Krisen i Ukraine: Betydning for byggebranchen

Denne artikel omhandler konsekvenserne af krisen i Ukraine i en entrepriseretlig sammenhæng. Indledende opsummerer vi hovedpunkterne fra den uddybende redegørelse i artiklens efterfølgende del. Redegørelsen er baseret på reglerne i AB 18, der i denne sammenhæng er identiske med de tilsvarende regler i ABT 18.

Forsinkelse

Byggeriets parter er ansvarlige for forsinkelse i det omfang entrepriseaftalen ikke giver ret til tidsfristforlængelse. Det kan give parterne ret til fristforlængelse, at opfyldelse af deres forpligtelser er umuliggjort som følge af udefrakommende begivenheder af ekstraordinær karakter, hvilket også kaldes en force majeure-begivenhed.

Krisen i Ukraine har karakter af en begivenhed, der kontraktmæssigt kan udgøre force majeure. Det er imidlertid generelt antaget i den entrepriseretlige litteratur, at forsinkede materialeleverancer ikke giver entreprenøren ret til tidsfristforlængelse, hvilket hænger sammen med, at entreprenøren har mulighed for at foretage et dækningskøb og dermed undgå misligholdelse. Entreprenøren bærer med andre ord risikoen for sin egen materialeleverandørs manglende præsteringsevne.

I AB-reglerne er offentlige forbud og påbud ligeledes nævnt som et forhold, der kan give entreprenøren ret til tidsfristforlængelse, såfremt indgrebet ikke skyldes entreprenørens forhold. Bestemmelsen tager dog sigte på forhold, der har karakter af direkte indgreb med forsinkende virkning for byggeriet, og de pågældende sanktioner i forbindelse med krisen i Ukraine falder således umiddelbart uden for bestemmelsens anvendelsesområde.

Ekstraordinære prisstigninger

Såfremt parterne har aftalt AB 18 eller tilsvarende bestemmelser har entreprenøren ret til godtgørelse i tilfælde af ekstraordinære prisstigninger på materialer og brændstof. Medfører krisen i Ukraine generelt set stigende priser på materialer og brændstof, vil entreprenøren derfor kunne kræve godtgørelse af bygherren, hvis prisstigningen kvalificerer sig som ekstraordinær i bestemmelsens forstand.

Her skal der være tale om en prisstigning ud over en procentmæssigt fastsat nedre grænse ift. prisen på tilbudstidspunktet.

Dialog om forsinkelse og forbehold

Specielle omstændigheder kræver naturligvis en højere grad af dialog og samarbejde i byggeriet. Det så vi senest under de sidste års nedlukninger grundet COVID-19-pandemien, hvor byggeriets parter på prisværdig vis synes at have fundet fornuftige og rimelige løsninger på de udfordringer, som nedlukningerne forårsagede. Derfor tilskyndes parterne at indgå en dialog om, hvordan krisen i Ukraine og eventuel forsinkelse af materialeleverancer og materialemangel vil påvirke byggeriet med henblik på at opnå en holdbar og velafbalanceret løsning på aktuelle og fremtidige udfordringer.

En løsning kunne være, at parterne indgår aftale om, at forsinkelse på konkrete materialer kan give ret til tidsfristforlængelse med henblik på at sikre en rimelig risikofordeling mellem bygherre og entreprenør. Dette vil både være i entreprenørens og bygherrens interesse, da entreprenøren herved ikke pålægges ansvar for forsinkelse i en tid, hvor forsinkelse let vil kunne opstå. Omvendt vil bygherren ikke – hvis en sådan aftale indgås – skulle betale erstatning til entreprenøren, hvis bygherrens øvrige entreprenører rammes af tilsvarende forsinkelsesårsager. Entreprenøren kan også for fremtidige kontrakter søge at tage forbehold for forsinkelsesvirkninger, der måtte følge af krisen i Ukraine.

Task force Rusland - Ukraine

Bech-Bruun har oprettet en task force til håndtering af juridiske spørgsmål i forbindelse med Ruslands invasion af Ukraine. Vores hold af specialister står til rådighed til at svare på spørgsmål inden for en lang række emner, herunder entrepriseret.

Krisen i Ukraine: Betydning for byggebranchen

EU har som reaktion på Den Russiske Føderations uberettigede militære aggression mod Ukraine indført en række sanktioner mod Rusland og ikke-regeringskontrollerede områder i Donetsk og Luhansk i Ukraine. I lyset heraf er det ikke usandsynligt, at krisen i Ukraine og sanktionerne mod Rusland og Belarus i forbindelse hermed kan få betydning for byggeriets parter, herunder særligt i relation til forsinkelse og fordyrelse af byggeriet.

EU indfører løbende yderligere sanktioner som reaktion på Ruslands ageren, og flere restriktive foranstaltninger for handel med de pågældende lande og områder er derfor ikke usandsynlige.

I skrivende stund omfatter sanktionerne blandt andet Ruslands adgang til EU’s kapitalmarkeder og finansielle markeder, ligesom der er indført begrænsninger for økonomiske forbindelser med ikke-regeringskontrollerede områder i Donetsk og Luhansk i Ukraine, herunder forbud mod import af varer.

Som følge af Belarus’ involvering i den russiske militære aggression mod Ukraine har EU tillige indført sanktioner mod Belarus, der blandt andet begrænser handel med produkter inden for en række nøglesektorer. Disse handelsrestriktioner omfatter blandt andet trævarer, cementprodukter, jern- og stålprodukter samt gummiprodukter.

Nedenfor vurderes spørgsmål om prisstigninger og forsinkelse af bygge- og anlægsprojekter, og om byggeriets parter kan påberåbe sig retsbegreber som force majeure, hardship eller andre regler for at undgå ansvarspådragende forsinkelse og eventuelle ekstra omkostninger.

Byggeriets forsinkelse

De indførte handelsrestriktioner og krisetilstanden i Ukraine kan have forsinkende effekt på danske byggeprojekter, hvis entreprenørens materialeleverandør indkøber byggematerialer fra producenter i de pågældende lande, eller hvis mangel på materialer underlagt sanktioner forårsager forsinkelse hos producenter i øvrige lande.

AB-regelsættene, der er hyppigt anvendt ved indgåelse af kontrakter for danske byggeprojekter, indeholder bestemmelser, der regulerer både bygherrens og entreprenørens ansvar for forsinkelse og forhold, der giver parterne ret til tidsfristforlængelse.

Entreprenørens forsinkelse

For entreprenørens vedkommende følger ansvaret for forsinkelse af AB 18 § 40, stk. 1, svarende til AB 92 § 25, stk. 1, hvorefter forsinkelse, der ikke giver entreprenøren ret til tidsfristforlængelse, er ansvarspådragende. Spørgsmålet om, hvornår der foreligger forsinkelse, må afgøres konkret ud fra de tidsplaner, der er aftalt for arbejdet og frister heri. Præsterer entreprenøren ikke sin ydelse til det aftalte tidspunkt, foreligger der forsinkelse.

Er arbejdet forsinket, vil entreprenøren alligevel ikke ifalde ansvar, hvis forsinkelsen skyldes forhold, som entreprenøren kan kræve tidsfristforlængelse for. Reglerne om entreprenørens ret til tidsfristforlængelse følger af AB 18 § 39, stk. 1, svarende til AB 92 § 24, stk. 1, og de angiver, at entreprenøren har ret til tidsfristforlængelse i tilfælde af forsinkelse, der skyldes ændringer i arbejdet, bygherrens eller anden entreprenørs forhold, force majeure-begivenheder, usædvanligt vejrlig eller offentlige forbud eller påbud.

Den entreprenør, der oplever, at materialeleverancer er eller vil blive forsinket på grund af krisen i Ukraine og de indførte sanktioner, må derfor overveje, om de forhold, der er oplistet i bestemmelsen, kan påberåbes. Henset til forholdende omkring krisen i Ukraine, kan det overvejes, om entreprenøren kan påberåbe sig force majeure eller offentlige forbud.

Offentlige forbud

Det kan overvejes om de sanktioner, der udgør handelsrestriktioner og importforbud fra de pågældende lande og områder, kan forstås som et offentligt forbud, der giver entreprenøren ret til tidsfristforlængelse efter AB 18 § 39, stk. 1, litra e, svarende til AB 92 § 24, stk. 1, nr. 5.

Som eksempler på offentlige pålæg, der kan give entreprenøren ret til tidsfristforlængelse, nævnes i litteraturen bl.a. bygge- og anlægsstop, myndighedskrav som følge af forurening og fund af fortidsminder, jf. AB 92 § 16, der dog er udgået af AB 18 som overflødig, da standsning af arbejdet ved fund af fortidsminder følger af museumslovens § 27, stk. 2. Dette er i overensstemmelse med, hvordan tidligere motiver bag AB-reglerne udlagde indholdet af bestemmelsen. De ovenstående eksempler er alle offentlige pålæg, der har karakter af direkte indgreb med forsinkende virkning for byggeriet.

Spørgsmålet er herefter, om de gældende sanktioner, der mere har karakter af indirekte indgreb, kan forstås som et offentligt forbud i bestemmelsens forstand. De gældende sanktioner er fastsat af EU, og i kraft af sin status som medlemsland er Danmark forpligtet til at håndhæve sådanne sanktioner, der fastsættes på EU-niveau. Dette kan tale for at forstå sanktionerne, der indebærer handelsrestriktioner, for offentlige forbud i bestemmelsens forstand.

I modsat retning kan argumenteres, at handelsrestriktioner af den pågældende karakter mere har karakter af indførelsesforbud, og at indførelsesforbud ofte udgør et forhold omfattet af force majeure-klausuler. Som eksempel kan nævnes force majeure-begrebet i købelovens § 24, hvorefter bl.a. indførelsesforbud fritager sælger for ansvar. I litteraturen betragtes bestemmelsen om fristforlængelse ved offentlige påbud og forbud også som en særlig version af force majeure-reglen i AB 18 § 39, stk. 1, litra c, der behandles nærmere nedenfor. Selvom ordlyden af bestemmelsen i litra e kan forstås som anvendelig ved sanktioner som i det pågældende tilfælde, er det på baggrund af ovenstående mere nærliggende, at entreprenørens ret til tidsfristforlængelse for sådanne mere indirekte, force majeure-lignende forhold må vurderes i forhold til force majeure-reglen i AB 18 § 39, stk. 1, litra c, svarende til AB 92 § 24, stk. 1, nr. 3.

Ovenstående forståelse af bestemmelsen, hvorefter bestemmelsen tager sigte på forhold, der har karakter af direkte indgreb med forsinkende virkning for byggeriet, støttes tillige af, at det er en betingelse efter bestemmelsen, at det offentlige pålæg ikke skyldes entreprenørens forhold. Herved tænkes fx på pålæg fra arbejdstilsynet om standsning af arbejdet. Betingelsen knyttet til bestemmelsen angår altså også offentlige pålæg, der har karakter af et direkte indgreb.

Force majeure

Force majeure er et almindeligt retsprincip, der i bund og grund går ud på, at ingen skal være forpligtet til at præstere det umulige. En kontraktpart kan således være ansvarsfri trods manglende opfyldelse af sine kontraktuelle forpligtelser, hvis den manglende opfyldelse skyldes udefrakommende hindringer, som ikke kunne være forudset på tidspunktet for kontraktens indgåelse, og som ikke kunne være undgået eller overvundet.

I kontekst af forsinkelse og tidsfristforlængelse er force majeure i AB 18 § 39, stk. 1, litra c, svarende til AB 92 § 24, stk. 1, nr. 3, angivet som et forhold, der giver entreprenøren ret til tidsfristforlængelse. Af bestemmelsen fremgår, at forholdet skal være opstået uden entreprenørens skyld, og der skal være tale om et forhold, som entreprenøren ikke er herre over. Det lader sig ikke gøre præcist at angive indholdet af force majeure-begrebet, men af eksemplificeringen i slutningen af bestemmelsen kan udledes, at der må være tale om et forhold af ekstraordinær karakter.

Bestemmelsen angiver på ikke udtømmende vis, at force majeure fx kan udgøres af krig, usædvanlige naturbegivenheder, brand, strejker, lock-out, blokade og hærværk. Der skal således overordnet set være tale om en udefrakommende begivenhed, som det på forhånd er klart, at entreprenøren ikke kan afværge.

Ud over at skulle dokumentere, at der foreligger en force majeure-begivenhed, skal entreprenøren samtidig også kunne dokumentere, at der er årsagssammenhæng mellem begivenheden og den faktiske forsinkelse. Forsinkelsen skal altså påvirke ”den kritiske vej”, så byggeriet ikke kan fortsætte, før force majeure-begivenheden ophører.

Krisen i Ukraine vil i lyset af ovenstående kunne kvalificere sig som en force majeure-begivenhed for kontraktparter, der på grund af krisen er forhindret i at opfylde sine forpligtelser i henhold til en kontrakt, og hvor kontrakten er indgået før krisen opstod. Derimod er det vanskeligt at forestille sig, at parterne kan påberåbe sig force majeure, hvis aftaleindgåelsen i tid ligger efter krisens opståen og muligvis endda også i perioden umiddelbart op til den russiske invasion. Det vil under alle omstændigheder bero på en konkret vurdering.

Det er dog den generelle opfattelse i den juridiske teori, at entreprenøren ikke har ret til tidsfristforlængelse for den forsinkelse, der skyldes svigtende materialeleverancer. Dette hænger sammen med, at entreprenøren reelt ikke er forhindret i at opfylde kontrakten på behørig vis. Entreprenøren har muligheden for at udskifte sin normale materialeleverandør med en anden, hvis der ikke er indgået aftale, og selvom der er indgået en aftale, kan entreprenøren normalt hæve aftalen med materialeleverandøren i tilfælde af en længerevarende force majeure-begivenhed og foretage dækningskøb. Entreprenøren bærer herved i udgangspunktet risikoen for sin egen materialeleverandørs manglende præstationsevne.

I relationen mellem entreprenøren og materialeleverandøren, er der tale om køb. Købeloven finder derfor anvendelse, hvor der er tale om køb inden for landets grænser, fx hvis entreprenøren køber byggematerialerne af en dansk virksomhed, der normalt importerer materialer, der er eller vil blive forsinkede som følge af krisen i Ukraine. I købelovens § 24 er det bestemt, at sælgeren – her materialeleverandøren – er ansvarlig på objektivt grundlag for forsinkede leverancer af standardiserede varer – her byggematerialer – medmindre forsinkelsen skyldes force majeure. Det køberetlige force majeure-begreb er mere snævert end det entrepriseretlige, da det er begrænset til navnlig krig, indførelsesforbud, eller lignende. Materialeleverandøren har dog her, ligesom entreprenøren, mulighed for at indkøbe standardiserede materialer andetsteds. Det forhold, at den oprindelige producent ikke kan levere, fritager i udgangspunktet ikke materialeleverandøren for dennes forpligtelser over for entreprenøren.

Når entreprenøren køber byggematerialer af en materialeleverandør i et andet land, finder reglerne i den internationale købskonvention, CISG, efter omstændighederne anvendelse, medmindre parterne har aftalt andet. Både Ukraine, Rusland og Belarus har tiltrådt CISG, og konventionen gælder således i udgangspunktet, når en entreprenør indkøber materialer fra en materialeleverandør eller direkte fra en producent i et af de pågældende lande. Ifølge CISG art. 79 er materialeleverandøren fritaget for ansvar, hvis manglende opfyldelse skyldes en hindring uden for leverandørens kontrol, som leverandøren ikke på tidspunktet for aftalens indgåelse med rimelighed kunne forventes at have taget i betragtning, eller hvis følger leverandøren ikke kan forventes at have undgået eller overvundet. Her kan krisesituationen i Ukraine sandsynligt blive betragtet som en force majeure-begivenhed, der fritager leverandøren eller producenten for deres kontraktansvar. Entreprenøren er dog ikke tilsvarende fritaget for sine forpligtelser over for bygherren, da entreprenøren for så vidt angår standardiserede materialer kan foretage dækningskøb for at undgå forsinkelse og dermed misligholdelse.

Det forhold, at indkøb af materialer ved dækningskøb hos en anden leverandør bliver mere besværligt, omkostningstungt eller at kontrakten herved bliver ugunstig for entreprenøren, udgør ikke force majeure. Hvor force majeure som begreb dækker over tilfælde af (tilnærmelsesvis) umulighed, er hardship derimod et begreb, der angår situationer, hvor præstation af en forpligtelse er blevet meget byrdefuld eller urentabel. Der foreligger således hardship, når forudsætninger ved aftalens indgåelse har ændret sig på en sådan måde, at det vil blive markant mere byrdefuldt for en part at opfylde sine forpligtelser. Regulering af kontraktens bestemmelser i tilfælde af hardship forudsætter imidlertid, at der er vedtaget en såkaldt hardship-klausul i parternes kontrakt, der fastsætter de kontraktretlige konsekvenser af hardship. Sådanne konsekvenser kan være justering af kontrakten, så den afspejler virkeligheden og parternes enighed.

Ret til tid men ikke penge

Konsekvensen af, at der er tale om en force majeure i bestemmelsens forstand, er således, at entreprenøren har krav på tidsfristforlængelse. Det følger imidlertid af AB 18 § 43, stk. 3, litra a, svarende til AB 92 § 27, stk. 3, at entreprenøren ikke har krav på erstatning ved forsinkelse af byggeriet, der skyldes en force majeure-begivenhed. Populært sagt har entreprenøren i tilfælde af force majeure ret til tid men ikke penge.

Pligt til underretning og reklamation

Entreprenøren har i alle tilfælde pligt til at træffe rimelige dispositioner med henblik på at søge forsinkelsen undgået. Entreprenøren skal naturligvis snarest muligt reklamere over for bygherren, hvis entreprenøren anser sig berettiget til forlængelse af en frist. Nyt for aftaler indgået på AB 18-vilkår er, at entreprenøren, når denne indser, at der vil indtræde forsinkelse, snarest muligt skal give bygherren skriftlig meddelelse herom. Fristen for reklamation er alene en bevisregel, og entreprenøren mister således ikke uden videre sin ret til tidsfristforlængelse, hvis kravet ikke fremsættes ”snarest muligt”. Entreprenøren må imidlertid altid tilskyndes til at iagttage fristen med henblik på varetagelse af sine rettigheder.

Bygherrens forsinkelse

Det kan også hænde, at det er bygherren, der bliver forsinket enten på grund af forsinkede bygherreleverancer eller på grund af en anden entreprenørs forsinkelse. Entreprenøren har naturligvis her krav på fristforlængelse, hvilket følger af AB 18 § 39, stk. 1, litra b, svarende til AB 92 § 24, stk. 1, litra b.

Reglerne om bygherrens ret til tidsfristforlængelse følger af AB 18 § 42, stk. 1, svarende til AB 92 § 26, stk. 1, og er indholdsmæssigt identiske med reglerne for entreprenørens ret til tidsfristforlængelse på nær reglen om ret til tidsfristforlængelse grundet bygherrens forhold eller anden entreprenørs forsinkelse. Bygherren kan således også kræve fristforlængelse i tilfælde af ændringer, force majeure-begivenheder, usædvanligt vejrlig samt offentlige påbud og forbud.

Bygherren og dennes andre entreprenører og aftaleparter er dog ligesom entreprenøren i udgangspunktet ikke fritaget for ansvar ved forsinkede materialeleverancer. Skyldes forsinkelsen anden entreprenørs eller aftaleparts ansvarspådragende forsinkelse, har entreprenøren efter AB 18 § 43, stk. 1, svarende til AB 92 § 27, stk. 1, ret til erstatning for sit lidte tab herved, inklusive den fortjeneste entreprenøren mister ved ikke at kunne udføre andre arbejder i forsinkelsesperioden.

Bygherren er endvidere ligesom entreprenøren forpligtet til at træffe rimelige dispositioner med henblik på at søge forsinkelsen undgået, og bygherren har også pligt til at underrette entreprenøren, når bygherren indser, at der vil indtræde forsinkelse, samt reklamere over for entreprenøren snarest muligt, hvis bygherren anser sig berettiget til forlængelse af en frist.

Ekstraordinære prisstigninger på byggematerialer og brændstof

Krisen i Ukraine og sanktionerne i forbindelse med denne kan medføre stingende priser på materialer som fx jern og stål. Herudover har krisen medført stigende priser på brændstof i Europa.

AB 18 indeholder i modsætning til AB 92 adgang for entreprenøren til godtgørelse for ekstraordinære prisstigninger. De her omtalte regler om regulering er en videreførelse af reglerne i det såkaldte fastpriscirkulære, der nu er ophævet.

Retten til godtgørelse gælder kun for ekstraordinær prisstigning på materialer, der i færdig form eller på sædvanlig måde indgår i arbejdet, eller på brændstof, der benyttes direkte til arbejdet. For materialer betyder dette, at prisstigningen skal være slået igennem for fx et helt betonelement og ikke kun for stålet til armeringen, eller at det pågældende materiale i ”ren form” på sædvanlig måde indgår i arbejdet.

Betingelserne for godtgørelse følger herefter af AB 18 § 35, stk. 3, der angiver:

• at prisstigningen skal være indtrådt efter tilbudsdagen og inden (eventuelt) aftalt indeksregulering er trådt i kraft
• at prisstigningen skal være generelt forekommende
• at prisstigningen skal fremgå af officielt prismateriale eller kunne dokumenteres på anden måde.

At entreprenøren eventuelt må foretage dækningskøb til en dyrere pris, opfylder ikke i sig selv betingelserne for godtgørelse, da der skal være tale om en generel prisstigning i markedet.

Entreprenørens adgang til godtgørelse afhænger således af, om krisen i Ukraine generelt set vil medføre prisstigninger, og at dette kan dokumenteres. Angående prisstigninger på brændstof har vi set, at krisen har medført markante prisstigninger på et generelt plan. Godtgørelse forudsætter dog endvidere, at prisstigningerne er ekstraordinære i bestemmelsens forstand.

For at en prisstigning er ekstraordinær i bestemmelsens forstand, skal den overstige 10 procent af prisen på det pågældende materiale eller brændstof på tilbudsdagen, hvortil lægges 0,5 procentpoint pr. måned fra tilbudsdagen til indkøbsdagen for at regulere for sædvanlige prisstigninger. Godtgørelse indrømmes alene for den prisstigning, der går ud over denne nedre grænse. Det beregnede reguleringsbeløb skal herudover udgøre mindst 0,5 procent af entreprisesummen.

Parter, der aktuelt forhandler om indgåelse af en entreprisekontrakt, og som finder, at bestemmelserne om godtgørelse for ekstraordinære prisstigninger under de nuværende forhold ikke er udtryk for en rimelig balance mellem bygherrens interesse i en fast pris og entreprenørens interesse i at kunne regulere for ekstraordinære prisstigninger opfordres til at søge juridisk rådgivning ift. formulering af en modificeret prisstigningsbestemmelse.

En entrepriseaftale indgået på grundlag af AB 92 indeholder som ovenfor nævnt i udgangspunktet ikke samme adgang til regulering af fast pris ved ekstraordinære prisstigninger. Er Dansk Byggeris AB92 Standardforhold en del af aftalen gælder reglerne efter fastpriscirkulæret imidlertid, og særlige vilkår om godtgørelse for ekstraordinære prisstigninger kan naturligvis også være aftalt mellem parterne.

Dialog om forsinkelse og forbehold

Specielle omstændigheder kræver naturligvis en højere grad af dialog og samarbejde i byggeriet. Det lykkedes byggeriets parter med under de seneste års COVID-19-nedlukninger. Parterne må tilskyndes til at indgå en dialog om, hvordan krisen i Ukraine og eventuel materialemangel eller -forsinkelse vil påvirke byggeriet med henblik på at opnå en holdbar løsning på fremtidige udfordringer. En løsning kunne være, at man indgår aftale om, at forsinkelse på konkrete materialer kan give ret til tidsfristforlængelse med henblik på at sikre en rimelig risikofordeling mellem bygherre og entreprenør. Dette vil både være i entreprenørens og bygherrens interesse, da entreprenøren herved ikke pålægges ansvar for forsinkelse i en tid, hvor forsinkelse let vil kunne opstå, og omvendt vil bygherren ikke skulle betale erstatning til entreprenøren, hvis bygherrens øvrige entreprenører rammes af tilsvarende forsinkelsesårsager. Entreprenøren kan også for fremtidige kontrakter tage forbehold for sådanne forsinkelsesvirkninger, der måtte følge af krisen i Ukraine, og tilsvarende for prisstigninger over et aftalt niveau.

Task force Rusland - Ukraine

Mange virksomheder mærker for tiden konsekvenserne af den krig, der udspiller sig i Ukraine som følge af Ruslands invasion af landet.

Da situationen indtil videre har affødt mange spørgsmål blandt vores klienter, har vi oprettet et specialistteam, der har til formål hurtigt og effektivt at svare på disse. Det gør vi for at sikre, at vores klienter får den nødvendige hjælp i en vanskelig tid.