Levering af digitale ydelser – hvornår er der tale om økonomisk virksomhed?

Det fremgår af momslovens § 3, at afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

For at blive en afgiftspligtig person omfattet af momsloven skal en juridisk eller fysisk person således opfylde to betingelser:

• dels skal der udøves økonomisk virksomhed, og
• dels skal denne økonomiske virksomhed udøves selvstændigt.

Ved økonomisk virksomhed forstås efter momssystemdirektivet, artikel 9, stk. 1, alle former for virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug, samt virksomhed inden for liberale og dermed sidestillede erhverv.

I henhold til momssystemdirektivets artikel 9 kan økonomisk virksomhed kun udøves selvstændigt. Dette medfører, at lønmodtagere og andre personer ikke er omfattet af momsreglerne i det omfang, de er forpligtede over for deres arbejdsgiver ved en arbejdskontrakt eller lignende, idet der henvises til momssystemdirektivet artikel 10.

Den offentliggjorte afgørelse SKM2025.479.SR

Virksomheden – altså spørger – ønskede afklaret, hvorvidt de ydelser, som denne leverede til en udenlandsk virksomhed, udgjorde selvstændig økonomisk virksomhed i henhold til momslovens § 3.

Ydelserne, som spørger leverede til virksomheden, bestod i, at spøger, via en online platform stillet til rådighed af virksomheden, evaluerede AI-modeller.

I henhold til virksomhedens standardvilkår for anvendelse af platformen, der udgjorde aftalegrundlaget mellem parterne, var der ikke tale om et ansættelsesforhold mellem spørger og virksomheden.   

Spørger var i henhold til standardvilkårene ikke underlagt instruktionsbeføjelser fra den udenlandske virksomhed. Spørger kunne således frit tilrettelægge sine arbejdsopgaver og -tid, ligesom spørger frit kunne påtage sig arbejdsopgaver fra øvrige virksomheder.

Herudover var spørger, i henhold til standardvilkårene, selv forpligtet til at afholde samtlige omkostninger m.v. til udstyr, som var nødvendigt for at løse arbejdsopgaverne for den udenlandske virksomhed.

Tilsvarende skulle spørger, i henhold til standardvilkårene, holde den udenlandske virksomhed og de selskaber, der var tilknyttet hertil, skadesløs fra og imod ethvert tab m.v., som måtte relatere sig til spørgers levering af ydelserne til den udenlandske virksomhed.

Endelig var spørger selv forpligtet til at indberette og indbetale skat og evt. moms af det udbetalte honorar fra den udenlandske virksomhed.  

Skatterådets vurdering

På baggrund af en samlet, konkret vurdering af sagens forhold og indholdet af standardvilkårene, fandt Skattestyrelsen – hvilket blev tiltrådt af Skatterådet – at spørger ikke i henhold til momslovens § 3 udøvede selvstændig økonomisk virksomhed.

Konkret fandt Skattestyrelsen, at spørger over for den udenlandske virksomhed var forpligtet ved en arbejdskontrakt eller ved et andet retligt forhold, som skaber et arbejdstager-arbejdsgiverforhold med hensyn til arbejds- og aflønningsvilkår og arbejdsgiverens ansvar.

Skattestyrelsen lagde blandt andet ved sin vurdering af sagen vægt på, at:

• spørger var forpligtet til at oprette en profil på platformen stillet til rådighed af den udenlandske virksomhed.
• den udenlandske virksomhed havde instruktionsbeføjelser over for spørger.
• spørgers tilrettelæggelse af arbejdet var begrænset, idet opgaverne skulle udføres personligt af spørger og efter den udenlandske virksomheds detaljerede specifikationer og rammer.
• spørger ikke udstedte selvstændige fakturaer til den udenlandske virksomhed.  
• at aflønningsvilkårene havde karakter af akkordløn.

Spørger var dermed ikke momspligtig af sine ydelser leveret til den udenlandske virksomhed.

Betydning af Skatterådets afgørelse

Skatterådets afgørelse illustrerer med al tydelighed, at det ved levering af digitale ydelser kan være vanskeligt at fastlægge, hvorvidt der i momsmæssig forstand vil være tale om udøvelse af selvstændig økonomisk virksomhed eller et lønmodtagerforhold.