Ny ændring af ophavsretsloven

Tekst og datamining

Begreberne tekst- og datamining bliver i loven defineret som "enhver automatiseret, analytisk fremgangsmåde, der har til formål at analysere tekst og data i digital form med henblik på at generere oplysninger, herunder mønstre, tendenser og korrelationer." Fremgangsmåden anvendes blandt andet til forskning og træning af AI.  

Hidtil har denne form for brug af ophavsretligt beskyttet materiale været reguleret af den almindelige bestemmelse om enerettighederne i ophavsretslovens § 2 samt databasereglen i ophavsretslovens § 71. Med de nye bestemmelser i ophavsretslovens §§ 11 b og c indføres særskilte undtagelser for tekst og datamining.

§ 11 b giver en generel adgang til tekst og datamining i både privat og offentligt regi samt til både kommercielle og andre formål, med mindre rettighedshaveren selv har forbeholdt sig retten til denne form for udnyttelse. I så fald kan tekst og datamining kun ske gennem særskilt aftale.

§ 11 c indfører en specifik undtagelse til enerettighederne i forbindelse med tekst og datamining til videnskabelige formål. Bestemmelsen tillader således forsknings- og kulturarvsinstitutioner at foretage udtræk og fremstille eksemplarer af værker, de har lovlig adgang til for at udføre tekst- og datamining. 

Ophavsmænds retsposition forstærkes

Den nye lov indeholder en række bestemmelser, der tager sigte på at styrke retsstillingen for rettighedshavere i forhold til dem, de overdrager deres rettigheder til, eksempelvis udgivere. Disse inkluderer en lovfæstning i § 55 af et princip om passende og forholdsmæssig aflønning af ophavsmænd og udøvende kunstnere. Det fremgår af forarbejderne til loven, at vederlaget er passende, når det er på niveau med en relevant markedsnorm fastsat i en aftale mellem styrkemæssigt lige parter.

Der indføres endvidere i §§ 55 a - 55 b henholdsvis en gennemsigtighedsforpligtelse og en adgang til løbende aftalejustering. Ophavsretslicensnævnet tillægges i medfør af § 55 c kompetence til at træffe afgørelse i tvister angående disse forpligtelser. § 55 a giver således ophavsmanden ret til at modtage opdaterede, relevante og fyldestgørende oplysninger om udnyttelsen af værket fra erhververen og eventuelle efterfølgende erhververe minimum en gang om året.

§ 55 b indfører en adgang til efterfølgende aftalejustering, såfremt det oprindeligt aftalte vederlag viser sig at være uforholdsmæssig lavt sammenlignet med alle de efterfølgende relevante indtægter som følge af udnyttelsen af værket. Bestemmelsen supplerer aftalelovens § 36, som også fortsat vil kunne finde anvendelse på aftaler om overdragelse af ophavsret. Det er dog ikke alle aftaler, hvor vederlaget senere viser sig at være uforholdsmæssigt lavt, der samtidig er urimelige efter aftalelovens § 36, og § 55 b skal derfor supplere den aftaleretlige bestemmelse. § 55 b finder alene anvendelse på aftaleforhold, der ikke er indgået via en kollektiv forvaltningsorganisation.

Ophavsretslovens § 54, der giver en overdrager af ophavsrettigheder mulighed for at tage sine rettigheder tilbage i tilfælde af manglende udnyttelse, ændres, så udnyttelse fremadrettet skal ske "inden rimelig tid" til forskel fra det hidtidige udgangspunkt om en treårig udnyttelsesfrist. Der skal således foretages en konkret vurdering fra sag til sag.

Øvrige bestemmelser

Med den nye lov udvides også den hidtidige adgang til udnyttelse af ophavsretligt beskyttet materiale i undervisningssammenhæng. Det drejer sig om det område, som i dag forvaltes af den kollektive forvaltningsorganisation Copydan Tekst & Node.

Endelig indeholder ændringsloven bestemmelser, der giver kulturarvsinstitutioner, herunder museer og biblioteker en videre adgang til at gøre brug af materiale fra deres samlinger, der ikke længere forhandles samt en udvidet adgang til eksemplarfremstilling med henblik på bevaring for eftertiden.

Baggrunden for den nye lov

Den nye lov gennemfører Europa-Parlamentets og -Rådets direktiv (EU) 2019/790 fra den 17. april 2019 om ophavsret og beslægtede rettigheder på det digitale indre marked og om ændring af direktiv 96/9/EF og 2001/29/EF (DSM-direktivet) med undtagelse af artikel 15 og 17, som blev gennemført 4. juni 2021 ved lov nr. 1121.