Den 11. november fremsatte den britiske regering et forslag til en National Security and Investment Bill, som skal indføre et helt nyt og meget omfattende FDI-screeningsregime. Loven omfatter alle investeringer, som udløser visse "trigger events", men fastlægger en obligatorisk anmeldelsespligt i bestemte sektorer i Storbritannien. Hvis lovforslaget vedtages, vil loven have tilbagevirkende kraft og principielt omfatte alle investeringer gennemført fra tidspunktet for lovforslagets fremsættelse.
Det fremsatte lovforslag
Lovforslaget skal indføre en helt ny hovedlov, National Security and Investment Bill (NSI), som skal give den britiske regering beføjelse til at screene alle investeringer, som kan påvirke den nationale sikkerhed, ved såkaldt "call-in". Det vil sige, at der foretages en reel screening af investeringen og de involverede parter. Regeringens adgang til at foretage call-in gælder i fem år, efter en investering er gennemført. Denne adgang omfatter også investeringer, som er gennemført før lovens vedtagelse, hvis investeringen er gennemført efter lovforslaget fremsættelse ‒ det vil sige den 11. november eller senere. Der er oprettet mulighed for uformelt at drøfte transaktioner, som gennemføres inden lovforslaget er vedtaget, med det britiske erhvervsministerium (Department for Business, Energy & Industrial Strategy), for at afklare, om det må forventes, at de senere vil blive udsat for call-in.
For at sikre en vis forudsigelighed og retssikkerhed indebærer forslaget dog, at det alene er investeringer, hvor bestemte "trigger events" finder sted, som omfattes af muligheden for call-in. Trigger events er i forslaget afgrænset som køb af mere end 25 %, over 50 % og 75 % eller mere af stemmerettighederne i et britisk selskab eller andre strukturer, som medfører, at der opnås væsentlig indflydelse på selskabets forretning. I alle situationer, hvor et trigger event finder sted, vil parterne kunne anmelde frivilligt for at imødegå risikoen for call-in senere hen. Derudover indføres der en obligatorisk anmeldelsespligt for investeringer i 17 udvalgte sektorer ‒ uanset parternes omsætning, parternes markedsandele og transaktionens værdi. Den obligatoriske anmeldelsespligt indtræder, uagtet de omtalte trigger events, allerede ved køb af 15 % eller mere af virksomheden. Indirekte investeringer i holdingselskaber omfattes også, hvis der opnås væsentlig indflydelse over en underliggende virksomhed, som er omfattet af de udvalgte sektorer. Herudover vil køb af aktiver, f.eks. IP-rettigheder, inden for de 17 sektorer også være omfattet ‒ uanset om der er tale om en stand-alone virksomhedsdel.
De 17 sektorer, som nu er i høring (alle 17 sektorer kan ses i regeringens pressemeddelelse), og som kan ændres løbende ved udstedelse af nye bekendtgørelser, omfatter i det fremsatte forslag til bekendtgørelse blandt andet "Communications", "Data Infrastructure", "Energy", "Transport", "Critical Suppliers to Government" og "Critial Suppliers to the Emergency Services". Særligt de to sidstnævnte synes svære at afgrænse, og det er ikke udelukket, at f.eks. virksomheder, der er leverandører af fødevarer eller medicinaludstyr til offentlige myndigheder i Storbritannien, omfattes af den obligatoriske anmeldelsespligt. Den obligatoriske anmeldelsespligt får først virkning fra lovens ikrafttræden ‒ i modsætning til regeringens diskretionære ret til at foretage call-in.
Proceduren og omfanget af den nye ordning
Under de nye regler vil den relevante minister (Secretary of State for Business, Energy and Industrial Strategy) kunne påbyde bestemte forpligtelser for, at en investering kan gennemføres. Forpligtelserne vil blive pålagt af ministeren, efter en dialog med parterne, men det er ikke parterne, som skal foreslå eller acceptere forpligtelserne. Sat på spidsen vil virksomhederne således, hvis ministeren ser behov for det, blive mødt af et krav om bestemte forpligtelser, som de enten kan acceptere eller vælge at afvise og dermed opgive investeringen, uden at de selv har mulighed for at foreslå andre forpligtelser, som de bedre kan acceptere.
Den britiske regering forventer, at de nye regler vil medføre en overforsigtighed. Den britiske regering forventer derfor, at der vil komme mange anmeldelser ind umiddelbart efter indførelsen, da virksomhederne kan have en frygt for, at investeringen ellers senere bliver called-in.
Hvis en investering er omfattet af den obligatoriske anmeldelsespligt, må den ikke gennemføres, før den er godkendt. Efter anmeldelse er der en frist på 30 dage for enten at godkende investeringen eller at foretage "Call-in" og undersøge den nærmere. Transaktioner omfattet af den obligatoriske anmeldelsespligt, som ikke anmeldes, er ugyldige.
Alle anmelderser vil foregå via en digital platform til en nyoprettet Investment Security Unit under erhvervsministeriet. Overtrædelse af de nye regler kan medføre bøder på op til 5 % af overtræderens verdensomsætning eller 10 millioner GBP og fængselsstraf i op til fem år for de ansvarlige personer.
Ifølge en Impact assesment, som er fremlagt sammen med lovforslaget, vil parterne i op til 14.480 investeringer om året have behov for at gøre sig bekendt med reglerne for at fastslå, om de er omfattet af den obligatoriske anmeldelsespligt eller om de frivilligt ønsker at notificere, for senere at undgå et call-in. Regeringen skønner, at den vil modtage op til 1.830 anmeldelser om året, hvoraf op til 95 vil blive undersøgt nærmere, called-in, og op til ti vil blive pålagt visse forpligtelser, hvis investeringen skal gennemføres.
Kromann Reumerts bemærkninger
Under de nuværende regler kan den britiske regering screene visse investeringer for at sikre national sikkerhed, finansiel stabilitet, mediepluralisme og Storbritanniens evne til at håndtere folkesundhedskriser. Det eksisterende lovgrundlag, The Entreprise Act 2002, kræver dog som udgangspunkt, at målet for investeringen har en årlig omsætning i Storbritannien på mere end 70 millioner GBP, eller at målvirksomheden har en markedsandel på det relevante marked på mere end 25 %.
Den britiske regering har alene foretaget indgreb i 12 investeringer siden lovens vedtagelse i 2002, hvorimod det, som anført ovenfor, forventes, at cirka ti investeringer om året vil blive pålagt forpligtelser for at kunne gennemføres under det nye regime. Det fremsatte lovforslag og muligheden for call-in får dermed et betydeligt bredere anvendelsesområde, og omfatter alle investeringer i alle sektorer, hvis et "trigger event" finder sted, eller der opnås væsentlig indflydelse ‒ uanset værdien af målvirksomheden, og uanset dens omsætning og markedsandele. Lovforslaget betyder også, at investeringer i små start-ups vil kunne udløse en obligatorisk anmeldelsespligt, hvis start-up'en er aktiv i en af de 17 sektorer, eller at investeringen vil kunne blive omfattet af et call-in, hvis det vurderes at investering har betydning for national sikkerhed ‒ uanset i hvilken sektor, investeringen foretages.
Da lovforslaget har tilbagevirkende kraft og principielt omfatter alle investeringer gennemført efter den 10. november 2020, vil det allerede nu være relevant at overveje, om en investering i Storbritannien vil kunne give anledning til indgriben fra den britiske regering. Særligt hvis en investering falder inden for de sektorer, som den britiske regering forventer omfattes af den obligatoriske anmeldelsespligt. Det vil i den forbindelse være muligt at gå i dialog med det britiske erhvervsministerium, for uformelt at afklare om det må forventes, at investeringerne senere vil blive udsat for call-in.
Læs det fremsatte lovforslag (Bill 210 2019-21, National Security and Investment Bill, as introduced).
Læs National Security and Investment Bill Guide (som indeholder flow charts og oversigt over reglerne).
Læs lovforslagets Impact Assessment.
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
-medium.jpg)
-medium.jpg)
