Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Lommepenge til pensionen i form af godtgørelse

IUNO
11/09/2023
Lommepenge til pensionen i form af godtgørelse
IUNO logo
En formand for en arbejdstagerorganisation kunne ikke genopstille på grund af en aldersgrænse. EU-Domstolen konkluderede, at aldersgrænsen var omfattet af det EU-retlige forbud mod at forskelsbehandle på grund af alder. Landsretten kom senere frem til, at formanden skulle have 25.000 kroner, som Ligebehandlingsnævnet gav hende i første omgang.

En formand for en arbejdstagerorganisation var i løbet af 17 år blevet genvalgt til posten seks gange. Som 63-årig kunne hun ikke længere genopstille på grund af en aldersbegrænsning. Det var bestemt i organisationens vedtægter, at man ikke kan genopstille, hvis man er fyldt 60 år på tidspunktet for valget.


Sagen startede ved Ligebehandlingsnævnet og blev senere taget i landsretten. Her valgte landsretten at stille et opklarende spørgsmål til EU-Domstolen. Den kom frem til, at forbuddet mod forskelsbehandling også gælder i en situation, hvor der er valg i en arbejdstagerorganisation. Den tilføjede også, at forbuddet omfatter enhver form for erhvervsmæssig aktivitet og derfor også et lønnet hverv som formand. Vi har tidligere skrevet om EU-Domstolens afgørelse her.


Landsretten skulle nu derfor kun tage stilling til hvor meget formanden skulle have i godtgørelse.

Manglende genansættelse, ikke opsigelse

Landsretten kom frem til, at formanden ikke var blevet opsagt, fordi hun ikke kunne genopstille. I stedet skulle det ses som en manglende genansættelse. Formanden fik derfor ikke mere end den godtgørelse, hun oprindeligt fik ved Ligebehandlingsnævnet svarende til 25.000 kroner. Hun mente ellers, at hun havde ret til lidt over en million kroner, svarende til 12 måneders løn.


Landsretten lagde blandt andet vægt på, at formanden havde været valgt for kortere perioder af to til fire år. Det var også vigtigt, at hun var berettiget til to tredjedele af den løn, hun før havde fået, i den tid hun ikke længere kunne genopstille. Det var frem til hendes folkepensionsalder, som dengang var 65 år.

IUNO mener

Manglende ret til genansættelse på baggrund af en aldersgrænse eller andre ulovlige vilkår kan udløse en ret til godtgørelse. Samme situation kan eksempelvis også opstå ved manglende forlængelse af tidsbegrænsede ansættelser. Godtgørelsesniveauet er lavere end ved en ulovlig opsigelse. Vi har tidligere skrevet om en manglende genansættelse efter en nylig opsigelse på grund af forskelsbehandling her.


IUNO anbefaler, at virksomheder i lyset af afgørelsen forholder sig til og ændrer deres vedtægter, hvis de har en aldersgrænse. Det er, fordi forbuddet omfatter ethvert lønnet erhverv. Det kan for eksempel være for direktører, som ikke nødvendigvis har samme beskyttelse som medarbejdere eller bestyrelsesmedlemmer. Der gælder kun meget få undtagelser til hovedreglen, blandt andet for læger og dommere.


[Østre Landsrets dom af 9. juni 2023 i sag BS-35538/2018]

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Bliv klogere på whistleblowerloven, herunder hvilke virksomheder, der har pligt til at etablere en whistleblowerordning.
Artikler, der kunne være relevante for dig
International arbejdskraft - klare anbefalinger
International arbejdskraft - klare anbefalinger
01/07/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Tidsregistrering - er I klar?
Tidsregistrering - er I klar?
19/06/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Kommune var for langsom
Kommune var for langsom
21/06/2024
Ansættelses- og arbejdsret, Forsikring og erstatning
Skat og brug af udenlandsk arbejdskraft
Skat og brug af udenlandsk arbejdskraft
21/06/2024
Skatte- og afgiftsret, Ansættelses- og arbejdsret
Lige rettigheder til vikarer på overenskomst
Lige rettigheder til vikarer på overenskomst
20/06/2024
Ansættelses- og arbejdsret, EU-ret
Nye regler for udenlandsk arbejdskraft vedtaget
Nye regler for udenlandsk arbejdskraft vedtaget
24/06/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted