Lovforslag om ændring af varemærke­loven sendt i høring

Patent- og Varemærkestyrelsen har den 25. juni 2018 sendt et udkast til lovforslag om ændring af varemærkeloven i høring. Lovforslaget er en modernisering af den gældende varemærkelov, der er fra 1991, og tager højde for den teknologiske udvikling. Lovforslaget indeholder desuden nyskabende regulering i forhold til varemærkeforfalskninger.


Varer i transit

I lovforslaget er der lagt op til, at indehaveren af et registreret varemærke får adgang til at forhindre, at tredjemand fører krænkende varer ind fra tredjelande i det danske toldområde i erhvervsmæssigt øjemed. Forslaget omfatter placering af krænkende varer i alle toldsituationer, herunder f.eks. transit, midlertidig opbevaring og midlertidig indførsel, også selvom varerne ikke er bestemt til at blive markedsført i Danmark.

I lovforslaget er der også lagt op til, at indehaveren af et registreret varemærke kan forbyde forberedende handlinger, som f.eks. tredjemands anbringelse af tegn, der er identisk med eller ligner varemærkeindehaverens på emballager og etiketter. Eftersom private handlinger falder uden for varemærkelovens anvendelsesområde, er det yderligere et krav, at disse handlinger sker i erhvervsmæssigt øjemed.


Grafisk gengivelse er ikke længere et krav

I lovforslaget er kravet om grafisk gengivelse fjernet, hvorefter det ikke længere skal være et krav for registreringen af et varemærke, at det skal kunne gengives grafisk.

Fjernelse af kravet om grafisk gengivelse vil f.eks. medføre, at der kan opnås beskyttelse af f.eks. bevæge- og multimediemærker, og at et lydmærke ikke længere skal angives som et nodebillede, men som f.eks. en lydfil.


Gebyrændring

I dag udgør grundgebyret for en dansk varemærkeansøgning 2.350 kr. Grundgebyret dækker op til tre klasser i Nice-klassifikationen.

I lovforslaget er der lagt op til, at strukturen for ansøgningsgebyret ændres. Herefter skal grundgebyret for en varemærkeansøgning omfatte én klasse i henhold til Nice-klassifikationen og udgøre 2.000 kr. For ansøgning i yderligere klasser skal der betales et tillægsgebyr. Tillægsgebyret for første ekstra klasse skal udgøre 200 kr., og for hver yderligere klasse skal tillægsgebyret udgøre 600 kr.

Eftersom det nuværende grundgebyr dækker en varemærkeregistrering op til tre klasser, kan det tænkes, at rettighedshavere registrerer deres varemærker i flere klasser, end hvad varemærket reelt skal anvendes til. Formålet med ændringer er derfor at hindre, at varemærkeregistreret fyldes med unødvendigt brede varemærkeregistreringer.

Vedtages forslaget, vil det således blive dyrere at ansøge om registrering af et varemærke i tre klasser, men billigere at ansøge i én klasse.


Indsigelsesperiode og bemærkninger fra tredjemand 

Efter de gældende regler indtræder adgangen til at begære en varemærkeregistrering administrativt ophævet, når registreringen af varemærket er offentliggjort. Efter lovforslaget skal indsigelsesperioden rykkes frem i processen og placeres forud for varemærkets registrering.

I lovforslaget er der også lagt op til, at der indføres en ny ordning om "bemærkninger fra tredjemand". Inden det ansøgte varemærke registreres, kan enhver, uden at blive part i sagen, indsende bemærkninger til Patent- og Varemærkestyrelsen om, at det ansøgte varemærke ikke bør registreres. Bemærkningerne, som tredjemand kan fremsætte, skal vedrøre de registreringshindringer, der kan føre til Patent- og Varemærkestyrelsens afslag af ansøgningen, f.eks. at det ansøgte mærke mangler særpræg.


Fortsat anerkendelse af førstebrugerprincippet

Under Patent- og Varemærkestyrelsens brugermøder, forud for den formelle lovgivningsproces, blev det diskuteret, hvorvidt førstebrugerprincippet, dvs. muligheden for at stifte eneret til et varemærke ved ibrugtagning af mærket her i landet, fortsat skulle anerkendes. Muligheden for at erhverve eneret til et varemærke ved ibrugtagning er beholdt i lovforslaget.

Den nugældende varemærkelov indeholder ikke en præcisering af, hvornår et varemærke anses for at være "ibrugtaget". I overensstemmelse med domstols- og administrativ praksis er det i lovforslaget fundet hensigtsmæssigt at præcisere dette. Derfor er der tilføjet et krav om, at kendskabet til et ibrugtaget varemærke skal være mere end lokalt.


Søgningsrapporter

Overvejelserne, foruden den formelle lovgivningsproces, var også, om oplysningerne om bedre prioriterede rettigheder, som Patent- og Varemærkestyrelsen i dag meddeler i en søgningsrapport, men som ikke kan udgøre en registreringshindring, skulle ændres. De nærmere overvejelser var, om de i søgningsrapporten fundne kolliderende rettigheder skulle udgøre en hindring for ansøgningens registrering. Denne ændring er ikke foreslået i lovudkastet.

Som noget nyt er der i lovforslaget lagt op til, at en ansøger, mod betaling af et gebyr på 700 kr., skal have adgang til en uddybende vurdering af risikoen for forveksling for hver af de ældre rettigheder, som Patent- og Varemærkestyrelsen angiver i søgningsrapporten.

Formålet med bestemmelsen begrundes med, at den uddybende vurdering skal sætte ansøgeren i bedre stand til at vurdere, hvordan ansøgeren skal forholde sig til de fundne ældre rettigheder og dermed også undgå eventuelle krænkelsessager.


Hvad er næste skridt?

Høringsfristen udløber den 3. august 2018, og det forventes, at den nye varemærkelov træder i kraft den 1. januar 2019.

Kromann Reumert følger op på Folketingets behandling af lovforslaget, og vi analyserer for tiden, om der er anledning til at indlevere et høringssvar.

---