Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Metaverset, NFT'er og IP-krænkelser

Kromann Reumert
21/09/2022
Metaverset, NFT'er og IP-krænkelser
Kromann Reumert logo
I juniudgaven af IP-magasinet gav vi en introduktion til Non-Fungible Tokens ("NFT'er") og de juridiske udfordringer, der følger med fænomenets stigende popularitet. I denne artikel giver vi et indblik i nogle af de problemstillinger, som indehavere af immaterielle rettigheder skal være opmærksomme på, når deres rettigheder pludselig indgår i NFT'er eller optræder i det uendelige metaverse.

Metaverset og NFT'er - de nye døgnfluer?

Det er for længst slået fast, at internettet ikke blot var en døgnflue, som nogen ellers fremlagde det i 1990’erne. Spørgsmålet er dog, om de nye populære digitale fænomener - metaverse og NFT'er - også vil vise sig at blive for bestandigt, og i så fald, hvordan der sikres en retlig ramme, der tillader de mange nye muligheder uden at lade det blive Det Vilde Vesten.


Kort fortalt er metaverset et engagerende, digitalt netværk eller virtuelt univers, hvor brugerne, typisk via en digital figur (en avatar), kan gå på opdagelse og interagere med andre brugere. Metaverset understøttes af teknologier såsom virtual reality eller augmented reality, der tilføjer yderligere dimensioner eller funktioner til universet. Populære 2D-computerspil, som eksempelvis Fortnite, kan også ses som forløberen til metaverset, som vi kender det i dag.


Metaverset overfører en række handlinger, som vi kender fra den virkelige verden, til dette nye virtuelle univers. Mulighederne i metaverset omfatter alt fra at gå til koncert, shoppe den nyeste mode til sin avatar  eller udvikle, udstille og udveksle digital kunst og digitale aktiver.


NFT

En NFT kan bedst beskrives ud fra akronymets enkeltdele: NFT'er er non-fungible tokens, hvilket betyder, at de repræsenterer unikke kryptografiske aktiver. I modsætning til eksempelvis kryptovalutaer som Bitcoin kan en NFT dermed ikke erstattes af en hvilken som helst anden NFT. Det underliggende aktiv vil oftest være digitalt og kan i princippet rumme alt fra fx musik til tekst, billeder eller videoer.


En NFT fungerer som et værktøj, der gør det muligt at dokumentere og verificere ejerskabet til det underliggende unikke aktiv, hvilket sker ved hjælp af blockchain-teknologi, som danner det teknologiske grundlag for NFT'er. NFT'er handles og auktioneres på online markedspladser, hvor den mest udbredte er platform er OpenSea.


Som beskrevet i vores artikel " Non-fungible tokens (NFTs)" medfører ejerskabet over NFT'er en ret til den datastreng, som NFT'en repræsenterer i den samlede blockchain. Erhververen af en NFT opnår derimod ikke retten til de immaterialrettigheder, der er knyttet til det underliggende aktiv, eksempelvis et digitalt billede eller et digitalt outfit, som NFT'en er knyttet til. Erhvervelsen af en NFT kan i ophavsretlig forstand sammenlignes med erhvervelsen at et maleri – man ejer det enkelte maleri, men man har ikke retten til at lave og sælge kopier eller bearbejdelser af maleriet. I visse tilfælde kan der dog knytte sig en begrænset licens til at bruge NFT’en på bestemte måder eller til bestemte formål ligesom det som hovedregel vil være tilladt at videreoverdrage den enkelte NFT-eksemplar på samme vilkår.


I mangel af særregulering af NFT'er må den nuværende retstilstand antages at spejle, hvad der gælder allerede ved erhvervelsen af et hvilket som helst andet unikt aktiv, hvortil der er knyttet underliggende immaterialrettigheder. Eksempelvis opnår køberen af et unikt, ophavsretligt beskyttet maleri retten til at videresælge maleriet, men ikke retten til at trykke maleriets motiv på t-shirts og videresælge disse.


Klassiske krænkelsessager i nye klæder

Selvom NFT'er og metaverset er to principielt uafhængige koncepter, har de det til fælles, at de udgør elementer af det "nye internet", som skaber både muligheder og udfordringer for indehavere af immaterialrettigheder.


Der har hidtil ikke været nogen kendte sager i Danmark, hvor rettighedshavere har oplevet krænkelser som følge af NFT'er og metaverset. I USA har der dog i løbet af det seneste års tid vist sig eksempler på virksomheder, der håndhæver deres rettigheder over for potentielle krænkelser ved disse nye internetkoncepter. Eksempelvis har det anerkendte modehus Hermès  sagsøgt NFT-kunstneren Mason Rothschild. Mason Rothschild havde offentliggjort og solgt en serie af 100 NFT MetaBirkin-tasker i en  række forskellige farver og udtryk. Hermès mener, at Rothschilds NFT-projekt snylter på mærkets eksklusivitet og krænker Hermès' velkendte varemærkeret til den ikoniske Birken-taske. Rothschilds gør nu gældende, at det er omfattet af hans kunstneriske ytringsfrihed og udgør "fair use" - en undtagelse, der er særlig for amerikansk ophavs- og varemærkeret.

Ny opmærksomhed om etablerede brands

Kunstneren sammenligner  MetaBirkin-taskerne med Andy Warhol's brug af Campbell's tomatsuppedåser i 1960'erne, hvor Andy Warhol genoptrykte virksomheden konservesdåser som farverig pop art. Selvom Campbell først modsatte sig Warhols brug af deres kendte varemærke, endte de angiveligt med at takke Warhol for at skabe øget opmærksomhed omkring deres brand.  


På samme måde har produktionsselskabet Miramax modsat sig filmskaber Quentin Tarantinos påtænkte NFT-projekt omkring dele af manuskriptet til kultfilmen Pulp Fiction. Miramax hævder, at Tarantino forsøger at tjene penge på populariteten omkring NFTs, uden at han har de fornødne ophavsrettigheder til filmen. Sagen mellem Miramax og Tarantino illustrerer en konflikt, som mange, der har indgået aftaler om rettighedsoverdragelser, kan løbe ind i fremtiden - nemlig om en given licensaftale, der er indgået længe før NFT'er overhovedet fandtes, regulerer, hvem der har ret til at udnytte et værk som en NFT.


Fælles for disse sager er, at de er udtryk for klassiske krænkelsestyper i nye klæder. Det vil vise sig, i hvor høj grad de eksisterende immaterialretlige love såvel som eksisterende aftaler om rettighedsoverdragelser vil tage højde for den nye teknologiske udvikling. Indtil der foreligger dansk retspraksis eller eventuel særregulering, må eventuelle krænkelsessager skulle vurderes på baggrund af gældende ret, hvor både ophavsretsloven og varemærkeloven må anses for tilstrækkeligt teknologineutrale.

Fremtidsorienteret varemærkeregistrering

Danske virksomheder bør formentlig tænke både metaverset, NFT'er og beslægtede internetfænomener ind i deres registrerings- og håndhævelsesstrategi allerede nu. Eksempelvis har flere globale virksomheder for nylig udvidet deres varemærkeregistreringer til at omfatte varerne "virtual goods" , "virtual tokens" og endda "non-fungible tokens (NFTs)".  For varemærkeindehavere kan det derfor være relevant at se på, om nye eller eksisterende varemærker skal omfatte yderligere produkt- eller tjenestekategorier, der er relevante for virksomhedens online  tilstedeværelse. Håndhævelsen af ophavsrettigheder vil også blive udbredt til deling og brug af værker som NFT'er og/eller som en del af metaverset. Udgangspunktet for de ophavsretlige krænkelsessager vil være de allerede det gældende ophavsretlige regelsæt, hvorefter handlinger omfattet af ophavsmandens eneret kræver ophavsmandens tilladelse. Hvor rettighederne til et værk er overdraget delvist, vil det blive relevant for rettighedshavere at genbesøge eksisterende aftaler for at sikre sig, om, og i hvilket omfang, aftalerne tager højde for denne nye, teknologiske udvikling.

Artiklen er forfattet af:
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte mig.
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her.
Kromann Reumert logo
København
Sundkrogsgade 5
2100 København Ø
70 12 12 11
mail@kromannreumert.com
Aarhus
Rådhuspladsen 3
8000 Aarhus C
London
65 St. Paul's Churchyard
London EC4M 8AB
Gratis Nyhedsservice
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden
Vælg selv dine interesseområder og modtag juridisk nyt fra landets førende specialister.
Tilmeld dig nu
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2022 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted