En udlejer anmodede i medfør af dagældende lejelovs § 59 a, stk. 2, jf. stk. 1, Huslejenævnet, Frederiksberg Kommune, om forhåndsgodkendelse af lejeforhøjelser som følge af forbedringsprojekter i en beboelsesejendom.
Lejernes advokat anmodede på vegne af lejerne huslejenævnet om ikke at træffe afgørelse i sagen, før denne havde fremsat bemærkninger.
Af en mail fra huslejenævnet til lejers advokat fremgik, at huslejenævnet på et nævnsmøde havde besluttet at fortsætte behandlingen af sagen vedrørende forbedringsforhøjelsen uden i den forbindelse at tillægge andre end udlejerne partsstatus.
Lejerne indbragte sagen for boligretten.
Såvel boligret som landsret fandt, at lejerne ikke skulle anses som parter i en sag om forhåndsgodkendelse af lejen i tilfælde af forbedringsarbejder.
Højesterets dom
Højesteret fandt, at der ikke i den dagældende lejelovgivning var en særskilt regulering af, om lejerne skal anses for part i forbindelse med huslejenævnets behandling af sager om forhåndsgodkendelse efter dagældende lejelovs § 59 a, stk. 2.
Spørgsmålet var derefter, om lejerne opfyldte de almindelige forvaltningsretlige betingelser for at være part.
En person er efter disse betingelser part i en afgørelsessag, hvis den pågældende har en væsentlig, individuel og retlig interesse i udfaldet af sagen.
Højesteret fandt, at lejerne havde en sådan interesse i udfaldet af sagen om forhåndsgodkendelse af forbedringsforhøjelserne, at de opfyldte betingelserne for at være part i sagen.
Højesteret tillagde det vægt, at huslejenævnet skulle træffe afgørelse om størrelsen af den leje, som udlejere kunne opkræve, hvis forbedringsarbejderne blev gennemført, og at huslejenævnet alene kunne ændre den forhåndsgodkendte leje, hvis der var tale om ændrede forhold.
Bech-Bruuns kommentar
Højesteret fandt, at der ikke i den dagældende lejelovgivning er en særskilt regulering af, om lejerne skal anses for part i forbindelse med huslejenævnets behandling af sager om forhåndsgodkendelse efter dagældende lejelovs § 59 a, stk. 2.
Spørgsmålet er herefter om den nuværende lejelov, som trådte i kraft 1. juli 2022, indeholder en særskilt regulering.
Det følger af bemærkningerne til den nugældende lejelov, at
”Indbringes en tvist for boligretten, hvori huslejenævnet eller huslejeankenævnet forinden har truffet afgørelse, vil nævnet ikke være part i boligretssagen. Det gælder imidlertid ikke for sager, hvor der ikke er en anden modpart, som sagen kan anlægges mod. I sådanne sager må udlejeren nødvendigvis anlægge sagen mod nævnet. Har huslejenævnet fx forhåndsgodkendt lejen efter § 132 i det samtidig fremsatte forslag til lov om leje, vil udlejeren kunne anlægge sag ved boligretten herom med nævnet som modpart”.
Bemærkningerne synes derfor at forudsætte, at der ved forhåndsgodkendelse af lejen efter § 132 (dagældende lejelovs § 59 a), ikke kan være andre parter end huslejenævnet.
Det følger dog ligeledes af bemærkningerne, at bestemmelsen videreføres uden indholdsmæssige ændringer.
Højesterets dom bør derfor også kunne anvendes på lejeloven efter 1. juli 2022.
Dommen er optrykt i UfR 2023.5051 H.
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.
