministeren skylder nu først og fremmest virksomhederne et svar på det juridiske: Har vi kvoter eller ej? Og så bør ministeren foreslå, at vi dropper måltallene. Erhvervslivet bliver ikke et bedre sted på grund af dem.”

Ministeren: Danmark har ikke kønskvoter
Minister Ellen Trane Nørbys svar er nej, ”danske virksomheder er ikke og vil ikke blive pålagt kvindekvoter af regeringen. Hverken ad bagdøren eller gennem fordøren.”

I kølvandet på debatten har ministeren udarbejdet en ny vejledning for fastsættelse af måltal for kønssammensætningen, som forventes at blive offentliggjort i denne uge. Ifølge Erhvervsstyrelsen vil den nye vejledning ikke indeholde et krav om, at der skal fastsættes nyt måltal ved indfrielse af virksomhedens måltal. Camilla Hesselby, kontorchef i Erhvervsstyrelsen, siger til Mandag Morgen, at ”der er tale om fleksible regler, der ikke fastsætter en fast andel for det underrepræsenterede køn. Derfor indeholder reglerne heller ikke en forpligtelse til at fastsætte et nyt måltal, når virksomheden når det først fastsatte måltal.”

IUNO mener
Det er hensigtsmæssigt, at virksomhederne selv har lov til at fastsætte realistiske og ambitiøse måltal for kønsfordelingen, da en rigid fastsættelse af et bestemt måltal kan være svært at imødekomme inden for alle brancher.












Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

Andet indhold, der kunne være relevant for dig

Virksomhedstestamente® – 5 juridiske forhold du som ejerleder bør have styr på
Virksomhedstestamente® – 5 juridiske forhold du som ejerleder bør have styr på
05/05/2026
Selskabsret, Familieret og arveret, Kontraktret, Compliance
Medarbejderejevirksomhed – en ny model for kollektivt generationsskifte
Medarbejderejevirksomhed – en ny model for kollektivt generationsskifte
27/05/2026
M&A, Selskabsret, Skatte- og afgiftsret
EU Inc. – Kom tættere på EU's foreslåede nye selskabsform
EU Inc. – Kom tættere på EU's foreslåede nye selskabsform
05/06/2026
Selskabsret, EU-ret, M&A
Den største risiko for 80 % af alle virksomheder er ofte usynlig
Den største risiko for 80 % af alle virksomheder er ofte usynlig
18/06/2026
Kontraktret, Selskabsret, Øvrige, Finansieringsret og bankret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted