Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Grænserne for loyal reference

TVC Advokatfirma
14/08/2024
Grænserne for loyal reference
TVC Advokatfirma logo
Ny afgørelse i Sø- og Handelsretten har stor betydning for designeres ret til markedsføring af egne designs. Dette uanset, at designet er skabt ved anden virksomhed.

Den 24. juni 2024 afsagde Sø- og Handelsretten dom i sagen mellem Jacob Jensen Design A/S (JJD) og Timothy Jacob Jensen Studios A/S (TJJS).


Sagen blev anlagt af JJD mod TJJS. JJD hævdede, at TJJS’ uberettiget brugte og refererede til designs, som den tidligere grundlægger, ejer og chefdesigner, Timothy Jacob Jensen (TJJ), havde skabt under sin ansættelse hos JJD. Sagen omhandlede designfirmaet, TJJS’, ret til at gengive og henvise til tidligere designs, henvise til en række udmærkelser og priser, samt at markedsføre sig med en række videoer.

Rettens afgørelse

Sø- og Handelsretten fastslog, at TJJS har ret til at referere og afbilde visse tidligere designs, i det omfang designeren, TJJ, har medvirket til udførelse af de enkelte designs, som tidligere ansat i virksomheden. TJJS kan derfor i forbindelse med markedsføring af sin nye virksomhed referere til de tidligere designs, selvom designeren havde overdraget alle rettigheder til den tidligere virksomhed. Dette er under forudsætning af, at gengivelsen af værkerne sker i overensstemmelse med god skik.


TJJS blev dog dømt for den konkrete gengivelse af værkerne på firmaets hjemmeside, da teksten til de konkrete eksempler gav indtryk af, at virksomheden havde været direkte involveret i skabelsen af de tidligere designs og derfor virkede vildledende. Retten fastslog, at sådanne referencer kunne tillades, hvis det var tydeligt, at der i stedet blev refereret til TJJ som person.


Endelig bemærkede Sø-og Handelsretten, at TJJS’ henvisning til en række udmærkelser, priser samt videoer ikke var i strid med JJDs rettigheder, da disse ikke gav anledning til forveksling mellem JJD og TJJS og i øvrigt ikke fremstod vildledende eller illoyale. Derudover var TJJS’ brug af eget navn med bredt match som Google AdWords tilmed ikke i strid med JJDs rettigheder.


Det ses ikke sjældent, at søgetermer i Google AdWords bliver genstand for diskussioner om rettigheder. Vil du læse mere om, hvad Google AdWords er, kan du læse mere i denne nyhed samt i denne.

Dommens betydning

Denne dom skaber en vigtig præcedens ved at skelne mellem designerens personlige rettigheder og det tidligere firmas rettigheder. Retten anerkendte designerens behov for at anvende de omhandlende designs inden for rammerne af lovlig reference, herunder overholdelse af god markedsføringsskik. Dommen vil derfor få stor betydning for designere og deres mulighed for at markedsføre deres designs fremover.


Afgørelsen medfører endvidere nye perspektiver vedrørende rækkevidden af designforordningens artikel 20, stk. 1, litra c, da retten fandt, at TJJ, inden for rammerne af bestemmelsens anvendelsesområde, bevarer retten til loyal referencebrug.


Du kan læse Sø- og Handelsrettens afgørelse her.

Har du brug for rådgivning?

Er du i tvivl om, hvordan du bedst sikrer dine rettigheder, anbefaler vi, at du søger kvalificeret og professionel rådgivning. TVC Advokatfirma er altid klar til en uforpligtende drøftelse af din konkrete sag.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte mig.
TVC Advokatfirma logo
Aarhus
Søren Frichs Vej 42A
8230 Åbyhøj
70 11 08 01
København
Nimbusparken 24, 2
2000 Frederiksberg
Roskilde
Københavnsvej 69, 1
4000 Roskilde
Gratis Nyhedsservice
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden
Vær den første til at modtage relevante juridiske nyheder inden for dine interesseområder
Tilmeld dig nu
Artikler, der kunne være relevante for dig
Har din virksomhed tjek på de nye tilgængelighedskrav til produkter og tjenester?
Har din virksomhed tjek på de nye tilgængelighedskrav til produkter og tjenester?
22/01/2025
EU-ret, Immaterialret, Øvrige, E-handel og markedsføring
Kokkedal Slot mister varemærkebeskyttelse i Østre Landsret
Kokkedal Slot mister varemærkebeskyttelse i Østre Landsret
28/01/2025
Immaterialret
Et stort skridt mod ophavsret for GANNI-sko
Et stort skridt mod ophavsret for GANNI-sko
26/03/2025
Immaterialret
Er rettens vej altid den rigtige?
Er rettens vej altid den rigtige?
02/04/2025
Retssager og voldgift, Konfliktløsning, Immaterialret
Produktefterligninger: Hvad kan du bevise og hvordan?
Produktefterligninger: Hvad kan du bevise og hvordan?
12/05/2025
Immaterialret
Kunstig intelligens og klassiske medier i lyset af The New York Times' sagsanlæg mod Microsoft og OpenAI
Kunstig intelligens og klassiske medier i lyset af The New York Times' sagsanlæg mod Microsoft og OpenAI
28/05/2025
EU-ret, Immaterialret, Retssager og voldgift
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2025 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted