Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Ledige stillinger Domme
Tilmeld nyhedsservice Om Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
ARTIKEL

Ny anbringelses­bekendtgørelse er trådt i kraft

En ny anbringelsesbekendtgørelse er nu udstedt og trådt i kraft med virkning fra den 1. november 2020. I denne nyhed får du overblik over den nye bekendtgørelse, der gælder de ikke-erhvervsdrivende fonde, der er omfattet af fondsloven.

Udgivet af

Anbringelsesbekendtgørelsen er udstedt af Justitsministeriet med hjemmel i fondsloven og finder anvendelse på de ikke-erhvervsdrivende fonde, der er omfattet af fondsloven. Bekendtgørelsen indeholder detaljerede regler for, hvordan fondenes bundne midler skal anbringes, herunder hvilke typer værdipapirer, der kan investeres i.


De senere års lave renteniveau, og det deraf følgende lave afkast af fondenes midler, samt efterspørgslen på bedre investeringsmuligheder fra fondene, har præget udformningen af bekendtgørelsen, der især medfører ændringer af, hvor meget fondene må investere, og hvordan fondene kan investere.


Den nye anbringelsesbekendtgørelse indebærer således overordnet set, at de ikke-erhvervsdrivende fonde får bedre muligheder for selv at vælge, hvordan de anbringer deres bundne kapital.


Af væsentlige ændringer kan nævnes, at:


  • grænsen for, hvor stor en del af den bundne kapital, der kan anbringes i værdipapirer, er forhøjet fra 50 % til 75 %
  • der er foretaget flere ændringer til bestemmelserne om anbringelse i UCITS, så det nu blandt andet fremgår, at der kan ske anbringelse af midler i udloddende UCITS, afdelinger eller andelsklasser af sådanne
  • det nu er muligt at investere i aktier på et reguleret marked, så længe disse mindst én gang i de foregående tre år har givet udbytte (tidligere ét år)
  • det nu er muligt, at op til 15 % af den bundne kapital kan anbringes i alternative investeringsfonde under visse nærmere angivne betingelser
  • der kan anvendes afledte finansielle instrumenter på dækket basis, når anvendelsen heraf sker til afdækning af risici forbundet med fondens investeringer og ikke forøger den samlede eksponering
  • der er indsat en frist på 3 måneder for, hvornår midler på fondens kapitalkonto senest skal være anbragt i overensstemmelse med reglerne i anbringelsesbekendtgørelsen.

Den nye bekendtgørelse indeholder en række andre mindre ændringer og præciseringer. Det er blandt andet præciseret, at anbringelsesbekendtgørelsens regler om anbringelse af midler ikke finder anvendelse på arv og gaver, som bestyrelsen har besluttet skal anvendes til uddeling, jf. fondslovens § 9, stk. 2.


Læs den nye bekendtgørelse.

Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

Andet indhold, der kunne være relevant for dig

Virksomhedstestamente® – 5 juridiske forhold du som ejerleder bør have styr på
Virksomhedstestamente® – 5 juridiske forhold du som ejerleder bør have styr på
05/05/2026
Selskabsret, Familieret og arveret, Kontraktret, Compliance
Medarbejderejevirksomhed – en ny model for kollektivt generationsskifte
Medarbejderejevirksomhed – en ny model for kollektivt generationsskifte
27/05/2026
M&A, Selskabsret, Skatte- og afgiftsret
EU Inc. – Kom tættere på EU's foreslåede nye selskabsform
EU Inc. – Kom tættere på EU's foreslåede nye selskabsform
05/06/2026
Selskabsret, EU-ret, M&A
Den største risiko for 80 % af alle virksomheder er ofte usynlig
Den største risiko for 80 % af alle virksomheder er ofte usynlig
18/06/2026
Kontraktret, Selskabsret, Øvrige, Finansieringsret og bankret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted