Ny offentliggørelsespligt i Tyskland betyder, at reelle ejere af tyske selskaber fra den 1. oktober 2017 skal registreres i Transparenzregister. Hvis du har investeret i en tysk virksomhed, får det også betydning for dig.
Ligesom i Danmark, hvor
alle virksomheders reelle ejere skal registreres inden den 1. december 2017, bliver man i Tyskland nu også forpligtet til at offentliggøre oplysninger om selskabers selskabsdeltagere og reelle ejere.
Ændringen sker i forbindelse med en revision af den tyske hvidvaskningslov (”Geldwäschegesetz”), som er blevet revideret som led i implementeringen af EU’s fjerde direktiv om håndtering af risikoen for hvidvask af penge.
Alle, der ejer andele i en tysk virksomhed, skal derfor fra 1. oktober 2017 registreres elektronisk i det tyske Transparenzregister, som svarer til Det Offentlige Ejerregister i Danmark. Hvis man ikke er registreret efter denne dato, kan man straffes med en bøde på op til 100.000 euro. I tillæg til bøden vil det blive offentliggjort på den ansvarlige tyske tilsynsmyndigheds hjemmeside, at selskabet har modtaget et bødeforlæg.
Forpligtelsen gælder også udenlandske selskabsdeltagere
Den ny offentliggørelsespligt skal forhindre hvidvask af penge og bidrage til afdækningen af terrorfinansiering, og derfor skal de fysiske personer, der i sidste ende står bag et selskab eller en selskabsstruktur, registreres.
De nye regler gælder også for udenlandske selskabsdeltagere, herunder aktionærer, anpartshavere, kommanditister etc., og fra den 1. oktober 2017 er man som (med)ejer forpligtet til at registrere følgende oplysninger om den eller de reelle ejere i Transparenzregister:
- For- og efternavn
- Fødselsdag
- Bopæl
- Den økonomiske selskabsdeltagelses art og omfang.
Man skal dog ikke registreres, hvis ejerskabet allerede fremgår af et offentligt register, såsom handelsregisteret eller lign.
Meddelelsespligten medfører ingen egentlig efterforskningspligt for selskabet som sådan, men den nødvendiggør, at der oprettes interne organisationsstrukturer med henblik på intern kontrol. Det skal løbende kontrolleres, om der i selskabet er fremkommet nye oplysninger om den eller de reelle ejere.
Hvornår er der tale om reelt ejerskab?
Reelle ejere er fysiske personer, som direkte eller indirekte
- ejer mere end 25 % af kapitalandelene,
- kontrollerer 25 % af stemmerettighederne, eller
- har kontrol på lignende vis.
Er der ikke en fysisk person, der har det reelle ejerskab i selskabet i henhold til ovenstående kriterier, anses selskabets lovmæssige repræsentant eller den forretningsførende selskabsdeltager for at være den reelle ejer. I henhold til den tyske hvidvaskningslov kan personer også være reelle ejere i kraft af stemmeretsaftaler eller mandatkontrakter (et såkaldt ”Treuhandverhältnis”). I så fald er det oplysninger om disse personer, der skal registreres i Transparenzregister.
Foreligger der en aftale om multiple stemmeret på mere end 25 % af stemmerne i selskabet i alt, har den pågældende stemmeberettigede en indirekte kontrol over selskabet. Det er den fysiske person, der dominerer stemmepoolen, der skal anmeldes til Transparenzregister.
Hvis der foreligger en mandatkontrakt (et såkaldt ”Treuhandverhältnis”), er det mere kompliceret og omstridt, hvorvidt en sådan konstruktion er omfattet af meddelelsespligten. Det kræver en nærmere afklaring af forskellige faktorer at kunne slå fast, om en registrering er påkrævet.
Kommanditselskaber: Ejer du mere end 25 %, skal du registreres
Kommanditister skal registreres, hvis de ejer en kapitalandel på mere end 25 % i et kommanditselskab eller er tillagt mere end 25 % af selskabets samlede stemmerettigheder i henhold til selskabets vedtægter/selskabskontrakten.
Som led i den danske investeringsform ”10-mands K/S-projekt” er selskabskapitalen normalt ejet af ti personer. Hvis kommanditselskabets kapitalandele (anparter) er fordelt ligeligt på alle de deltagende kommanditister, er disse således ikke omfattet af registreringspligten. Men hvis en af kommanditisterne ejer en kapitalandel på mere end 25 %, skal den pågældende kommanditist registreres i Transparenzregister.
Hvis du er i tvivl om, hvordan du skal forholde dig i forhold til dine tyske investeringer, kan du kontakte advokat/Rechtsanwalt Claas Thöle, som rådgiver virksomheder om både dansk og tysk selskabsret.
Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.
