Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Hvordan skal aktionærer forholde sig til Brexit?

Kromann Reumert
08/03/2018
Hvordan skal aktionærer forholde sig til Brexit?
Frem mod Storbritanniens udtræden af EU arbejdes der på en såkaldt "overgangsordning". Hvis der ikke opnås enighed om en sådan, ophører Storbritanniens medlemskab af EU den 30. marts 2019, klokken 00:00 (CET). Uvisheden om ordningen gør det aktuelt for aktionærer i selskaber, der er registreret i Storbritannien, allerede nu at forberede sig på eftervirkningerne af Brexit.

Europa-Kommissionen offentliggjorde den 21. november 2017 sine forventninger til eftervirkningerne af Brexit for aktionærer i selskaber, der er registrerede i Storbritannien. I denne nyhed opridser vi hovedlinjerne i offentliggørelsen, som fremover vil blive omtalt meddelelsen, og giver eksempler på situationer, der kan blive relevante for aktionærerne.


Væsentlige selskabsretlige konsekvenser


I kraft af Storbritanniens udtræden vil EU's regler ikke længere gælde direkte i Storbritannien. Det betyder, at EU's regler om eksempelvis selskabsretten, fremover ikke vil gælde for selskaber, der er registrerede i Storbritannien. Europa-Kommissionen har i sin meddelelse påpeget fem primære områder i selskabsretten, hvor Storbritanniens udtræden forventes at få konsekvenser for aktionærer i sådanne selskaber.


Gensidig anerkendelse


Efter Storbritanniens udtræden vil selskaber, der er registrerede i Storbritannien, ikke længere anerkendes i EU-27 medlemslandene. Det betyder, at medlemslandene ikke – efter EU-retten – er forpligtede til at anerkende selskabsformens eventuelle begrænsede hæftelse eller selskabets retssubjektivitet (det vil sige, at selskabet er en juridisk person). Hvis et selskabs begrænsede hæftelse ikke anerkendes i national lovgivning eller internationale traktater, kan aktionærerne i selskaber indregistreret i Storbritannien risikere at hæfte for selskabets forpligtelser. Det er derfor relevant at være opmærksom på, at EU-retten ikke kan forventes at værne mod sådanne "hæftelsesgennembrud" efter Brexit.


Filialer


Efter Storbritanniens udtræden af EU omfattes filialer af et selskab, der er registreret i Storbritannien, heller ikke af EU's regler for filialer, men i stedet af reglerne om tredjelandes filialer. Den juridiske behandling af sådanne filialer kan dermed ændres væsentligt. Derfor bør aktionærer i selskaber, som er indregistrerede i Storbritannien og har filialer i EU-27 medlemslandene, analysere og forholde sig til de mulige konsekvenser heraf.


Beskyttelsesforanstaltninger


EU's regler om beskyttelsesforanstaltninger i form af f.eks. offentliggørelse af oplysninger, stiftelsesprocedure, krav om kapitalberedskab samt regler for grænseoverskridende fusioner vil heller ikke gælde for Storbritannien efter dets udtrædelse af EU. Dermed er kreditorer, ansatte, aktionærer, investorer mfl. kun beskyttet af beskyttelsesforanstaltninger i Storbritanniens nationale lovgivning. Aktionærer i selskaber, der er registrerede i Storbritannien, bør i denne forbindelse forholde sig til, at beskyttelsesforanstaltningerne fremover kan fravige EU-reglerne. Derfor er det tilrådeligt at overvåge udviklingen i Storbritanniens nationale lovgivning efter Brexit.


Tilgængelighed af virksomhedsoplysninger


Konsekvenser af mere formel karakter er, at Storbritannien ikke længere vil have ret til virksomhedsoplysninger om selskaber i andre EU-lande via det fælles selskabsregister (BRIS). Derudover vil oplysninger om selskaber, der er registrerede i Storbritannien, ikke længere vil være tilgængelige via e-justice-portalen. Tilsvarende vil EU-landenes selskabsregistre ikke blive informerede om ændringer i selskaber, der er registrerede i Storbritannien. Det gælder eksempelvis informationer om selskaber, der er registrerede i Storbritannien og har en filial i et EU-27 medlemsland eller information om grænseoverskridende fusioner. Derfor er det væsentligt, at brugere af det fælles selskabsregister (BRIS) er opmærksomme på, at databasen – efter Brexit – ikke kan forventes at være ajourført med oplysninger om selskaber, der er registrerede i Storbritannien.


Europæiske selskaber (SE)


Selskaber, som ønsker at blive registrerede i Storbritannien, vil ikke kunne stiftes i den europæiske selskabsform (SE). Denne selskabsform er forbeholdt selskaber i EU-lande.


Kromann Reumerts rådgivning


De forventede konsekvenser af Storbritanniens udtræden af EU, som vi har anført ovenfor, er blot få af mange. Kromann Reumert følger Storbritanniens udtræden af EU tæt og rådgiver om spørgsmål, der relaterer sig hertil.

 






Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Eksterne investorer - Hvor, hvornår og hvordan?
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Eksterne investorer - Hvor, hvornår og hvordan?
Mange iværksætter overvejer før eller siden om de skal have eksterne investorer ind. Hvad skal man gøre sig af overvejelser inden man vælger at tage investorer ind i sin virksomhed?
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Bliv klogere på whistleblowerloven, herunder hvilke virksomheder, der har pligt til at etablere en whistleblowerordning.
Force majeure - hvornår kan begrebet anvendes?
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Force majeure - hvornår kan begrebet anvendes?
Mange virksomheder er ikke opmærksomme på at udvide force majeure-begrebet i deres kontrakter og flere anvender begrebet helt forkert. Bliv klogere på hvornår noget er en force majeure-begivenhed og hvornår du kan benytte en force majeure-klausul ved manglende leveringer.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Passagerafgift på flyrejser kommer til Danmark
Passagerafgift på flyrejser kommer til Danmark
18/09/2024
Transportret, Øvrige
Vejledning til den danske passagerafgift
Vejledning til den danske passagerafgift
23/09/2024
Transportret, Øvrige
Coop Bank har opkrævet ulovlige gebyrer for kunders førtidige indfrielse af lån
Coop Bank har opkrævet ulovlige gebyrer for kunders førtidige indfrielse af lån
19/09/2024
Finansiering og bankret, Øvrige
Betalingsrapport 2024: Store prisforskelle på indløsningsgebyrer
Betalingsrapport 2024: Store prisforskelle på indløsningsgebyrer
23/09/2024
Konkurrenceret, Øvrige, E-handel og markedsføring
Østre Landsret skærper bøde for reklamer med alkohol over for børn og unge
Østre Landsret skærper bøde for reklamer med alkohol over for børn og unge
27/09/2024
E-handel og markedsføring, Øvrige
Nye blanketkrav ved byretterne i sager om flykompensation
Nye blanketkrav ved byretterne i sager om flykompensation
01/10/2024
Øvrige, Forsikring og erstatning
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du at udgive materiale?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted