Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Ledige stillinger Domme
Tilmeld nyhedsservice Om Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
ARTIKEL

Ny guide om udfyldelse af ESPD

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har udgivet en ny guide om udfyldelse af ESPD’et til virksomheder, der deltager i offentlige udbud. Guiden er baseret på spørgsmål, som styrelsen har modtaget fra ansøgere, der har været i tvivl om, hvordan ESPD’et skal udfyldes.

Udgivet af

ESPD står for European Single Procurement Document og er en egen erklæring, som afgives af virksomheder i forbindelse med deltagelsen i udbud af offentlige opgaver.


Formålet med den nye guide er at give ansøgere og tilbudsgivere et bedre overblik over, hvad der kræves af deres ansøgning og/eller tilbud, særligt med fokus på at imødekomme flest mulige af den pågældende ordregivers krav og ønsker.


Guiden er især relevant for ansøgere og tilbudsgivere, der deltager i en i udbudsproces for første gang, og baserer sig på spørgsmål, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har modtaget fra tidligere ansøgere og tilbudsgivere, der har været i tvivl om, hvordan de skulle udfylde ESPD’et.


Resultatet er en informativ og kort guide, der giver et godt indblik i grundlæggende såvel som mere komplicerede problemstillinger, herunder hvor udbudsmaterialet kan findes,  forskellen på at basere sig på en anden virksomhed og benytte underleverandører eller være en sammenslutning af virksomheder, der byder på et udbud. Derudover besvarer guiden også spørgsmål om, hvordan ansøger og tilbudsgiver skal forholde sig, hvis der er afgivet forkerte oplysninger i forbindelse med udfyldelsen af ESPD’et, og muligheden for at rette fejl efterfølgende.


Det er Bird & Birds erfaring, at den største faldgrube for ansøgere og tilbudsgivere ved udfyldelse af ESPD’et drejer sig om afgivelse af oplysninger om, hvorvidt de baserer sig på en anden virksomhed, benytter underleverandører eller deltager som en sammenslutning af virksomheder, der i fællesskab ønsker at afgive ansøgning og/eller tilbud samt hvilke enheder der skal udfylde et ESPD.


Guiden behandler både spørgsmålet om, hvad det betyder at ”basere sig på andre”, hvad man skal gøre, hvis man anvender underleverandører samt hvordan man ansøger og/eller giver tilbud som en sammenslutning af virksomheder.


Bird & Bird har stor erfaring med udfyldelse af ESPD’er i forbindelse med offentlige udbud, og assisterer ansøgere og tilbudsgivere i forbindelse med afgivelse af tilbud, herunder udfyldelse af ESPD. Derudover bistår Bird & Bird også offentlige ordregivere ved vurderingen af modtagne ansøgninger og ESPD’er i forbindelse med gennemførelse af offentlige udbud.


Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens guide til ESPD kan tilgås her.

Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte mig.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

Andet indhold, der kunne være relevant for dig

Kommissionens Tech Sovereignty-pakke kan ændre spillereglerne for offentlige cloud- og AI-udbud
Kommissionens Tech Sovereignty-pakke kan ændre spillereglerne for offentlige cloud- og AI-udbud
09/09/2026
Udbudsret, IT-ret
Tilbudsgivers uopfordrede meddelelse om manglende kravopfyldelse var bindende
Tilbudsgivers uopfordrede meddelelse om manglende kravopfyldelse var bindende
16/09/2026
Udbudsret
Fra tre direktiver til én forordning: Hvad betyder det for dansk udbudsret?
Fra tre direktiver til én forordning: Hvad betyder det for dansk udbudsret?
18/09/2026
Udbudsret, EU-ret
IPI og forslaget til Public Procurement Act – hvordan kan samspillet ændre adgangen til offentlige kontrakter?
IPI og forslaget til Public Procurement Act – hvordan kan samspillet ændre adgangen til offentlige kontrakter?
18/09/2026
Udbudsret, Kontraktret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted