Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Ikke grundlag for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5

TVC Advokatfirma
08/10/2025
Ikke grundlag for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5
TVC Advokatfirma logo
Landsskatteretten har i en nyligt afsagt afgørelse truffet afgørelse om, at Skattestyrelsen ikke var berettiget til at foretage ekstraordinær genoptagelse af skatteyders skatteansættelser for indkomstårene 2014-2019, idet skatteyder ikke havde handlet som minimum groft uagtsomt.

Skattestyrelsens – ikke sjældent for restriktive – vurdering af, om der foreligger grov uagtsomhed tilsidesættes løbende i klageinstanserne efter en behørig velbegrundet argumentation. Mange af disse afgørelser bliver ikke offentliggjort af Skatteforvaltningen, og vi omtaler kun udvalgte.


En nyere – nu offentliggjort afgørelse – SKM2025.475.LSR vidner om, at der ofte er god grund til at være kritisk overfor Skattestyrelsens vurdering.


Som også fremhævet i tidligere nyheder, ses det ikke sjældent, at Skattestyrelsen i en skattekontrol hurtigt lægger til grund, at en manglende eller forkert selvangivelse er udtryk for en som minimum grov uagtsom adfærd og derfor genoptager ældre skatteansættelser.


Det er imidlertid værd at være opmærksom på, at Skattestyrelsen ikke sjældent går for langt i dens vurdering, hvorved der statueres grov uagtsomhed i situationer, hvor der ikke er grundlag for det.


Ved Landsskatterettens afgørelse af den 26. juni 2025 (sagsnr. 24-0090410) – nu offentliggjort som SKM2025.475.LSR – blev det således endnu engang understreget, at Skattestyrelsens adgang til ekstraordinær genoptagelse altså er begrænset af betingelsen om grov uagtsomhed, samt at der er grundlag for at være kritisk, når Skattestyrelsen gennembryder den ordinære ansættelsesfrist.


Klagesagen (sagsnr. 24-0090410) – nu offentliggjort som SKM2025.475.LSR


Den konkrete sag drejede sig nærmere om en skatteyder, der blandt andet i perioden 2014-2019 havde modtaget skattefrie pensionsindbetalinger fra sin arbejdsgiver, selvom skatteyders pensionsordning var omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, hvorefter pensionsindbetalinger fra arbejdsgiveren skal beskattes løbende.


Sagens omdrejningspunkt var herefter, om det kunne anses som udslag af minimum grov uagtsomhed, at skatteyder – uden at reagere overfor skattemyndighederne – havde fået udbetalt de omhandlede arbejdsgiverbetalte pensionsindbetalinger skattefrit i den omhandlede periode, og i øvrigt i indkomstårene 2014-2019 havde fået et skattemæssigt fradrag for den del af pensionsindbetalingerne, som skatteyder selv havde indbetalt til pensionsordningen.


Skattestyrelsen havde genoptaget de omhandlede skatteansættelser ekstraordinært efter retsgrundlaget i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, idet Skattestyrelsen blandt andet henviste til, at skatteyder havde handlet som minimum groft uagtsomt ved at have undladt at reagere overfor, at de arbejdsgiverbetalte pensionsindbetalinger ikke var blevet beskattet korrekt, jf. pensionsbeskatningslovens § 53 A.


Landsskatteretten fastslog imidlertid, at det efter en samlet konkret vurdering var betænkeligt at statuere grov uagtsomhed efter bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.


At skatteyders skattepligtige indkomst for indkomstårene 2014-2019 var blevet fastsat forkert som en følge af forkert anvendelse af pensionsbeskatningslovens § 53 A, var således ifølge Landsskatteretten ikke tilstrækkeligt til, at der skulle statueres grov uagtsomhed hos skatteyderen efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.


Dermed markerede Landsskatteretten igen, at Skattestyrelsen ikke har fri adgang til at statuere grov uagtsomhed, hvorfor det også mange gange kan betale sig at anfægte Skattestyrelsens synspunkt om grov uagtsomhed. Dette kan med fordel gøres med professionel bistand, som ved, hvilke argumenter der skal fremføres, og som har indgående kendskab til den relevante praksis.


Hvordan kontaktes Skatteafdelingen i TVC Advokatfirma?


Såfremt du eller din virksomhed måtte blive involveret i en sag om genoptagelse af en skatteansættelse, og du ønsker en uforpligtende vurdering af sagen, er du altid meget velkommen til at kontakte os.


Vi er tilgængelige 24/7 på både e-mail og telefon. Uden for almindelig åbningstid er du velkommen til at kontakte de angivne kontaktpersoner nedenfor.


Hos Skatteafdelingen i TVC Advokatfirma har vi i vidt omfang adgang til de positive, utrykte afgørelser, der kan være afgørende for udfaldet af en klagesag.


Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.

Denne artikel er udgivet efter aftale med TVC Advokatfirma. Den er oprindeligt udgivet her.

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

TVC Advokatfirma logo

Hos TVC Advokatfirma er du sikret stærkt specialiserede jurister, der er opdaterede på den nyeste juridiske viden inden for deres speciale. Dermed er det altid en kompetent sparringspartner, der rådgiver om den konkrete udfordring.

Aarhus
Søren Frichs Vej 42A
8230 Åbyhøj
70 11 08 01
København
Nimbusparken 24, 2
2000 Frederiksberg
Roskilde
Københavnsvej 69, 1
4000 Roskilde
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Hvad betyder de nye boligskatteregler for dit boligkøb? Skal du købe eller vente?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Hvad betyder de nye boligskatteregler for dit boligkøb? Skal du købe eller vente?
Der kan særligt være en fordel ved at handle ejendomme inden den 1. januar 2024. Det kommer vi bl.a. nærmere ind på i denne episode.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Unges køb af bolig med hjælp fra forældre eller indirekte forældrekøb
Unges køb af bolig med hjælp fra forældre eller indirekte forældrekøb
19/05/2026
Skatte- og afgiftsret, Finansieringsret og bankret, Kontraktret, Entrepriseret og fast ejendom, Compliance
Medarbejderejevirksomhed – en ny model for kollektivt generationsskifte
Medarbejderejevirksomhed – en ny model for kollektivt generationsskifte
27/05/2026
M&A, Selskabsret, Skatte- og afgiftsret
Tinglysningsafgift: Virksomhed i storkundeordningen frifundet for straf
Tinglysningsafgift: Virksomhed i storkundeordningen frifundet for straf
26/05/2026
Skatte- og afgiftsret, Strafferet, Retssager og voldgift, Entrepriseret og fast ejendom, Øvrige
Konsulenten – Selvstændig eller lønmodtager
Konsulenten – Selvstændig eller lønmodtager
02/06/2026
Ansættelsesret og arbejdsret, Skatte- og afgiftsret, Kontraktret
Airbnb og skat: Hvad gør du, hvis du er udtaget til kontrol?
Airbnb og skat: Hvad gør du, hvis du er udtaget til kontrol?
18/06/2026
Skatte- og afgiftsret, Lejeret, Øvrige
LL § 16 E: Dom nedsætter aktionærlån med over 260 mio. kr. og indeholder nyt fortolkningsbidrag
LL § 16 E: Dom nedsætter aktionærlån med over 260 mio. kr. og indeholder nyt fortolkningsbidrag
22/06/2026
Skatte- og afgiftsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted