En sælger var ansat med mulighed for at få provision og bonus. Det fremgik af aftalen, at bonussen blev udløst, når han havde solgt et vist antal kontrakter.
Mens medarbejderen var ansat, indgik han og virksomheden et tillæg til aftalen, der gjorde det lettere at opnå bonus. I tillægget blev bonussen betinget af, at medarbejderen stadig var ansat, når bonussen blev udbetalt. Medarbejderen opsagde sin stilling, før virksomheden udbetalte bonussen. Efterfølgende opstod der uenighed om, hvorvidt bonussen var en fastholdelsesbonus eller bonus for medarbejderens arbejdspræstation.
Landsretten vurderede, at bonusordningen var for at belønne en god arbejdspræstation, og virksomheden kunne derfor ikke betinge bonussen af, at medarbejderen stadig var ansat, når den blev udbetalt. Virksomheden skulle derfor betale bonussen.
IUNO mener
Sagen bekræfter, at virksomheder har begrænset mulighed for at indgå aftaler om fastholdelsesbonusser. Det kan generelt kun ske, når bonussen ikke er betinget af medarbejderens arbejdsindsats. Det har vi skrevet om her.
IUNO anbefaler, at virksomheder klart adskiller fastholdelsesbonusser fra krav om arbejdsindsats for at undgå, at medarbejderen har ret til en forholdsmæssig andel af bonussen, hvis de stopper, før den bliver udbetalt. Det har vi skrevet om her.
[Vestre Landsrets dom af den 5. februar 2025 i sag BS-21468/2024-VLR]
Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.
