Idet lejer ikke havde iagttaget fristerne i Erhvervslejelovens § 67, fortabte lejer retten til erstatning i forbindelse med udlejers opsigelse af lejemålet.
Udlejer opsagde den 29. januar 2021 lejers lejemål, der var beliggende i et center, med henvisning til, at lejemålet skulle væsentligt ombygges.
Lejer accepterede opsigelsen, men fremsatte et erstatningskrav på 750.000,00 kroner overfor udlejer. I den efterfølgende periode drøftede parterne kravet flere gange. Udlejer afviste dog kravet som værende udokumenteret.
Den 17. maj 2021 indgik parterne en skriftlig aftale om fraflytningsvilkårene bortset fra erstatning, mens lejer den 25. juni 2021 anlagde sag mod udlejer med påstand om betaling af beløbet på 750.000,00 kroner.
Både boligretten og Østre Landsret fandt dog, at lejer ikke havde anlagt sagen inden for fristerne i Erhvervslejelovens § 67, stk. 2, hvoraf det fremgår, at lejer ved uenighed om erstatning og godtgørelse efter Erhvervslejeloven § 66 skal anlægge sag ved boligretten senest seks uger efter udløbet af den i stk. 1 nævnte frist på seks uger fra opsigelsen er kommet frem til lejer.
Lejers krav på erstatning var derfor som udgangspunkt bortfaldet.
Spørgsmålet var herefter, om fristen i Erhvervslejelovens § 67 var blevet suspenderet i overensstemmelse med Højesterets dom, der er optrykt i UfR 2016.1801 H, hvor Højesteret udtalte, at en lejer kun har pligt til at anlægge sag, hvis der er uenighed mellem lejer og udlejer.
Hvis uenigheden ikke er konstateret inden fristens udløb, er pligten for lejer til at anlægge sag ifølge højesteretsdommen fra 2016 således ikke indtrådt. Hvis uenigheden først konstateres efter fristens udløb, eksempelvis fordi udlejer ikke inden da har taget stilling til lejers krav, vil lejer have pligt til at anlægge sag uden fornødent ophold, efter at uenigheden er konstateret.
Landsretten fandt imidlertid, at det i hvert fald den 17. maj 2021 – hvor parterne indgik en fraflytningsaftale, hvor lejers krav ikke indgik som en del heraf – måtte have været klart for lejer, at udlejer ikke ville imødekomme lejers erstatningskrav.
Da lejers sagsanlæg den 25. juni 2021 ikke var sket uden fornødent ophold herefter, var sagen ikke anlagt rettidigt, og udlejer blev derfor frifundet som følge heraf.
Det kunne ikke fører til andet resultat, at parterne havde drøftet forlig efter sagens anlæg.
Dommen er optrykt i T:BB 2023.817 Ø.
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice
her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
