Forsvarsudbud i bevægelse – EU vil gøre det lettere at købe militært udstyr
DSB udbød i januar 2025 en landsdækkende rammeaftale om teknisk vedligehold af elevatorer, rulletrapper og handicaplifte som udbud med forhandling efter forsyningsvirksomhedsdirektivet. KONE søgte ikke prækvalifikation, men klagede over udbudsmaterialet og evalueringsmodellerne. DSB modtog alene tilbud fra TK Elevator Denmark A/S og indgik kontrakt i juni 2025.
Kernen i sagen var især pris-evalueringen: DSB anvendte en lineær pointmodel (laveste pris + 50 %), men havde indbygget en korrektionsmekanisme, der kunne udvide den økonomiske ramme, hvis det tilbud, der samlet stod til at vinde, lå uden for rammen. Klagenævnet fandt, at aktivering af korrektionsmodellen i praksis kunne afhænge af ordregivers vurdering af kvalitet efter åbning af tilbud, og dermed kunne kvalitet indirekte blive bestemmende for pris-point. Det strider mod kravet om, at parametre i evalueringsmodellen skal være objektivt fastlagt og ikke bero på ordregivers vurdering efter åbning af tilbud.
KONE fik derimod ikke medhold i, at DSB ulovligt evaluerede på opfyldelsen af fastsatte krav til responstider. Klagenævnet lagde vægt på, at kravet kunne opfyldes på forskellige måder, og at DSB derfor lovligt kunne vurdere, hvor realistisk og detaljeret tilbudsgivers plan var for at efterleve responstiderne.
KONE fik heller ikke medhold i, at et krav om “erfaring med jernbanesikkerhed” i de tekniske underbilag var et egnethedskrav, der skulle have fremgået af udbudsbekendtgørelsen. Kravet blev forstået som et udførelseskrav knyttet til den løbende kontraktopfyldelse. DSB’s efterfølgende sproglige præcisering – hvor dokumentationsdelen udgik – blev heller ikke anset som en ændring af grundlæggende elementer.
Selvom korrektionsmodellen blev kendt ulovlig, annullerede klagenævnet ikke tildelingsbeslutningen. Begrundelsen var, at modellen ikke havde haft betydning i den konkrete evaluering, da der kun var ét tilbud, og der var ikke holdepunkter for, at modellen påvirkede deltagelsen i udbuddet. KONE blev pålagt at betale 40.000 kr. i sagsomkostninger til DSB, og klagegebyret blev tilbagebetalt.
Læs hele kendelsen her
Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.
Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.