Udlændinge- og integrationsministeren har den 8. december 2016 fremsat et nyt lovforslag, der indebærer en vigtig lempelse af forskerskatteordningen. Lovforslaget er særligt interessant for virksomheder, der påtænker at ansætte udenlandsk arbejdskraft i den nærmeste fremtid, idet loven foreslås vedtaget med virkning fra 1. januar 2017.
De nuværende regler
Den særlige bruttoskatteordning for udenlandske forskere og nøglemedarbejdere (kildeskattelovens § 48 E og § 48 F) kendes især under betegnelsen forskerskatteordningen. Den særlige skatteordning indebærer, at udenlandske forskere og nøglemedarbejdere har mulighed for at opnå særligt gunstige skattemæssige vilkår ved arbejde i Danmark.
Formålet med forskerskatteordningen er at styrke dansk erhvervslivs og danske forskningsinstitutioners mulighed for at tiltrække og fastholde højtkvalificerede forsknings- og udviklingsmedarbejdere fra udlandet.
En af betingelserne for anvendelsen af forskerskatteordningen er, at medarbejderen ikke må udføre arbejde uden for Danmark i et sådant omfang, at beskatningsretten til lønnen overgår til udlandet i medfør af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, jf. kildeskattelovens § 48 E, stk. 2. Betingelsen er indsat for at målrette forskerskatteordningen mod arbejde udført i Danmark.
Reglen om, at beskatningsretten ikke må overgå til et andet land, har til formål at sikre en sammenhæng mellem anvendelsen af forskerskatteordningen og arbejde i Danmark. Reglen er imidlertid ufleksibel, idet den i visse tilfælde kan udelukke ansatte, der kun arbejder få dage i udlandet, f.eks. i forbindelse med mødeaktivitet og lignende, fra at kunne anvende forskerskatteordningen.
Ændringsforslaget
Udlændinge- og integrationsministeren har på denne baggrund foreslået at justere reglen, så det vil være muligt at anvende forskerskatteordningen, hvis beskatningsretten ikke overgår til udlandet mere end 30 arbejdsdage inden for samme kalenderår.
Dermed vil eksempelvis de ansatte, som er ansat i filialer af internationale selskaber, fra 1. januar 2017, kunne deltage i møder i de internationale hovedsæder, og i øvrigt udføre en del af deres arbejde i udlandet, så længe beskatningsretten ikke overgår for indkomst fra dette arbejde for samlet set 30 arbejdsdage i løbet af kalenderåret.
Tilsvarende gælder, hvis en ansat i et dansk selskab udfører arbejde i selskabets faste driftssted i et andet land, og beskatningsretten for vederlaget til arbejdet tilkommer det andet land. I disse tilfælde vil forskerskatteordningen kunne anvendes, hvis arbejdet samlet set ikke strækker sig over mere end 30 arbejdsdage i løbet af kalenderåret. I opgørelsen af de 30 dage medregnes samtlige arbejdsdage. Delvise arbejdsdage tæller i den forbindelse med som hele arbejdsdage.
Det foreslås, at indsættelsen af den foreslåede 30-dagesregel i kildeskatteloven tillægges virkning for arbejde, der udføres fra 1. januar 2017 og senere. Dermed vil personer, der i kalenderåret 2017, eller senere, udfører arbejde, som et andet land har beskatningsretten til, kunne være omfattet af forskerskatteordningen, hvis arbejdet samlet set ikke strækker sig over mere end 30 dage i det pågældende kalenderår.
For rådgivning vedrørende ansættelse af udenlandsk arbejdskraft kontakt Partner, Rasmus Lund eller Advokat, Daniel Markussen.
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice
her →