Hvornår hæfter ægtefæller for hinandens skat?

Det er udgangspunktet, at ægtefæller alene hæfter for sin egen gæld, men det er vigtigt at være opmærksom på, at der i forhold til netop skattegæld er en undtagelse hertil i § 12 i gældsinddrivelsesloven, som i dag har følgende ordlyd:

”Er udlæg for skattebeløb forgæves forsøgt hos den skattepligtige selv, kan udlæg ske i ejendele, der tilhører den med denne samlevende ægtefælle, eller om nødvendigt i ejendele, der tilhører børn, og som er medregnet ved den skattepligtiges skatteansættelse. Dette gælder ikke ved udlæg hos en indeholdelsespligtig for skattebeløb, som denne har været pligtig at indeholde.”

Som det fremgår af ovennævnte bestemmelse i gældsinddrivelsesloven, kan en ægtefælle således komme til at hæfte subsidiært for den anden ægtefælles skattegæld.

Hvornår hæfter ægtefæller for hinandens skattegæld?

Som allerede fremhævet, er der tale om en subsidiær hæftelse, hvormed menes, at hæftelsen først bliver aktuel, når Skatteforvaltningen, herunder f.eks. Gældsstyrelsen, forgæves har foretaget udlæg for den skyldige skattegæld hos den ægtefælle, som i første omgang har pådraget sig skattegælden overfor Skatteforvaltningen.

Således skal følgende tre betingelser være opfyldt:

1. For det første skal – som allerede anført – udlæg eller andre retsforfølgningsskridt være forsøgt hos den skattepligtige selv.
2. For det andet er det videre en betingelse, at ægtefællerne er faktisk samlevende og gift på udlægstidspunktet. Dette gælder, uanset om samlivet foregår her i landet eller i udlandet
3. For det tredje er det endelig en betingelse, at skattegælden udspringer af ægtefællernes indkomstskatter for det indkomstår, hvor ægteskabet indgås eller senere år og således ikke indkomstskatter for indkomstår før ægteskabets indgåelse.

Det er i øvrigt uden betydning, om den ene eller begge ægtefæller har særeje eller ikke, ligesom hæftelsen også er uafhængig af skatteyders konkurs, tvangsakkord m.v. – dog med undtagelse for, at der er indledt gældssanering for skyldneren, jf. TfS 1987, 409 V og Den juridiske vejledning 2022-1, G.A.3.1.7.6.

Hvis skattegælden er opstået som følge af en afgørelse truffet af Skattestyrelsen (tidligere SKAT), bør det overvejes, om der er grundlag for at påklage denne. Dette med henvisning til, at afgørelsen indholdsmæssigt er forkert, eller Skattestyrelsen ikke har iagttaget de processuelle krav, som kræves under sagsbehandlingen af en sag med den konsekvens, at skattekravet ikke kan opretholdes, uanset om afgørelsen indholdsmæssigt er korrekt.

Det ses ikke sjældent, at det også kan være relevant at søge om genoptagelse af tidligere skatteansættelser, hvis Skattestyrelsen har skønnet indkomst i disse, og det først er blevet konstateret i forbindelse med en opkrævning af restskat.

Har du modtaget en afgørelse og efterfølgende opkrævning af restskat?

Hvis du er i tvivl om konsekvenserne af en afgørelse truffet af Skatteforvaltningen, herunder Skattestyrelsen, er du altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende drøftelse af dette.