Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Ny kendelse fra Sø- og Handelsretten vedrørende vare-lighed

DLA Piper
21/03/2017
Ny kendelse fra Sø- og Handelsretten vedrørende vare-lighed
Ved en nylig kendelse har Sø- og Handelsretten taget stilling til, hvorvidt der forelå forvekslingsrisiko mellem ”Eovendo ApS” og ”Evendo Danmark ApS”. Sø- og Handelsretten fandt i sagen, at der forelå både visuel og lydlig mærke-lighed mellem de to selskabers navne. Sø- og Handelsretten fandt dog ikke, at selskabernes produkter og markedsføring heraf var tilstrækkeligt ens til, at parterne reelt kunne anses som konkurrenter. På baggrund af denne vurdering fandt Sø- og Handelsretten ikke, at der forelå en krænkelse af Eovendo ApS kendetegnsrettigheder, og forbudsbegæringen blev nægtet fremmet.

 

Eovendo ApS har eksisteret siden 2008 og beskæftiger sig med online tilbudsformidling i Danmark samt udvikling af it-systemer. Herudover laver selskabet markedsanalyser i et begrænset omfang. Eovendo ApS har en registereret varemærkebeskyttelse af selve ordet ”Eovendo” i både Danmark og EU for vareklasserne 9, 35, 38 og 42.

Evendo Danmark ApS, der driver virksomhed med internetbooking af events, blev stiftet i 2015. Selskabet søgte i 2016 om EU-varemærkeregistrering af selve ordet ”Evendo” for vareklasserne 9, 35, 38, 39, 41 og 43.

Eovendo ApS mente, at selskabet Evendo Danmark ApS krænkede et flertal af selskabets rettigheder. Selskabet anmodede derfor Sø- og Handelsretten om at nedlægge forbud mod Evendo Danmark ApS’s erhvervsmæssige brug af betegnelsen ”Evendo”, domænenavnene ”Evendo.com”, ”evendo.dk”, ”evendo.org” samt selskabsnavnet ”Evendo Danmark ApS”.

Eovendo ApS gjorde i sagen gældende, at der var mærke-lighed mellem navnene, idet der både var en synsmæssig- og lydlig lighed. Hertil gjorde Eovendo ApS også gældende, at der var vare-lighed mellem parternes ydelser, og  at Evendo Danmark ApS ved registreringen havde skabt en risiko for forveksling i strid med varemærkeloven, markedsføringsloven, selskabsloven og domæneloven.

Sø- og Handelsretten anerkendte Eovendo ApS’s anbringende om mærke-lighed, ider navnene ”Evendo” og ”Eovendo” synsmæssigt og lydligt i høj grad blev anset som enslignende.

Derimod fandt Sø- og Handelsretten ikke, at der er en sådan vare-lighed mellem parternes ydelser, at der var grundlag for en forveksling. Selvom begge selskaber anvender samme markedsføringskanaler og umiddelbart bevæger sig inden for de samme varemærkeklasser, sælger og markedsfører parterne helt forskellige typer ydelser.

På baggrund af den manglende varelighed blev forbuddet nægtet fremmet.


LETT BEMÆRKER


Sø- og Handelsretten stadfæster ved kendelsen, at der skal foreligge såvel mærke-lighed som vare-lighed, førend der foreligger en krænkelse af varemærkeindehaverens rettigheder. Varemærkeindehaveren kan ikke forbyde enhver brug af enslignende mærker, såfremt der ikke reelt er tale om konkurrerende parter eller misrekommenderende brug.

 





Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Artikler, der kunne være relevante for dig
Beskyttelse af forretningshemmeligheder og anvendelsen af NDA’er
Beskyttelse af forretningshemmeligheder og anvendelsen af NDA’er
18/11/2024
Kontraktret, Øvrige, Immaterialret
Immateriel beskyttelse af den gode idé
Immateriel beskyttelse af den gode idé
26/11/2024
Immaterialret
Retten slår fast: Livesport kan beskyttes ophavsretligt i Danmark
Retten slår fast: Livesport kan beskyttes ophavsretligt i Danmark
06/01/2025
Immaterialret
GANNIs kamp for ophavsret: Ny afgørelse i sagen om Buckle Ballerina
GANNIs kamp for ophavsret: Ny afgørelse i sagen om Buckle Ballerina
02/01/2025
Immaterialret
Har din virksomhed tjek på de nye tilgængelighedskrav til produkter og tjenester?
Har din virksomhed tjek på de nye tilgængelighedskrav til produkter og tjenester?
22/01/2025
EU-ret, Immaterialret, Øvrige, E-handel og markedsføring
Kokkedal Slot mister varemærkebeskyttelse i Østre Landsret
Kokkedal Slot mister varemærkebeskyttelse i Østre Landsret
28/01/2025
Immaterialret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du at udgive materiale?
2025 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted