Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Ledige stillinger Domme
Tilmeld nyhedsservice Om Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
ARTIKEL

Lovforslag om revideret liste om ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner sendt i høring

Lovforslag om ændring af den danske liste over lande, der er omfattet af defensive foranstaltninger, blev sendt i høring den 20. november 2023. Lovforslaget kan få betydning for virksomheder, som har aktiviteter i Antigua og Barbuda, Belize eller Seychellerne.

Udgivet af

Baggrund

Der pågår løbende arbejde i EU-regi med at modarbejde brugen af skattely og bekæmpe skatteunddragelse og skatteundgåelse. Et af tiltagene er at udarbejde en fælles EU-liste over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner (EU’s sortliste over skattely).


Danmark har indført skattesanktioner mod landene på EU’s sortliste. Disse tiltag omfatter (i) nægtelse af fradrag i Danmark for betalinger, der betales til interesseforbundne enheder, som er skattemæssigt hjemmehørende (eller registreret) i lande på sortlisten, samt (ii) forhøjede kildeskattesatser for udbytter udloddet til modtagere, der er skattemæssigt hjemmehørende (eller registreret) i de pågældende lande.


Reglerne blev indført i Danmark med virkning fra 1. juli 2021 og omfattede som udgangspunkt de lande, der på daværende tidspunkt fremgik af EU's sortliste.


Læs mere: Defensive foranstaltninger på vej mod landene på EU’s sortliste


Sortlisten

EU's liste over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner revideres to gange om året. En sådan revidering har dog ikke direkte virkning i dansk ret, da revideringen skal inkorporeres ved lov, før den har virkning. Den danske liste over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner findes i ligningslovens § 5 H, stk. 2.


EU-Rådet vedtog den 17. oktober 2023 en ændring af EU's sortliste, hvor Antigua og Barbuda, Belize og Seychellerne blev tilføjet til listen. Samtidig blev Costa Rica, De Britiske Jomfruøer og Marshalløerne fjernet fra listen. Skatteministeren foreslår, at disse ændringer implementeres i dansk ret med virkning fra den 1. februar 2024.


Vi har tidligere beskrevet, at Rusland blev tilføjet til sortlisten, men at der var den komplikation, at Danmark havde en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Rusland, hvilket folkeretligt forhindrede, at foranstaltningerne kunne håndhæves mod danske virksomheder med aktiviteter i Rusland. Dobbeltbeskatningsoverenskomsten blev opsagt den 13. november 2023 med virkning fra 1. januar 2024. Nægtelse af fradrag og forhøjelse af kildeskattesatsen ved udlodninger til Rusland har dermed virkning fra 1. januar 2024.


Danske virksomheder med aktivitet i de nye lande på listen bør overveje, hvilke konsekvenser loven vil have for dem.

Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

Andet indhold, der kunne være relevant for dig

Ny lov om reparation af varer - er din virksomhed klar?
Ny lov om reparation af varer - er din virksomhed klar?
08/09/2026
Kontraktret, Øvrige, EU-ret
Højesteret stadfæster dom om bortfald af beskatning af maskeret løn
Højesteret stadfæster dom om bortfald af beskatning af maskeret løn
10/09/2026
Skatte- og afgiftsret, Retssager og voldgift
Fra tre direktiver til én forordning: Hvad betyder det for dansk udbudsret?
Fra tre direktiver til én forordning: Hvad betyder det for dansk udbudsret?
18/09/2026
Udbudsret, EU-ret
Investorfradrag for private investorer: Investeringer i unoterede selskaber
Investorfradrag for private investorer: Investeringer i unoterede selskaber
21/09/2026
Selskabsret, Øvrige, Finansieringsret og bankret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted