Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Køb af andelsbolig – hvad bør du være opmærksom på?

Delacour
08/03/2018
Køb af andelsbolig – hvad bør du være opmærksom på?

Overvejer du at købe en andelsbolig, er der en række forhold som du bør være opmærksom på, idet et sådant køb adskiller sig fra et ejerboligkøb.


Der er en række forhold, du bør være opmærksom på, inden du vælger andelsboligen frem for ejerboligen. Andelsboliger har ofte en lavere købspris end sammenlignelige ejerboliger. Du betaler heller ikke ejendomsværdiskat for din andelsbolig, fordi du, modsat ved en ejerbolig, ikke ejer den. Man hæfter som andelsboligejer for andelsforeningens gæld sammen med de øvrige andelsboligejere. Det er derfor vigtigt, at sætte sig grundigt ind i vedtægterne og foreningens regnskab.

Nedenfor oplistes et par gode råd til, hvordan du undgår at falde i andelsboligfælderne, samt en række forhold, du bør være særlig opmærksom på.


Gør forarbejdet grundigt


Inden et køb er det vigtigt at gøre sit forarbejde. Det betyder, at der ligger en stor fordel i at gennemgå foreningens vedtægter, regnskaber, generalforsamlingsreferater mv., da det er med til at give et indtryk af, hvem man fremover skal dele sin økonomi med. Det er derfor en god idé at overveje, om ens egne forventninger og værdier stemmer overens med de øvrige andelshaveres samt foreningens forventninger og værdier.


Andelsboligforeningens økonomi


Som udgangspunkt hæfter man som andelshaver kun med sit indskud for foreningens forpligtelser. Af foreningens vedtægter kan der dog fremgå den undtagelse hertil, at andelshaverne hæfter personligt og solidarisk. Det betyder, at man hæfter med hele sin formue for hele foreningens gæld, hvorfor det er vigtigt at sætte sig grundigt ind i vedtægterne før et køb, så man er klar over, hvilke forpligtelser man kan blive mødt med. Som andelshaver kan man nemlig risikere at blive tvunget til at betale, selvom man ikke er enig i en beslutning, som flertallet i foreningen har truffet.

Vær også særlig opmærksom på, hvilke lån foreningen har, og om driften løber rundt. Det anbefales, at man søger boligrådgivning for at sikre sig, at man har fået den rette indsigt i foreningens økonomi, og for at undgå de juridiske faldgrupper der kan være i forbindelse med køb af en andelsbolig.


Begrænset fremleje og forældrekøb


I mange andelsforeninger er der bopælspligt. Du bør derfor også være opmærksom på, om fremleje er tilladt i foreningen, hvis du ønsker at kunne fremleje lejligheden. Nogle foreninger tillader, at du kun fremlejer i højst 2 år, andre tillader det slet ikke. I nogle andelsboligforeninger er forældrekøb heller ikke tilladt. Du bør derfor også tjekke foreningens betingelser herom, såfremt du køber en andel, som er tiltænkt dit barn.


Planlæg langsigtet


Der er mange omkostninger forbundet med at købe og sælge en bolig. Derfor bør man tænke langt ud i fremtiden, når man planlægger et boligkøb. De økonomiske forhold og privatlivet kan hurtigt ændre sig, så den bolig man har købt – efter nogle få år – ikke længere er ideel. Derudover bør man også sikre sig bedst muligt, eksempelvis ved oprettelse af testamente, ægtepagt, samejeoverenskomst mv.

Ønsker du rådgivning i forbindelse med køb af en andelsbolig eller anden bolig, kan du kontakte advokat Stefan W. von Fintel, som står klar til at yde kvalificeret rådgivning i forbindelse med boligkøb.

 



 




Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Delacour logo
København
Portland Towers
Göteborg Plads 1
2150 Nordhavn
70 11 11 22
70 11 11 33
delacour@delacour.dk
Aarhus
Åboulevarden 13
8000 Aarhus C
Gratis Nyhedsservice
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden
Vær den første til at modtage relevante juridiske nyheder inden for dine interesseområder
Tilmeld dig nu
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Husk din ejeraftale - Selskabslovens regler er ikke nok
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Husk din ejeraftale - Selskabslovens regler er ikke nok
Hvorfor er det så vigtigt at have en ejeraftale mellem ejerne af små og mellemstore virksomheder? Fordi fordi Selskabsloven ikke tager stilling til mange af de helt væsentlige forhold, som typisk opstår mellem ejerne. Bliv klogere i denne episode og få gode input til hvordan du kommer i gang samt hvad en ejeraftalen skal indeholde.
Juridiske kandidater er i høj kurs
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Juridiske kandidater er i høj kurs
Mange virksomheder oplever, at det er svært at tiltrække kompetent juridisk arbejdskraft. Men det behøver det ikke nødvendigvis være - Hvordan kommer vi ind på i denne video hvor vi fortæller om vores erfaringer med markedet og giver gode råd til hvordan du får fat i de rigtige kandidater.
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Bliv klogere på whistleblowerloven, herunder hvilke virksomheder, der har pligt til at etablere en whistleblowerordning.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Forbrugerombudsmandens nye anbefalinger til virksomheders miljømarkedsføring
Forbrugerombudsmandens nye anbefalinger til virksomheders miljømarkedsføring
04/11/2024
E-handel og markedsføring, Øvrige
Lang forsinkelse i horisonten
Lang forsinkelse i horisonten
06/11/2024
Transportret, Øvrige
Beskyttelse af forretningshemmeligheder og anvendelsen af NDA’er
Beskyttelse af forretningshemmeligheder og anvendelsen af NDA’er
18/11/2024
Kontraktret, Øvrige, Immaterialret
Fejl i passagerafgift vil koste 10.000 kr. per styk
Fejl i passagerafgift vil koste 10.000 kr. per styk
28/11/2024
Transportret, Skatte- og afgiftsret, Øvrige
Hotel Nyborg Strand vinder principiel retssag med bistand fra Focus Advokater
Hotel Nyborg Strand vinder principiel retssag med bistand fra Focus Advokater
26/11/2024
Kontraktret, Øvrige
Skærpet regulering af miljømarkedsføring: Nye regler og anbefalinger
Skærpet regulering af miljømarkedsføring: Nye regler og anbefalinger
05/12/2024
E-handel og markedsføring, EU-ret, Øvrige
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du at udgive materiale?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted