Artikel
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen opdaterer vejledning efter principiel kendelse

På baggrund af Klagenævnet for Udbuds kendelse af 8. august 2017 om fortolkningen af udbudslovens § 160 har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen nu opdateret deres vejledning om evalueringsmetoder.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens nye vejledning om evalueringsmetoder gennemgår ligesom den tidligere vejledning seks forskellige evalueringsmodeller for at give offentlige indkøbere et overblik over reglerne, og hvordan modellerne fungerer.
Vejledningen er mindre omfattende end sin forgænger og er navnlig blevet revideret for at reflektere Klagenævnets for Udbuds afgørelse i den sag, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen selv anlagde mod Region Midtjylland for at få skabt klarhed over rækkevidden af forpligtelsen til at beskrive evalueringsmetoden i udbudsmaterialet (udbudslovens § 160). Bech-Bruuns omtale af kendelsen kan læses her.
Hvor meget skal man offentliggøre?
Det følger af udbudslovens § 160, at ordregiver skal beskrive evalueringsmetoden. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen anfører, at det i forhold til beskrivelserne af evalueringsmetoden yderligere gælder, dels at ordregiveren ikke har et ubetinget frit valg imellem tilbud ved evalueringen, og dels at der ikke må lægges vægt på forhold, som ikke har været oplyst i udbudsmaterialet.
Herudover bemærker styrelsen med henvisning til Klagenævnets afgørelse i Region Midtjyllands-sagen, at det kan være en betingelse, at ordregiver ikke blot angiver modellen, men også fastsætter rammerne for fastlæggelse af de dele, der ikke er oplyst.
Der er efter Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens opfattelse (stadig) gode grunde til at offentliggøre så detaljerede oplysninger om evalueringsmodellen som muligt. Styrelsen nævner i den forbindelse reducerede transaktionsomkostninger, mere målrettede bud og muligheden for derved at tiltrække flere tilbudsgivere.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen gør dog samtidig opmærksom på, at der også kan være risici forbundet med offentliggørelsen, herunder udfordringer ved at sikre, at modellen indrettes, så den kan rumme de bud, der modtages.
Bech-Bruuns kommentar
Der er mange overvejelser, man som offentlig indkøber skal gøre sig, når man udformer sin evalueringsmodel, herunder hvor detaljeret modellen skal beskrives i udbudsmaterialet. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning kan tjene som inspiration.
Læs vejledningen på Konkurrence- og forbrugerstyrelsens website.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →

København
Langelinie Allé 35
2100 København Ø
72 27 00 00
72 27 00 27
info@bechbruun.com
Aarhus
Værkmestergade 2
8000 Aarhus C
New York
412 West 15th Street, 15th
New York 10011
Shanghai
No.1440 Yan'an Middle Road
Suite 2H08, Jing'an District
200040 Shanghai
Gratis Nyhedsservice
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden
Vær den første til at modtage relevante juridiske nyheder inden for dine interesseområder
Tilmeld dig nu