Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Kommissionen vil reformere ophavsretten i EU

Delacour
10/12/2015
Kommissionen vil reformere ophavsretten i EU
Kommissionen varsler store ændringer af betydning for forbrugere og alle kreative erhverv i EU. Der er grundlæggende ændringer af ophavsretten på vej.

Onsdag fremlagde Kommissionen sit forslag til en reform og harmonisering af reglerne, der gælder for ophavsret på tværs af landene i EU. Kommissionen mener, at det er nødvendigt, med en reform af reglerne, da mange af dem er forældede og ikke tidssvarende til de muligheder som brugen af internettet åbner for benyttelse af værker, der findes elektronisk på tværs af landenes territoriale grænser. Kommissionen har derfor fremlagt et forslag til forordning om grænseoverskridende overførsel af onlineindholdstjenester og varslet en lang række yderligere lovgivningstiltag på det digitale og ophavsretlige område i 2016 og 17.

Hvert EU-land har i dag sine nationale regler for ophavsret, som er tilpasset EU’s direktiv om ophavsret (infoSoc-direktivet fra 2001). De forskellige landes regler ligner derfor hinanden, men der er stadig forskelle, og reglerne gælder kun inden for det enkelte EU-lands geografiske område, og bygger på det såkaldte territorialprincip.

Initiativet til en reform bygger på et ønske om, at EU’s borgere sikres en bredere adgang til lovligt udbud af indhold, som findes på nettet samtidig med, at forfattere og rettighedsindehavere beskyttes tilstrækkeligt og får en rimelig betaling for deres værker.

De problemstillinger som Kommissionen ønsker at gøre mere tidssvarende er således bl.a. brug af online tjenester med ophavsretligt beskyttet indhold på tværs af grænser. Kommissionen ønsker, at det skal være muligt for forbrugere at kunne medbringe og benytte de online tjenester som de har købt i deres land når de rejser internt i EU. En dansk forbruger skal kort sagt kunne bruge sit danske Netflix eller HBO-Noridc abonnement under en ferie i Frankrig.

En anden problemstilling der fokuseres på er forvaltning af rettigheder til musikværker. I denne henseende ønsker Kommissionen at reducere piratkopiering, hvilket kan ske på den måde, at f.eks. radiostationer nemt kan cleare rettigheder til musikværker gennem kollektive organisationer.

Med forslaget til ny forordning lægges dermed op til fundamentale indgreb i rettighedshaveres muligheder for selv at styre udnyttelsen af de ophavsretligt beskyttede værker i form af f.eks. film, musik, TV-serier mv., hvorfor forslaget også må forventes at blive mødt med kritik og skepsis fra disse.

De forslag som Kommissionen fremlagde i dag, supplerer de seneste tiltag der er gjort for at opbygge et mere fleksibelt digitalt indre marked. Forud for dette tiltag har således været aftalerne om afskaffelse af roamingtaksterne i juni 2017 og en styrket indsats på at forbedre cybersikkerheden i EU.

Hele pressemeddelelsen fra EU-Kommissionen kan læses her.

 



 




Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Delacour logo
København
Portland Towers
Göteborg Plads 1
2150 Nordhavn
70 11 11 22
70 11 11 33
Aarhus
Åboulevarden 13
8000 Aarhus C
Gratis Nyhedsservice
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden
Vær den første til at modtage relevante juridiske nyheder inden for dine interesseområder
Tilmeld dig nu
Artikler, der kunne være relevante for dig
Kokkedal Slot mister varemærkebeskyttelse i Østre Landsret
Kokkedal Slot mister varemærkebeskyttelse i Østre Landsret
28/01/2025
Immaterialret
Et stort skridt mod ophavsret for GANNI-sko
Et stort skridt mod ophavsret for GANNI-sko
26/03/2025
Immaterialret
Er rettens vej altid den rigtige?
Er rettens vej altid den rigtige?
02/04/2025
Retssager og voldgift, Konfliktløsning, Immaterialret
Produktefterligninger: Hvad kan du bevise og hvordan?
Produktefterligninger: Hvad kan du bevise og hvordan?
12/05/2025
Immaterialret
Kunstig intelligens og klassiske medier i lyset af The New York Times' sagsanlæg mod Microsoft og OpenAI
Kunstig intelligens og klassiske medier i lyset af The New York Times' sagsanlæg mod Microsoft og OpenAI
28/05/2025
EU-ret, Immaterialret, Retssager og voldgift
På trods af ophavs- og markedsføringsret: GANNI stævner Boozt for salg af kopi af ikonisk ballerina
På trods af ophavs- og markedsføringsret: GANNI stævner Boozt for salg af kopi af ikonisk ballerina
13/06/2025
Immaterialret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2025 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted