Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Ledige stillinger Domme
Tilmeld nyhedsservice Om Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
ARTIKEL

Justerede anbefalinger for god fondsledelse offentliggjort

Udgivet af
Komitéen for god Fondsledelse har netop offentliggjort justerede Anbefalinger for god Fondsledelse, der indeholder tilpasninger af de eksisterende anbefalinger og en helt ny anbefaling om fondenes kapitalforvaltning.


Anbefalingerne for god Fondsledelse blev introduceret i fondslovgivningen i forbindelse med lov om erhvervsdrivende fonde, der trådte i kraft den 1. januar 2015. Anbefalingerne er et supplement til lovgivningen på erhvervsfondsområdet og har til formål at anvise "best practice" for bestyrelsesarbejde i erhvervsdrivende fonde.

Efter § 60 i lov om erhvervsdrivende fonde skal bestyrelsen i en erhvervsdrivende fond således udarbejde en redegørelse for god fondsledelse, hvori bestyrelsen forholder sig til hver enkelt anbefaling i Anbefalingerne for god Fondsledelse. Der er ikke krav om, at fondsbestyrelsen skal efterleve de enkelte anbefalinger, men hvis en anbefaling ikke følges, skal bestyrelsen forklare, hvorfor fonden ikke følger den konkrete anbefaling, og hvordan fonden i stedet har indrettet sig.

Komitéen for god Fondsledelse har fulgt fondenes generelle udvikling og udfordringer, siden anbefalingerne trådte i kraft, og har nu vurderet, at der er behov for en justering af anbefalingerne. I foråret 2020 har Komitéen således gennemført en høringsrunde, hvor et udkast til justerede anbefalinger blev sendt i offentlig høring, og hvor Komitéen har gennemført dialogmøder med fonde og øvrige interessenter inden for fondsområdet.

De justerede Anbefalinger for god Fondsledelse, der nu er offentliggjort, er i det væsentligste i overensstemmelse med det udkast til nye anbefalinger, der blev sendt i offentlig høring den 2. marts 2020. Komitéen har dog tilrettet enkelte af anbefalingerne og kommentarerne hertil baseret på de bemærkninger, som Komitéen har modtaget i forbindelse med den offentlige høring.

De justerede anbefalinger indebærer flere mindre justeringer af de nuværende anbefalinger. Desuden er flere af kommentarerne til de enkelte anbefalinger blevet uddybet og konkretiseret. Det gælder særligt i relation til fondenes eksterne kommunikation, bestyrelsens stillingtagen til fondens overordnede strategi og uddelingspolitik, bestyrelsens sammensætning samt fastsættelse af vederlag og offentliggørelse heraf.

Derudover kommer der med de justerede Anbefalinger for god Fondsledelse en helt ny anbefaling, hvorefter fondsbestyrelsen løbende bør forholde sig til, om fondens kapitalforvaltning modsvarer fondens formål og behov på kort og lang sigt.

Bestyrelserne i de erhvervsdrivende fonde skal forholde sig til de justerede Anbefalinger for god Fondsledelse for første gang i forbindelse med aflæggelsen af årsrapporten for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2020 eller senere; dvs. første gang i foråret 2021.

Læs de nye anbefalinger.

Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

Andet indhold, der kunne være relevant for dig

Virksomhedstestamente® – 5 juridiske forhold du som ejerleder bør have styr på
Virksomhedstestamente® – 5 juridiske forhold du som ejerleder bør have styr på
05/05/2026
Selskabsret, Familieret og arveret, Kontraktret, Compliance
Medarbejderejevirksomhed – en ny model for kollektivt generationsskifte
Medarbejderejevirksomhed – en ny model for kollektivt generationsskifte
27/05/2026
M&A, Selskabsret, Skatte- og afgiftsret
EU Inc. – Kom tættere på EU's foreslåede nye selskabsform
EU Inc. – Kom tættere på EU's foreslåede nye selskabsform
05/06/2026
Selskabsret, EU-ret, M&A
Den største risiko for 80 % af alle virksomheder er ofte usynlig
Den største risiko for 80 % af alle virksomheder er ofte usynlig
18/06/2026
Kontraktret, Selskabsret, Øvrige, Finansieringsret og bankret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted